Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Once Upon a Time in America (1984)

Tilladt for børn over 15 år

Se mere på medierådet.dk
|
3 timer 49 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Once Upon a Time in America
|

Gangsterfilmen 'Once Upon a Time in America' (Der var engang i Amerika) har Robert De Niro i hovedrollen.

Ære, bedrag og tilgivelse er nogle af temaer, der slås an i Leones livsfrise fortælling om to jødiske fyre, der vokser op i samme nabolag, og følger samme karrierevej ind i 30'ernes gangsterverden.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (38 votes)
5.2
0

Instruktør

Relaterede nyheder

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Simon

Fremragende film, på nippet til at være et mesterværk, men guderfader hvor er den lang og nogle gange indviklet. De Niro og Woods spiller begge rigtig godt.

Nikolaj

Filmen er fantastisk skroget sammen, og den er så god at næsten 4 timer bare flyver derud af.

Kæmpe ros til Sergio Leone, der desværre ikke noget at lave flere film efter den.

Han har skabt nogle af de største film nogensinde.

Nicolai

Efter at havde brilieret med geniale spagetti westerns var på tide for Leone at ændre fuldkommen spor og i stedet satse på noget fuldkommen andet hvilket var lige præcis det han gjorder.
fordi efter Duck you Sucker fra 71' og lidt småarbejde på Terrence Hills Nobody film Ville Leon bruge alt sin tid og lyst på at arbejde på der skulle blive hans næste store mesterværk.

Og lang tid tog det, cirka 14 år for at være helt korrekt og Leon måtte endda afslå at instruerer Godfather, slet og ret fordi denne film betød alt for ham.

Arbejdet var hårdt for Leone og modtagelsen skulle siges at blive endnu hårdere for ham. Fordi hvor vi i Europa fik den 3timer og 49minutters version fik de i stedet i USA en forfærdelig cuttet version på små 2timer og 19 minutter der nok primært var grunden til at Once Upon A time In America floppede fælt og fik hårde tæsk af samtlige anmeldere.
Men heldigvis vandt Leone kærligheden tilbage da den længere version senere hen kom frem i Amerika og fik alt den ros som den havde fortjent.

Når man så kikker på filmen kan man jo så spørge sig selv om det var besværet vær og ja det var det i allerhøjeste grad fordi Leone skabte for sig selv den perfekte svanesang og hyldest til hans betydning for filmhistorien med en gangster film der dengang var ulige noget andet og som stadigvæk står stærkt i fældet sammen med Godfather 1+2 og Goodfellas .

Men i modsætning til andre gangster film er denne dog på ingen måder for alle.

Og grunden til det er primært at selvom Leone flyttede sig fra ørkenen til storbyen så tog han stadigvæk sit personlige touch med nemlig kærligheden for billeder og kærligheden for alle detaljerne i billedet det tit kan gå tabt hvis det hele går for stærkt. Men det gør det på ingen måder her nej Leone tager sig perfekt god tid til at fortælle den 30års lange historie om Noodels karriere som gangster i Amerika.

Og kan det kede nogle? Naturligvis men hvis man er parat på at tage sig ekstra god tid så venter der et mesterværk slet og ret med fantastiske præstationer af alle medvirkende og især af Robert De Niro ( som burde have været Oscar nomineret) og James Woods som nok aldrig har været bedre end i rollen som Max.

Og det smukke ved filmen er at selvom den indtil videre tager 3timer og 49minutter så er den dog på ingen måder lang nok da der stadigvæk er så mange ting at fortælle derfor håber jeg at den 4timer og 19 minutters lange version ( som blev vist ved Cannes festivalen i 2012) meget snart må blive udgivet på dvd.

OPDATERING!!!!! For cirka 19 dage siden blev det annonceret at den version Sergio ville have vi skal se ( JA den på 4 timer og 19 minutter) vil blive udgivet på dvd og Blu-Ray, engang til oktober. YES!!!!!!!!!!!

