Cookie- og Privatlivspolitik

Palm Springs

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en let dramatisk grundstemning. og den indeholder flere scener med mennesker, som kommer let til skade, hvoraf enkelte er voldsomme og blodige. Hertil kommer nogle få scener med seksuelt indhold. Da ingen scener skildrer hverken vold eller sex i detaljer, og da filmen også indeholder varme og humor, vurderes den kun at kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
08.10.2020
| |
1 time 30 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Palm Springs
|
Versioner: se alle
2D, Babybio
|

Den romantiske komedie ’Palm Springs’ følger den bekymringsfri Nyles, der sammen med sin kæreste deltager i et stort opsat bryllup i det varme Palm Springs.

Han møder her den meget lidt begejstrede brudepige Sarah. Hvad der dog umiddelbart er et ellers helt normalt bryllup, udvikler sig snart i en meget mystisk retning.

Der sker nemlig det, at Nyles uheldigvis får Sarah med ind i en grotte, der hensætter de to til at vågne op til den samme dag - dag efter dag efter dag.

De oplever på den måde det samme bryllup gang på gang. Så nu må de to forsøge enten at forlige sig med deres nye og tidsloopende virkelighed eller at undslippe den.

’Palm Springs’ minder med sin tidsloopende præmis således om klassikeren Groundhog Day, der har Bill Murray i hovedrollen som en mand, der ligeledes vågner op til den samme dag igen og igen. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (59 votes)
4.5
4

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Filmland P1

    "'Palm Springs' kunne forrygende nemt have været en kikset komedie, hvis ikke de unge filmmagere, Siara og Barbakow, havde haft lommerne fulde af begavede indfald." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "Der er dømt 'Groundhog Day' [...] for fulde millennials i Max Barbakows på én gang originalt charmerende og ekstremt irriterende alternative rom-com, 'Palm Springs'." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "... Andy Samberg [er] vidunderlig som Nyles, og samspillet med Cristin Milioti er fornøjeligt, sprudlende og romantisk." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Weekendavisen

    "Det er sjovt og absurd som en blanding af farce og Samuel Beckett." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
S. Rico

Rom-coms er nok den genre, der er allermest forudsigelig, eftersom den følger den eksakt samme overordnede opskrift i alle film. Det er derfor meget velkomment, når der er nogen der forsøger sig med en lidt alternativ tilgang. Og det må man sige, at Palm Springs gør - selv om man ikke ligefrem kan påstå, at idéen er super original.

Men det gør ikke noget, for man er i fantastisk godt selskab. Charmerende skuespillere, en lækker location i den solbeskinnede californiske ørken, god humor uden at det er overdrevent, og en herlig absurd handling.

Og så har den faktisk også noget på hjerte: hvordan ville du opføre dig, hvis der ikke var nogen konsekvenser for dine handlinger, og du havde tid i overflod? Ville du bruge tiden fornuftig til at blive klogere på meningen med det hele, eller ville du bare feste igennem, nyde at leve i nuet - og glemme din fortid?

Palm Spring er den bedste romantiske komedie siden The Big Sick. 4½ stjerner.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.