Den tyske auteur Wim Wenders’ (’Himlen over Berlin’) mesterstykke med Harry Dean Stanton og Nastassja Kinski. En mand dukker frem af intetheden et sted i Texas’ ørken til uforglemmelige toner fra Ry Cooders slideguitar.
Han hedder Travis og gik for fire år siden fra sin kone og søn og forsvandt ud i det blå. Han opsøger nu sønnen, der er i plejefamilie, og sammen drager de af sted for at finde den forsvundne mor. ’Paris, Texas’ er en film om ensomheden, det totale identitetstab og mødet med Kvinden og livet.
Og så indeholder den et af filmhistoriens smukkeste øjeblikke: Peepshow-scenen, hvor Travis og Jane på smertelig vis genforenes med en tonet glasrude mellem sig, og hvor han fortæller hende sin historie. Han kan se hende, men hun kan ikke se ham.
Man får faktisk 3 film til én films pris.
I den første "film i filmen" følger vi en tilsyneladende stum Harry Dean Stanton, som vandrer rundt i Texas' ørken. Hvad er der sket? Hvor skal han hen? Hvorfor vil han ikke tale? Denne del er klart den bedste. Ekstrem stemningsfuld, fascinerende og ledsaget af et skønt western guitar tema.
I den næste "film i filmen" er vi i LA. Her skal Harry Dean Stantons karakter, Travis, forsøge at connecte med virkligheden igen, connecte med sig selv, og ikke mindst connecte med den søn, som han ikke har set i flere år.
Og så er der endelig den sidste del af filmen, hvor Travis forsøger at opspore sin ekskone sammen med sin søn. På dette tidspunkt er filmen desværre begyndt at blive mindre interessant og noget mere konventionel.
Alle tre film har dog det til fælles, at Harry Dean Stanton brillierer med stort skuespil og karisma.
Bruger anmeldelser (1)
Skriv din egen anmeldelse