Frank

God film

Lars Michael

det her er nok en af de smukkeste og bedste film,robert de niro spiller super godt.det er en rørene historie,godt fortalt ja den har det hele

S. Rico

Det er ikke en film man lige kaster i DVD'en, hvis der skal dræbes et par timer, inden man går i seng. Man bør gøre sig selv den tjeneste at være forberedt på en MEGET lang film, som ikke er lige spændende hele tiden. Og som heller ikke er lige let at følge pga. dens spring i tiden.

Første gang jeg så den var som TV miniserie over flere dage. Og det duer ikke. Man mister stemningen ved en sådan afbrydelse midt i filmen. Den skal ses som en film uden pauser. Og den kan bestemt tåle gensyn. Faktisk vinder den fra gang til gang. Derfor hæver jeg min score til 5, efter nu at have set den 3 gange.

Wayne

Genialt som kun Sergio Leone kunne lave en film. Måske en anelse lang i spyttet, selv for en stor fan. Men en af de bedste lavet nogensinde. Se den den er som alle Leone film et mesterværk.

Pawerbuster

Telefonen, der ringer gennem tre scener er filmens første eksempel på suspense. Hvornår helvede bliver den telefon taget? Vi ser en telefon, røret tages op, men ringetonen fortsætter. for det er Noodles' eget forræderiske opkald til politiet, der udgør ringetonen. En ringen han altid vil høre for sit indre.

Forvarslerne er eminent lavet. Max, der lader som om han er druknet under spritsmuglingen forvarsler hans store forsvindingsnummer, filmens klimaks. Og Noodles' bemærkning sidst i filmens første halvdel. om at næste gang beder Frankie nok Noodles om at slå Max ihjel forvarsler at Max beder Noodlees om det til sidst.

Filmen er dejligt eksistentiel på en helt anden emotionel måde end Godfather. Hvad der interesserer Leone er ikke at vise en idealist og drømmer, der møder muren i en hård, realistisk verden som i Godfather, men at vise Noodles' selvbedrag og hans splittethed mellem kærligheden og bølletilværelsen.

Alting er selvreferentielt. "It's about time we got our clock back" siger de til politimanden.

Dørene er helt centrale for Leone i filmen. Dørene mellem forskellige verdner, forskellige tidsepoker, er hvad filmen består af, hvilket Allegro også problematiserede. Noodles vandrer rundt i sine erindringer gennem døre.

Noodles kommer til kort overfor Deborah. Hun kender hans lurvede sjæl og nægter at hjælpe ham da han har fået tæv. Hun insisterer på anstændigheden og den visionære vej ud af de små kår. Hun er hvad Jackie Brown aldrig blev. Visionær. Og Noodles er fortabt, men ikke helt fortabt. Han ved han står med valget i hånden, men har ikke styrken og visionerne til at løfte sig selv op til det han allerhelst vil have: Deborahs kærlighed. I andet afsnit kan vi så se, hvad han vælger at gøre i stedet.

Noodles er ikke engang hans navn. Der bliver serveret nudler for ham i Chinese Theatre i starten og tjeneren siger "noodles". I sin opiumståge tror han det er hans navn, men det er retten som tjeneren hentyder til. Bevidsthedsudvidelsen er total. Nudler som billedet på amøben, bløddyret. Identitetsfortabelsen.

Leone er hardcore, som Tarantino. Den ene fabelagtige scene efter den anden ruller forbi på skærmen. Flødeskumskagen eller pigen, sublimering, trøstespisning. Direktørfruen, der nyder voldtægten. Liget i rustvogen, nekrofilien. For ikke at tale om volden. Bare åbningsscenen, hvor gangsterne slukker det lys, som Eve kun med besvær kunne tænde. Gangsterne der som Gud bestemmer hvem der skal leve og dø.

Og så selvfølgelig Noodles' fantastiske tolkning af brevet, både hvad det siger og ikke siger mellem linjerne og hvor han forklarer Moe hvad meningen er med brevet, og at han skal forberede sig. Og da Moe spørger forberede sig på hvad, siger Noodles "That's the one thing it didn't say". Eminent.

Med UOATIA tager Leone det definitive spring over i filmhistorien. Fra stillistisk hårdkogthed i 60'erne til et filmværk bygget på samme læst, men tilsat følelser og selvbedrag - og en indsigt i Noodles' sjæl, som kun tilskueren og Leone ender med at have.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.