Cookie- og Privatlivspolitik

Paths of Glory (1957)

Censur ukendt

Se mere på medierådet.dk
|
1 time 28 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Paths of Glory
|
Versioner: se alle
Originalversion, Særvisning
|

1. Verdenskrigs meningsløshed er næppe beskrevet mere bidende end i Kubricks anti-krigsepos 'Ærens vej'. Oberst Dax får med sine franske styrker til ordre at indtage et højdedrag under tysk kontrol. Soldaterne er desillusionerede, men angriber alligevel. Angrebet er en katastrofe. Og da ansvaret skal placeres, rettes alles øjne mod Dax og hans mænd. Frem til 1970'erne var filmen bandlyst i Frankrig – og vækker stadig stærke følelser.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (9 votes)
5
0

Instruktør

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Wayne

Verden har desværre ikke oplevet den sidste krig - men forhåbentligt har man set den sidste skyttegravskrig?
Kampene ved den Franske Vestfront varede i flere år og kostede milioner af liv - uden at fronterne egentlig bevægede sig. Nyeste krigsmateriel gjorde det nemmere af forsvare, med maskingeværer - og ved at grave sig ned - end det var at angribe.
Derfor kostede ethvert angreb ufatteligt mange menneskeliv, og var i de fleste tilfælde umuligt at gennemføre.
Stanley Kubricks Path of Glory handler om sådant et angreb.
På under 1½ time formår Kubrick at fortælle en historie om forfængelighed, begærlighed, ligegyldighed, dødsangst og uretfærdighed - som burde være en advarsel om nogensinde at starte en krig igen.

General George Broulard, leder af de franske styrker, har indgået en politisk aftale om at indtage Anthill - hvor tyskerne har gravet sig i en uintagelig befæstning.

Midlet til at opnå det, manifisterer sig i den øverste chef for det 701' regiment - General Mireau - som i første omgang værgrer sig ved sådan en selvmordsaktion. Men da han stilles en ekstra stjerne i udsigt - samt en titel som ledende angrebsgeneral, forsvinder hans betænkeligheder øjeblikkeligt.

Længere nede i fødekæden møder vi oberst Drax (Kirk Douglas), som forgæves forsøger at tale Mireau til rette - men som også kender kommandovejene og ved at man ikke modsiger sin chef - på trods af en umulig opgave.

Soldaterne er udmarvede og uden særlig kampmoral, efter en lang konflikt med mange tab. Alligevel følger de deres oberst i et slag som er lige så umuligt, som det bliver kort. Oberst Drax leder selv slaget, mens mændene omkring ham bliver slagtet.

En af delingerne når slet ikke at deltage, da deres befalingsmand dør inden fremrykning.

Den rasende General Mireau, som ser sin ekstra stjerne smuldre, forlanger at man beskyder den manglende deling af egne soldater.

Den ansvarlige kaptajn nægter at skyde på egne soldater, uden en skriftelig ordre - som han af gode grunde aldrig får.

Resten af filmen handler om det efterspil, slaget har - militært, menneskeligt og politisk.

General Mireau forlanger nemlig at der statueres et eksempel, ved at et stort antal soldater stilles for en krigsret - der indgåes dog et forlig om at kun 3 tilfældigt udvalgte skal for retten.

Og det er her at det egentlige drama, ender med at udspille sig.

Vi ser særligt uretfærdigheden fra syndebukkenes perspektiv - deres forståelige dødsangst. Samtidig følger vi Oberst Drax' kamp for retfærdighed, først som forsvar for sine mænd - og senere med et direkte angreb på General Mireau.

Hvordan det hele slutter, må man selv opleve - men Kubricks beskrivelse af de afmægtige ansigter fra de mange navneløse soldater, fortæller historien om en krig uden helte - fyldt med ofre. Blandt andet manifisteret i en sidehistorie om svig mellem to mænd, som får stor personlig betydning.

En enkelt hæderlig soldat er der dog - naturligvis pesonificeret i Kirk Douglas' Oberst Drax.

En stærk film som ikke har mistet intensitet, på trods af at 54 år er gået. At Kubrick valgte at skyde filmen i sort/hvid gør kun følesen mere autentisk.

9/10

S. Rico

Krigsfilm om 1. Verdenskrig, skyttegravshelvedet og interne stridigheder om strategi og diciplin.

Oberst Dax (Douglas) har kommandoen over en af Frankrigs frontlinier overfor den tyske fjende. Han får af sine generaler ordre på at storme tyskerne for at erobre en strategisk vigtig høj. Han adlyder, selv om det nærmest er en selvmordsmission. Resultatet er da også en fiasko, og de er tvunget til at trække sig tilbage. Men generalerne vil ikke acceptere fiasko og kræver en række soldater hængt for ulydighed og kujoneri. Oberst Dax er selvfølgelig rygende uenig, og så er der lagt op til en krigsdomstol.

Filmen er både et krigsdrama, et retssalsdrama og en action krigsfilm. Den er realistisk skildret, men meget af det, vi er vidne til, er så absurd, at det nærmer sig satire. De soldater, der begav sig ud på en selvmordsmission for sit land er smidt i fængsel og venter på deres dom. Samtidig lever de generaler, der anklagede soldaterne for at være feje, et luksusliv på et fint slot med fest og musik i sikker afstand fra fjenden. Så hvem er lige kujoner, og hvem er helte?

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.