Olsen-bandens flugt over plankeværket (1981)

Første del af det definitive kup indledes med, at Egen ikke vil tilbage til psykolog-fængslet, men skal finansiere Keld&Yvonnes sølvbryllup via en gammel ost og den evige jagt på en rød kuffert med Høje Nords våbenpenge og ender (næsten) i et syrebad....

Det virker som om at de var ved at løbe tør for i’der med hvordan Olsen banden filmen skal være, der mangler et eller andet ved dennne her film.

Ja, jeg ved at der blev lavet et "uægte" barn i serien uden Balling - men for mig var denne den næstsidste af de rigtige Olsen Banden film.

Egentlig er der kun historie nok til en film hvilket desværre går ud over kvaliteten. Bahs og Balling valgte at føre os til Paris, hvor de skrev de fleste af deres film - vel vidende at det var afslutningen på det hele.

Men Olsen Banden er altid værd at se, og kreativiteten fejler ingenting som sædvanlig.

Filmene ville altid være sjove, men man kan se at fantasien er ved at løbe ud.

Det er det samme hver gang. Men dennegang skal det være sidste gang. Så banden opper sig virkelig kreativt med et julelys, et eksmeplar af Land og Folk (those where the days) og den gamle ost. Men efter det indledende forsikringsselskabs kup er det også som om denne Bande film går i ring. Egon slåes ned, Egon befries, Egon har en ny plan - og Egon slås ned igen. Skriften på plankeværket er ved at være tydelig: Balling og Bahs har ikke flere idéer. Bandemedlemmerne repeterer blot de samme replikker,som vi har hørt før. Og syrebads-scenen til slut lykkedes ikke rigtig. Vi ved jo, at det hele fortsætter i den langt bedre nummer 13. Kelds forgæves forsøg på at åbne et flymåltid er dog hele filmen værd..næh, hov. Det er jo ikke i denne film. Men det er præcis en klassiker, som den der mangler her.