PIX11 - Butch Cassidy and the Sundance Kid

110 min
Kino.dk
(© Kino.dk)
Billede
0.0 / 6
Brugere (0)
0.0 / 6
Medier (0)
Bedøm selv filmen:
I anledning af hele tre mærkedage vises 'Butch Cassidy and the Sundance Kid' i skandinavens største biografsal.

30-årsdagen for Robert Redfords Sundance festival, blænder PIX op for den film, der for evigt cementerede Redford i filmhistorien og gav ham navnet til sin festival - 'Butch Cassidy and the Sundance Kid' - og inviterer på unik mulighed for at se en rigtig klassiker på rigtig film og selvfølgelig på byens største lærred.

75 år: den 18. august 2011 fylder legenden Robert Redford det skarpe hjørne 75 år – ja tro det eller ej..

50 år: Imperial kan i år fejre sin 50 års fødselsdag.

Da Robert Redford og Paul Newman i et afgørende øjeblik i 'Butch Cassidy and the Sundance Kid' tog springet ud over den famøse klippekant, hoppede de direkte ind i film-mytologien. Fortællingen om de to sympatiske og storcharmerende bankrøvere, der i slutningen af det 19. århundrede finder det stadigt sværere at holde sig et skridt foran loven, var med til at puste nyt liv i westerngenren, samtidig med at den begræd en døende era. Oprindeligt havde studiet, der producerede filmen, Paul Newman og Steve McQueen i tankerne til de to hovedroller, men da McQueen trak sig i protest over at Newman stod øverst på plakaten, foreslog instruktøren George Roy Hill at de i stedet brugte Redford, der endnu ikke var en blevet en stor stjerne. Kemien mellem Redford og Newman var umiddelbar og ikke til at tage fejl af - og filmen var startskuddet på et langt venskab mellem de to stjerner. Udover scenen nævnt i begyndelsen, rummer filmen flere, der for længst er gået over i populærkulturens historie. Der er den, hvor Newman flirter med Kathrine Ross til tonerne af Burt Bacarachs ørehænger, Raindrops Keep Fallin' on My Head', mens han prøver at tøjle et stykke nymodens teknologi i form af en cykel. Ligeså berømt er også den uforglemmelige slut-scene, hvor den sønderskudte duo med kølig sindsro og glimt i øjet vælger at tage kampen op med hele den bolivianske hær. Lige inden de møder deres blodige endeligt, fastfryses billedet og bevarer Cassidy og Sundance i et evigt øjeblik.

Filmens betydning for de to stjerner kan tydeligt aflæses i de navne, de valgte at give deres personlige projekter - Newman's Hole in the Wall Gang Camp, for alvorligt syge børn, og Redfords Sundance Film Festival.

Filmen vises uden danske tekster.

Køb billet nu til en mindeværdig aften.

Brugernes anmeldelser

0,0

0 brugere

1
2
3
4
5
6
Bedøm selv filmen: