'Om det uendelige' er det seneste værk fra den svenske auteur Roy Andersson, der modtog Sølvbjørnen i Venedig for filmen.
Filmen består af en række tableauer, hvor et par gennemgående, skæve eksistenser bevæger sig igennem livet, bl.a. præsten, der har mistet troen på Gud, et svævende kærestepar og en besejret hær på tilbagemarch.
Roy Andersson er et af de mest unikke navne i filmbranchen. Siden 2000, hvor Sange fra anden sal vandt juryens pris på Cannes, har svenskeren specialiseret sig i film udelukkende bestående af stillestående tableauer med meget lille handling, nærmest en meditation over livets finurlige og groteske sider, gerne kombineret med en underfundig humor.
'Om det uendelige' er ingen undtagelse - og kan man lide hans komiske og kunstneriske universer, er der ingen vej uden om denne. (Copyright: kino.dk)
Roy Andersons film vil ikke underholde, den istedet få dig til at tænke. "Om det uendelige" indeholder mange tablauer, der stiller spørgsmålstegn vil vores levevej og valg. Ingen af disse er tilfældige - alle med et lille, absurd komisk, glimt i øjet.
Roy Anderson har taget bevidste valg med sin idé om filmen - filmen du ser er resultater af disse valg. Det er valg, som du har alt ret til at være uenige i, men uanset hvordan du ser på, er der blevet lange timers og menneskers arbejde i den færdige film.
Filmen ser jeg som som et kunstværk, der skal ses og tænkes over. Ikke bare ses som var det en amerikansk blockbuster - der er filmen ikke og det bliver den ikke. I stedet vil den så meget andet. Det er film, som vi kan glæde os over eksistere både i dag, og flere år ude i fremtiden.
Nogle dårlige film er underholdende. Andre dårlige film kan have en billedlig/fotografisk skønhed. Denne film har intet.
Noget positivt? Ja, filmen er heldigvis ikke lang. "Om det uendelige" er uendeligt kedsommelig!
Bruger anmeldelser (2)
Skriv din egen anmeldelse