Efter sin dristigt serverede debutfilm 'Cold Lunch' (2008) er norske Eva Sørhaug tilbage med en ikke mindre vellykket og interessant efterfølger. I '90 Minutes' tager hun indirekte livtag med Breiviks meningsløse massakre i juli 2011. Udgangspunktet er tre forskellige historier, der alle centrerer sig om mandlig frustration og vrede, som der - som tilfældet Breivik - ikke gives nogen umiddelbar forklaring på. Sørhaug har renset sin historie for psykologiske og socialkonstruktivistiske airbags, og titlens 90 minutter refererer til den sidste tid op til de tre mord, der bliver ufravigelige i filmens logik. Den midaldrende forretningsmand Johan forbereder minutiøst et sidste måltid til sin hustru, politimanden Fred mister selvkontrollen, da han er på det ugentlige besøg hos sin ex-kone og børn, og narkomanen Trond terroriserer sin unge kone og deres nyfødte barn. Sørhaugs stil er kølig, næsten klinisk, og de pletfri hjem, som karaktererne befinder sig i, bliver hurtigt til fængsler. '90 Minutes' er ingen behagelig film, men en nagende og vigtig splint, hvis smertelige virkelighed ikke lader sig fortrænge.