Cookie- og Privatlivspolitik

Pagten

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Se mere på medierådet.dk
05.08.2021
| |
1 time 55 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Pagten
|
Versioner: se alle
2D, Med danske undertekster, With english subtitles, Babybio, DoS, Seniorbio, Champagne ord film
|

Filmen 'Pagten' fortæller historien om mødet mellem den unge digter Thorkild Bjørnvig og den aldrende litterære verdensstjerne Karen Blixen.

De to indgår en pagt, hvor Blixen vil tage forfatterspiren under sine vinger til gengæld for, at han udviser hende ufravigelig troskab.

Pagten kommer til at få en stor indflydelse på begges liv, og det driver dem begge ud i ekstremerne. Bjørnvigs privatliv bliver sat på en prøve, mens Blixen kæmper med sine egne dæmoner og en sygdom, som hun har taget med hjem fra Afrika.

Birthe Neumann spiller rollen som den ikoniske Karen Blixen, som hun på imponerende vis transformere sig om til - og i 'Pagten' ser vi forfatterinden i en helt ny situation, hvor den stærke facade skrælles væk.

Bag filmen står den danske Oscar- og Guldpalme-vinder Bille August, som i 2018 stod det roste drama Lykke-Per. Instruktøren samarbejder for anden gang med manuskriptforfatter Christian Torpe, der også skrev hans film Stille hjerte.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (250 votes)
4.4
4.4

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Men 'Pagten' er og bliver Birthe Neumanns film, og hvis hun ikke bliver nomineret til både en Robert og en Bodil for denne præstation, har jeg tænkt mig at lave en kæmpe scene." (Thomas Brunstrøm)

  • BT

    "Men friheden har en pris, og man sidder målløs tilbage, når Blixen stiller nye urimelige og umenneskelige krav til [Thorkild Bjørnvig]. Syg. Dragende. Rasende god. Gå ind og se 'Pagten'. Det er en fantastisk film ..." (Jacob Heinel Jensen)

  • Børsen

    "'Pagten' er en fremragende film om prisen for at følge sit hjerte. Og et skønt indblik i en anden side af vores store litterære stjerne." (Michael Solgaard)

  • Dagbladenes Bureau

    "Det ville være nærmest umuligt for en hvilken som helst skuespiller at spille op til Birthe Neumanns formidable præstation som Karen Blixen: Lige dele egoistisk, manipulerende, magtbegærlig bitch og syg, ensom, udnyttet og jaloux stakkel. Birthe Neumann spiller ikke, hun er." (Helle Sihm)

  • Ekstra Bladet

    "Filmens clou er dog altid herlige Birthe Neumann i sit livs rolle som den aldrende Blixen. Hun er ganske enkelt formidabel og stjæler fuldstændig hver eneste scene, hun er med i. Lige som man også har på fornemmelsen, at det var tilfældet med virkelighedens Blixen." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    "'Pagten' er en moden og nuanceret diskussion af kunstens betydning sat op imod det levede liv, og det er skisemig interessant. Når filmen så oveni købet prydes af en frygtindgydende skuespilpræstation fra Neumanns side, så er den samtlige billetpenge værd – og mere til." (Maria Månson)

  • Jyllands-Posten

    "Når August desværre ikke når helt i mål med 'Pagten', er det, fordi han forsømmer at gøre Blixens egne udsagn om livet og fortællingernes magi til en integreret del af filmens spor. " (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "Birthe Neumanns karisma kan ingen kvæle, men her synes den fanget som ånden i flasken, hvor instruktøren ikke kan finde det magiske løsen." (Joakim Grundahl)

  • Soundvenue

    "Birthe Neumann som Karen Blixen med de store hatte og mange masker er højdepunktet i 'Pagten', men for mig, der mangler dannelse, ender filmen med aldrig for alvor at ramme mig dér, hvor det kan mærkes." (Johanne Høgfeldt)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
aliceuser/28767

Blixens skrøbelighed bliver levendegjort på smukkeste vis

maria

Den var Fantastisk god
Man kede sig ikke fra start til slut
Jeg har været på Rungsted Lund og se udstillingen med pagten fantastisk skuespiller og Birthe Neumann går det rigtig godt har lyst til at anbefale den til andre glæder mig allerede til den kommer på dvd alle filmanmelder i Danmark har set den og de synes den er god har gide den mellem fire og seks stjerner

Michelle

Filmen var utrolig kedelig og ikke noget at anbefale. Dog var skuespillerne gode - men stadig ikke noget at anbefale.

Katharina

Birthe Neumann spiller rollen som Karen Blixen formidabel, perfekt, intelligent, så jeg næsten glemte at det ikke var den virkelige Karen Blixen, Simon Bennebjerg i rollen som Thorkild Bjørnvig er stærkt spillet, da jeg har læst bogen Pagten var jeg spændt på at se filmen, den levede op til mine forventninger, selve stemningen i filmen og alle de poetiske replikker er så fantastisk.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.