Pacific Rim: Uprising

Så var der absolut intet at hente i denne kedelige 2'er.

Ti år efter at man lukkede bruddet i Stillehavet, og stoppede forløbernes Kaiju-angreb, så er verden i gang med at komme ovenpå igen. Pacific Rim Defense Corps holder øje med uautoriserede Jaeger-robotter, der er bygget af stjålne dele fra krigen, men snart er mennesker som piloter fortid. I hvert fald hvis det står til Shao Industries, som er klar med en hær af fjernstyrede droner. Men endnu en invasion er under opsejling, og det bliver op til Stackers afdankede søn, Jake, at lede den næste generation til sejr.

Den første blev ikke den store succes, men i Kina klarede den sig godt nok til, at man fik stablet en fortsættelse på benene. Kineserne står bag, og der ingen tvivl om at Kina er de gode. De kunne have sparet sig besværet, for trods effekter og masseødelæggelser, så kan det ikke skjule den tarvelige historie. Samtlige klicheer er med, og endnu en barneskuespiller, der er et så teknisk vidunder, at trods det en verden med monstre og kæmperobotter, så køber jeg hende simpelhen ikke. Det var det samme i Transformers: The Last Knight, og de er et stort irritations moment hver gang. Trods Jakes løfte til sidst om endnu en kamp i en kommende 3’er, så håber jeg virkelig at den her franchise bliver lagt i graven.

Pacific Rim: Uprising er helt sikkert det værd at se. Den minder lidt om Transformers, så hvis man er en Transformers fan skal man helt sikkert se den.

To'ere er enten super fantastiske, eller burde ikke have været lavet. Uprising tilhører den første kategori, efter min mening. Jeg så etteren og syntes den var ganske okay, omend den havde nogle meget mørke scener. Uprising ikke blot skruer op for lyset, så man faktisk kan se kampene, men hvor vi før kun havde robotter mod monstre, får vi nu også et pift af robotter mod robotter, og det er intet mindre end spektakulært. Sure, filmen spiller på nogle action cliché'er, men hvorfor bruger vi cliché'er? Fordi de virker, i de rigtige hænder vel og mærke, og Uprising, cliché'er eller ej, spiller på ALLE de rigitge toner for mig.

Det er destruktion, det er kæmpe robotter mod kæmpe monstre, det er en to'er når de er bedst!

Pacific Rim: Uprising gav mig alt hvad jeg havde håbet på, og mere til!

...så, Universal, nu har jeg set den, skynd jer at hive den ud af biografen så jeg kan få den på blu-ray :P

Oki film så den i Århus i nfbio med 4dx det er en fed oplevelse men den første er stadig den bedste

Plejer altid at gå i biografen for at se robotfilm da de som regel er sjovest der. Men denne kunne jeg vist godt have set derhjemme, da jeg ikke synes den var 100kr værd.

Man mærker virkelig at filmen ikke har været i Guillermo del Toros hænder. Den er slet ikke nær så fangende som 1'eren. Det undrer mig også at man vælger en masse teenagere til at tager over for de voksne skuespillere fra 1'eren. Det gør at filmen, for mig i hvert fald, "bare" bliver en af de mange teenage flips. Ydermere er der mere fokus på robotter og knap så meget på monstrene, som efter min mening var det fedeste ved 1'eren. Den ligger (desværre) op til en 3'er, et projekt som jeg ikke håber bliver søsat - med mindre man kan få del Toro og nogle mere interessante karakterer på banen!

Mega dårlig 2'er. Virkelig en skidt film. 1.eren kunne vi godt li, så vi forventede en god opfølgning. Det fik vi ikke...
Og de ligger op til der kommer en 3'er. Jeg vil hellere spise en rå kylling en se mere af det lort. Og jeg er vegetar.

Som fan af den 1. film må jeg desværre erkende at denne film på ingen måde skal have nogen form for forbindelse til netop den film. Titlen burde i stedet have været Pacific Rim: Meltdown. Det er ultimativt den dårligste film jeg har set i rigtig mange år (Selv den sidste transformers er milevidt bedre) og det siger ikke så lidt. Et meget lille fåtal af effekterne er okay hvorimod resten simpelthen er en stor rodebutik såsom skuespil, historie & klipning. Eneste meget lille lyspunkt er Boyega (Som udløser den ene stjerne) hvorimod resten agerer statister i form af stive intetsigende papfigurer. Ufatteligt at denne film overhovedet får skærmtid i biffen da den højst har fortjent at blive sendt ud på dvdmarkedet. Øv øv. Så desuden filmen i Fields bio og må erkende at lyden også denne gang var alt alt for høj hvilket i mine ører bevirker at lyden forvrænges og derfor har tendens til at skratte voldsomt (Fra en som ellers værdsætter rigtig go slagkraftig lyd). Filmen kan absolut ikke anbefales heller ikke for fans af den 1. film.

Jeg indrømmer blankt, at traileren overhovedet ikke solgte filmen til mig. Derfor var mine forventninger skruet godt ned.

Faktisk forventede jeg mest af alt at se en film, som jeg ville kunne kalde “Den bedste Transformers film i årevis”. For mig ligner traileren nemlig en regulær Transformers film af middelmådig kvalitet. Heldigvis er Pacific Rim: Uprising meget bedre end næsten samtlige film i førnævnte rum-robot franchise.

John Boyega spiller en karakter, der til forveksling minder om Finn fra det aktuelle Star Wars univers. Jake Pentecost (Boyega) spiller søn af Idris Elbas karakter fra den første film, men Jake er dog stadig helt sin egen og absolut charmerende personlighed.

Som Amara fungerer Cailee Spaeny virkelig godt. Hun skal være dygtig og ret kæk, men det er fair nok, da hun gang på gang viser, at hun har noget at have det i. Generelt er der dejlig meget Girl Power, Youth Power and alverdens andet power, så alle kan være med.

Det fantastiske ved Pacific Rim: Uprising er dog, at den aldrig får taget sig selv alt for alvorligt. I stedet sættes der en massiv spotlight på de lidt platte eller forventelige plotudviklinger og laves lidt grin med det. Så er det fair som publikum at grine af historien, men samtidig være med på at det jo er sådan, historien bæres frem.

Pacific Rim: Uprising er helt sikkert værd at se, hvis du kunne lide det visuelle fra Pacific Rim og nyder humoren fra Transformers, fra dengang filmene fra gode. En perfekt film til en sjov fredag aften i biffen!