Cookie- og Privatlivspolitik

Pirates of the Caribbean: Salazar's Revenge

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en eventyrlig og humoristisk grundstemning og indeholder en lang række dramatiske scener med søslag, forfølgelser, slagsmål, skyderier og kampe mellem sørøvere, soldater og overnaturlige væsner. I flere scener optræder truende og uhyggeligt udseende levende døde, der slår adskillige personer ihjel. Da filmen imidlertid foregår i et tydeligt eventyrunivers, volden ikke er udpenslet og de voldsomme scener ofte forløses humoristisk, vurderes det, at filmen kun kan virke skræmmende på børn undet 11 år.

Se mere på medierådet.dk
29.05.2020
| |
2 timer 9 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Pirates of the Caribbean: Dead Men Tell No Tales
|
Versioner: se alle
3D, 2D, IMAX 3D, Babybio 2D, Seniorbio 2D
|

I 'Pirates of the Caribbean: Salazar's Revenge' vil den unge matros, Henry, ophæve en forbandelse, der hænger over hans familie, men det kræver havguden Poseidons trefork.

Henrys søgen leder ham til den smukke Carina, og de to får uventet hjælp af den fordrukne Jack Sparrow.

Piratkaptajnen jages af den hævngerrige Salazar og hans besætning af spøgelsespirater, som har undsluppet Djævlens trekant. 

Jack, Henry og Carina skal nu finde treforken, så de kan bryde forbandelsen, få kontrol over havene og endelig bekæmpe Salazar.

'Pirates of the Caribbean: Salazar's Revenge' er det femte kapitel i filmserien med Johnny Depp, som startede tilbage i 2003. Det er seks år siden, at den forrige Pirates of the Caribbean: I ukendt farvand fik premiere, som er den hidtil bedst indtjenende af filmene.

Eventyret er denne gang instrueret af de to nordmænd bag Max Manus og Kon-Tiki. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (1783 votes)
4.7
3.4

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Det lykkes [instruktørerne] på samme tid at følge op på arven fra de fire første 'Pirates of the Caribbean'-film og at skabe noget, der føles nyt og frisk." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "... historien [er] så langt ude, at det er svært for alvor at lade sig fange af den. Men flot ser den ud ..." (Birgitte Lorentzen)

  • Ekstra Bladet

    "Hvis man [...] har et svagt punkt for de tidligere films spektakulære skrøner og visuelle overskud, bør man gå i en stor buge uden om dette femte kapitel ..." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "... [Filmen] udfoldes kompetent af de to norske instruktører, der [...] stod bag 'Kon-Tiki' (2012), og de får også styret denne store Hollywood-film sikkert i land." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "... den symfoniske windjammer [...] akkkompagnerer både den vittige dialog og bredsiderne mellem de stolte skuder." (Søren Vinterberg)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Sofie

Efter alle de lidt negative anmeldelser, var mine forventninger til filmen ikke specielt høje. Men de blev både indfriet og overgået. Synes bestemt det er en god film, der er værd at se!

"Certified Fresh"

Johnny Depp spiller en der efterligner han er Jack Sparrow, hele universet er usammenhængene og ting sker bare for at ske. Plot twistet og hele 3. Akt er til at rulle øjne over. Filmen er ringe og noget af det værste denne serie havde at byde på

Lars Holmuser/812292

Den suppe(das) som Pirates-filmene sejler rundt i bliver fortsat mere og mere tynd. Flot ser det ud, men med fem film i bagagen er det måske på tide at indstille kanonerne og pakke træbenene væk.

Thomas

jeg elsker pirates of the carribean, og derfor er jeg enormt glad for filmen og dens enestående univers, når det er sagt må jeg indrømme at den ikke er så god som de første men helt klart en film man burde gå ind og se

Fauzia

Det er udelukkende Johnny Depp/Jack Sparrow der holder filmen oppe. Det er en god hygge film og man får grinet af de humoristiske one-liners som er kendetegnende for Pirates of the... universet.

Nicolaj

Har man set de tidligere film tilhørende Pirates of the Caribbean universitet, er dette en film man let kan retfærdiggøre at se i biografen. Ellers ville jeg have den til gode som en solid lejefilm til sofaen.

Personligt synes jeg, at der er blevet arbejdet godt med diverse 3D-effekter og man forsøger at binde tidligere film sammen med denne, uden at man nødvendigvis har været nødsaget til at se de forgående, for at kunne følge med.

En humoristisk og flot film, der kan ses af fans såvel som ny-introducerede familier. Den får 4/6 stjerner fra mig, da historien efterhånden er lidt søgt og man er løbet tør for historie. Endvidere har Captain Jack Sparrow mistet en lille smule af sin glans.

René Munch Nielsen

Filmen er rigtig morsom og har en god slutning. En film der helt klart er værd at se. Har også læst inde på wikipedia at der kan være en nr. 6 på vej

Maria

Jeg havde ikke forventet meget efter 4'eren, men blev heldigvis positivt overrasket :) Vi er nu tilbage på rette spor og der bliver samlet op på nogle løse ender. Hvis man er tålmodig (og ikke bliver smidt ud af støvsuger-holdet), er der et lille efterspil.. eller teaser...

maria

De første 3 film er super gode. 4'eren er noget lort, for at sige det mildt. Denne her er virkelig god og grineren og Salazar er virkelige en skurk der får det til at løbe koldt ned af ryggen :D
Syntes dog at kaptajn Jack Sparrow er en smule latterlig i denne film. Han er en drukkenbolt hele vejen i gennem, i de andre film ender han altid med at være den der redder alle sammen men i denne er han bare nærmest i vejen. Det er ret ærgerligt syntes jeg. Men han er sgu grineren alligevel :D Gad god at man så mere til Will Turner, han kunne godt have dukket op og hjulpet dem engang i mellem med at kæmpe mod Salazar :) men ellers en rigtig god film, og fedt at se nye unge karakterer :)

Silja

Jeg vil indrømme at jeg kedet mig. Men blev rigtigt glad for Carina og Henry, de to kunne godt blive de nye pirater, de gjorde at filmen var god. Jack synes jeg blev en biperson, som om han bare var et led til Carina og Henry's plan. Hvilket jeg synes er sørgeligt fordi jeg kan virkelig godt lide Jack. Jeg vil sige det var en god skurk.Han havde en forbandelse som skurken og hans mandskab skal have, og motivation til at få sin hævn.

Det minder meget om de andre, det er jo også et nyt pirat eventyr ligesom de andre 4.
Jeg savnede ellers virkelig flere kampscener på havet medlem skibene.

God nok, men bare et nyt pirat eventyr som de andre.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.