Ældre og rundere end før, men med samme opfindsomhed, humor og deres velkendte ukuelige optimisme. Olsen-Banden har været adskilt i 17 år, men nu er de sammen igen!
Departementschef Hallandsen har et problem; han skal fremskaffe den røde kuffert, der indeholder følsomme oplysninger om verdens mest magtfulde mænd. Kufferten skal destrueres, og Olsen-Banden bliver sat på opgaven, men Hallandsen har som sædvanlig ikke rent mel i posen. Det kræver planen over alle planer, hvis Olsen-Banden skal redde æren. Og den plan, den har Egon!
'Olsen-bandens sidste stik' er den 14. og sidste film i serien af danske folkekomedier.
Filmens manus er åndsvagt og hænger ikke sammen. Man kan tydelig mærke Erik Ballings fravær. Der er ideer i filmen der ingen mening giver. Fx at Egon bliver mantalt væk når hans høreapperat er løbet tørt fra batteri.
Eller at Egons klassiske tøj findes på NordiskFilm. Hvordan er det havnet der?
Jeg ved godt at filmen var ramt af mange dødsfald under optagelserne, men det kan ikke retfærdiggøre et pinligt ringe manuskrit...
Filmen får en stjerne for at få Poul Bundgårds død under optagelserne til næsten ikke at være synlig i filmens handling.
Altså jeg kan sagtens godt se ide med den her film, men jeg tror de fleste mennesker plus selve Olsen banden godt vidste at den ikke ville blive som de andre, men ellers en hyggelig film.
Man kan se at de er blevet gamle. Og det er også meningen, og derfor er der en del af komikken, som netop kører på deres aldrende egenskaber - eller mangel på samme. Samtidig er der en masse sjove referencer til de gamle film.
Hvordan kunne Olsen sagaen have sluttet bedre? Jeg ved lige præcis hvordan. Sæt Henrik Kofoeds depatemenschef ud på rådhustårnet. Frys Brøndby tossen ind i et lukket rum. Opløs halvdelen af bowlerhatten Bjørn Watt-Boelsens scener i et syrebad, og få Grethe Søncks "Ruth" figur til at forsvinde. Og blive helt væk. Når de er sammen kan Ove, Morten og Poul stadig finde melodien, omend i en langsommere rytme. Men en plan virker manuskript-forfatterne ikke til at have haft med under armen, da de forlod deres tænketank. Blot et mangeårigt folkekrav i ryggen om at få bragt nationalklenodierne ud af museumsskabet. Desværre skete det sytten år for sent.
Benny bærer løjerne, men kun sæbeboblekuppet smager af gamle dage. Resten lugter som en "gamle Olsen". Sikken hørm.
Bruger anmeldelser (8)
Skriv din egen anmeldelse