Den tredje spillefilm fra den blot 23-årige enfant terrible, Xavier Dolan ('I Killed My Mother', 'Heartbeats'), er også hans mest amibitiøse. 'Laurence Anyways' foregår over ti år fra slutningen af 80'erne frem, og er en episk kærlighedshistorie mellem en kvinde og en mand, der drømmer om at blive en kvinde. Laurence er en ung forfatter og populær underviser, der på sin fødselsdag afslører sit hemmelige ønske om at leve som kvinde for sin kæreste Fred. Hun bliver både chokeret og rasende, men efterhånden også overbevist om, at hun stadig elsker Laurence, og beslutter sig derfor for at hjælpe ham i overgangen til et nyt liv som kvinde. Spørgsmålet er bare, om resten af verden også er klar til at acceptere hans forvandling? 'Laurence Anyways' har alle de himmelstræbende ambitioner, som man med rette kan forvente/forlange af en ung instruktør, og hvert billede er dyrket til det yderste. Og så er den i øvrigt et stil-orgie for alle med smag for de tidlige 90'ere. Det er nybølge-ånd med en god dosis Wong Kar-wai:

Et moderne melodrama, hvor de store følelser serveres i en stilbevidst indramning.