Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

One Chance

Tilladt for børn over 11 år
Filmen er fortalt i et roligt tempo og har en varm grundstemning. Den indeholder dog enkelte lettere dramatiske passager, hvor først en dreng og siden en ung mand bliver forfulgt og mobbet. I en scene ser man blandt andet, hvordan han slår hovedet i en jernstang og ligger på jorden, mens en af hans forfølgere spytter ham i hovedet. I en anden ser man, hvordan nogle voksne mænd kommer op at slås. Og i en tredje ser man, hvordan en mand bliver pludseligt kørt ned på cykel. Selvom scenerne er kortvarige og manden kommer sig, vurderes det alligevel, at de vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
16.01.2014
| |
1 time 43 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
One Chance
|

Filmen 'One Chance' handler om den unge mand, Paul Potts, der vokser op i den engelske havneby Bristol, hvor han hele sit liv er blevet mobbet og har måttet kæmpe for den mindste smule anerkendelse. Til hverdag sælger Paul mobiltelefoner, men i sin fritid drømmer han brændende om at blive professionel operasanger.

Der er dog mange sten på vejen til succes, især når hans egen far mener, at Paul bør standse dagdrømmeriet og se virkeligheden i øjnene. Men tingene begynder så småt at vende for den korpulente amatørsanger, da han møder den søde pige Julie-Ann. Hun støtter og inspirerer ham til at forfølge sin ambition.

Da Paul ser, at man kan tilmelde sig en sangkonkurrence på TV ved navn ’Britain’s Got Talent’, giver han det et forsøg. På den ene eller anden måde skal drømmen nemlig udleves.

’One Chance’ er en feel good-film om det at turde tage chancen og forfølge sine drømme. Også selvom det er for åben skærm og foran et dommerpanel anført af selveste Simon Cowell.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (271 votes)
4.5
3.4

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Frankel fortæller Paul Potts' historie, så den bliver både vedkommende, rørende og morsom - når man ser bort fra et helt unødvendigt sukkersødt og påklistret coda." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "[...] David Frankel, har skabt en rigtig engelsk feelgood, underdog-fortælling om Paul Pott' liv og succes." (Michael Lind)

  • Ekstra Bladet

    "Men resultatet bliver alligevel ganske charmerende - ikke mindst på grund af James Cordens overbevisende indsats som Potts samt en solid dosis kulsort britisk humor [...]" (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "[...] besidder den lune humor, en film som denne kræver, og på den særegent britiske facon er 'One Chance' faktisk sine steder ganske underholdende. Ikke mindst i klipningen." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "Man kan beundre den grundlæggende uduelige tyksak, der trodser den ene forhindring efter den anden for at få sine drømme opfyldt, men det er lidt kedeligt at være vidne til alle de gange, tilløbet ikke giver pote." (Sophie Engberg Sonne)

  • Weekendavisen

    "Filmen slipper ret godt fra at veksle mellem skør hverdagshumor og skær romantik. Måske bliver man ikke Paul Potts-fan, men man får en fornemmelse for hans historie." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Marie-Louise

Utrolig menneske der på trods af at formår at skabe en fremtid

Jesperuser/578127

Fint at få sat lidt historie på denne person.
Fik glædet svigermor med en tur i biffen ;-)

Martinuser/570708

Jeg var skeptisk over, at jeg skulle ind og se filmen med min kone. Jeg kendte jo slutningen, eftersom alle ved, at Paul Potts vandt BGT i 2007, men jeg blev alligevel meget glædeligt overrasket.

Vi starter med at følge Paul Potts fra tidlig ungdom, og vi får en hurtig overgang til hans unge år.

Filmen følger Paul i hans bestræbelser på at komme til at leve af det, som han brænder for, og det er en rigtig god historie (selvom den afviger en del fra den rigtige historie).

Og til sidst i filmen sidder man stadigvæk tilbage med følelsen af, at det er velfortjent, at Paul Potts vinder BGT. Ikke blot fordi at han kan synge så nakkehårerne rejser sig, men også finder man virkelig under ham, at han får noget medvind i livet.

I øvrigt virker hans kone som alletiders følgesvend i livet. Hvis hun er skildret korrekt, så har han også gjort det godt på den front!

Rigtig god film som jeg varmt kan anbefale!

Og husk... Film skal ses i biografen! :o)

Poul Wegener

Jeg blev logget ind og se filmen med nogle kollegaer.
Men jeg blev glædelig overrasket, det var sgu en god historie, med både drama og humor.

BW

En vidunderlig film som viser at man kan få succes i livet selvom man ikke ser ud som en "Stjerne".
En film som får en til både at grine og græde.
Jeg glæder mig til at gense den når den kommer på DVD.

Tina

Man kunne have valgt mange indgangs vinkler til at portrættere en ung mands vej til succes. Men ved at vælge denne lette, humoristiske og befriende vinkel, gik jeg fra biografen med et smil på læben og en oplevelse af at verden er åben, hvis man ellers griber de muligheder der er og iøvrigt har et bagland der bakker en 100% op!

Maja

Jeg synes denne film er både god og underholdende.
Den har en historie at fortælle og det bliver den på en humoristisk måde... Man kan både grine og græde og, at man kender "udfaldet" betyder ikke spor. Er ikke blevet mere Poul Pott fan men sjovt at kende historien bag ham....

Tine

Kom i biffen med ikke så høje forventninger, som dog hurtigt blev gjort til skamme. Det er en god, sjov, trist og fantastisk film som man bør gå ind og se.

Pernille

Og hurra for Biograf Klub der får en til at gå ind og se film, man måske ikke ville vælge selv. En gennemført fantastisk film hvor vi både grinte og græd, selvom vi kendte slutningen. Absolut værd at se for alle.

Helleuser/294305

God og bevægende film.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.