Cookie- og Privatlivspolitik

Pigen med paraplyerne (1964)

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har ikke været indsendt til vurdering hos Medierådet for Børn og Unge. I henhold til filmloven påføres ikke-vurderede film 15 års-mærkatet.

Se mere på medierådet.dk
22.10.2018
| |
1 time 31 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Les parapluies de Cherbourg
|
Versioner: se alle
2D, Særvisning, Event
|

Musicalen 'Pigen med paraplyerne' handler om den unge ekspeditrice Geneviève, som arbejder i sin mors paraplyforretning i Cherbourg.

Hun møder den charmerende Guy, og der er amoriner i luften. Moren er af den overbevisning, at datteren er for ung til at blive gift og den unge mand for umoden. Han har ikke aftjent sin værnepligt. Men lykken er flygtig, og dagen før han indkaldes til militærtjeneste i Algier-krigen, bliver hun gravid.

'Pigen med paraplyerne' fik premiere i 1964 med Catherine Deneuve i hovedrollen og med mesterinstruktøren Jacques Demy i instruktørstolen. Den blev nomineret til fem Oscars og vandt Guldpalmen i Cannes.

Den romantiske klassiker var desuden en direkte inspiration til Oscar-hittet La La Land med sin banebrydende blanding af socialrealisme og musicalens stærke stiliserede univers, hvor skuespillerne synger alle deres replikker. 

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (14 votes)
5.8
0

Instruktør

Relaterede nyheder

1 år siden

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Niclas Dalby

Paraplyerne bevæger sig smukt hen over gaderne i alskens farver alt imens regnen siler ned gennem de tætte huse og bliver i flæng lyst op af de mange gadelamper, der står langs fortovet. På trods af det dårlige vejr, er der stadig liv i byen og lyden fra regnen bliver brudt af de mange samtaler, som gør baggrunden levende. Langsomt går det dog op for en, at samtalerne ikke bliver talt, men sunget; Og det er ikke blot én, men alle samtaler. Musikken er høj, spændende og rytmisk og det samme er sproget, der aldrig forsøger at rime som poesi, men i stedet bevæge sig elegant fra én person til den næste. Det er gennem denne betagende introduktion, vi første gang møder vores hovedpersoner Geneviève (Catherine Deneuve) og Guy (Nino Castelnuovo), et stormende forelskede par i slutningen af teenageårene, som bare vil bruge al den sparsomme fritid sammen.

Det er på denne måde vi bliver introduceret til én af de smukkeste film nogensinde, Les Parapluies de Cherbourg – en beundringsværdig musical, hvor al dialog er sunget med levende stemmer og fantastisk musik. Filmen, instruereret af franske Jacques Demy, introducerer for første gang verdens seere til Deneuve, som i sandhed tager scenen og den fremtidige franske filmverden med storm. Hendes portrættering af den fine, spinkle og yderst romantiske Geneviève er i dag legendarisk, hvilket ikke mindst skyldes hendes imponerende måde at udtrykke følelser på; Ikke blot gennem sang, men gennem ansigtsudtryk og kropsbrug. Hun gik senere hen og medvirkede i film som Roman Polanskis Repulsion og Lars von Triers Dancer in the Dark, men ingen af disse når hendes præstation som den franske romantiker til sokkeholderne; Dette er rollen hun bliver husket for, og med rette.

Filmen, der blev en stor kommerciel succes i hjemlandet, blev nomineret til adskillige Academy Awards såsom ”Bedste udenlandske film”, ”Bedste sang” og ”Bedste soundtrack” og det tager ikke lang tid før man finder ud af hvorfor den vandt tre priser ved Cannes filmfestival i 1964, blandt andet hovedprisen Palme D`or – dette er den måske mest bevægende filmmusical nogensinde og er blandt andet filmen instruktør Damien Chazelle brugte som hovedinspiration til 2016-hittet La La Land.

Les Parapluies de Cherbourg er nærmest definitionen af melodrama (melos ’sang’), da hele filmen handler om følelsesmæssige konflikter, der bliver udtrykt gennem yderst sentimentalt og bombastisk sang. Filmen er ganske lille i den forstand, at stort set hele historien balancerer mellem to steder; Paraplybutikken som Geneviève og moderen Madame Emery ejer samt Guy’s hjemsted, hvor han bor sammen med sin syge tante Elise – de to unge mennesker er fra starten af dybt forelsket i hinanden og bruger deres tid sammen på tæt dans og planlægning af fremtiden; Noget Emery ikke bifalder, da hun synes Geneviève er alt for ung til at bekymre sig om kærlighedens mange kvaler. En besværlig fremtid venter dog det unge par, da Guy pludselig bliver indkaldt til hæren, hvor han skal være de næste to år, hvilket slår Geneviève helt ud af den; Den unge kvinde må nu vælge mellem kærligheden eller moderens tryghed; For kan man i virkeligheden forvente en teenager i den smukke franske by at bibeholde følelserne for en ung mand, som hun muligvis ikke kommer til at se igen?

Hele historien og ikke mindst strukturen er som taget ud fra en italiensk opera i slutningen af 1900-tallet, hvor helt ordinære personer bliver tvunget til at tage svære valg; Ofte fortalt gennem dramatisk musik, som Demy heldigvis ikke er for hellig til at påpege; Der er en kort sætning i starten af filmen, hvor en baggrundskarakter hurtigt indvender, at han ”ikke kan klare al den musik og sang”, da de taler om operaer og biografture.
På trods af musikken og den dramatiske vinkel, der bliver lagt hen over filmen, føles den aldrig urealistisk eller fjollet; Al sang bliver anvendt som et respektabelt kommunikationsmiddel og netop det, at karaktererne aldrig bryder denne ramme gør, at filmen har en unik rytme fra start til slut. Dette samt de fantastisk smukke baggrunde, kostumer, biler og personer gør, at der hænger et snert af ”eventyr” hen over vores to hovedpersoner og deres fælles historie.

Nu er det ikke kun brugen af sang der gør, at denne film er blandt de mest romantiske fortællinger nogensinde; Hvad der gør Les Parapluies de Cherbourg nærmest unik i genren er måden den bruger de mange forskellige træk på; Den er på mange måder klichéfyldt, men formår alligevel aldrig at virke som én stor kliché. Moderne romantiske film følger ofte en meget snæver formular, hvor slutningen af givet allerede fra starten af, men med Demy’s smukke ”eventyr” virker det hele nærmest tragisk og sørgeligt; Selv fra starten af. Det er en romantisk fortælling, hvor personerne altid forbliver jordnære og reflekterende og ingen valg er taget ud af karakter. Med Les Parapluies de Cherbourg giver Catherine og Nino os ét af de mest charmerende og romantiske portrætteringer af et par på film, nogensinde og har man følelsen af, at man sidder og mangler lidt musik eller kærlighed i livet, kan jeg ikke anbefale Demy’s mesterværk nok.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.