Cookie- og Privatlivspolitik

Oldboy

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har en særdeles voldsom stemning, præget af desperation og brutalitet. Den indeholder talrige scener med drab, overfald, torturscenarier og udpenslet, blodig vold. Det vurderes derfor at filmen vil kunne virke skræmmende på børn og unge under 15 år.

Se mere på medierådet.dk
05.12.2013
| |
1 time 44 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Oldboy
|

Filmen 'Oldboy' handler om en umiddelbart helt almindelig mand, Joe Doucett, tages til fange og holdes indespærret på noget, der ligner et hotelværelse i 20 år uden kontakt til omverdenen. Da han en dag slippes ud, har Joe kun én mission i livet: at finde ud af hvem der lukkede ham inde, hvorfor de gjorde det og derefter slå dem ihjel så hårdt som muligt.

Historien i ’Oldboy’ har fået masser af ben at gå på gennem tiden. Først var den en japansk
manga-tegneserie. Så blev den en succesrig sydkoreansk film. Og nu er den så blevet til en amerikansk film. 

Josh Brolin har den bærende hovedrolle som den hævngerrige Joe Doucett. Dermed fortsætter han sin stribe af macho-mandige roller, ligesom han fortsætter at samarbejde med nogle af USAs mest anerkendte og stilsættende instruktører. Han har modtaget instruktion fra såvel Oliver Stone som Coen-brødrene, og nu er turen kommet til Spike Lee.

Instruktøren har en original, hårdhændet stil som filmskaber, og selvom ’Oldboy’ har været fortalt før, skal han nok sørge for at gøre filmen til sin egen.

Det skal også understreges, at ’Oldboy’ absolut ikke er for børn. Der er både ekstrem vold og ekstreme temaer på menuen. Rollelisten fyldes ud af Elizabeth Olsen, Samuel L. Jackson og Michael (ham den unge fra ’The Sopranos’) Imperioli i hver deres birolle.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (19 votes)
3
2.4

Instruktør

Relaterede nyheder

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Den en gang friske originalidé har længe været gammel, og i måden, historien fortælles på, er der desværre ikke meget plads til mellemregninger." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    "Problemet er [...] at historien er dybt frastødende, fascineret af sin egen fascination og ikke mindst fyldt med huller." (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "['Oldboy' er] endt som en forskruet og fortænkt voldsspiral, der ydermere mister et ret væsentligt clou, hvis man allerede kender plottet." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "[...] det snigende kamera og den dunkende lydside efterlader et flot indtryk, ligesom voldsscenerne [...] er forrygende klamme." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "Grundlæggende synes jeg, Spike Lees fortolkning er irriterende og overflødig." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "[Chan-wook] Parks 'Oldboy' var en ener. Lees version er en gennemsnitsfilm til tre bløde stjerner." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Frank

Skuffende dårlig!

S. Rico

Alle der anmelder denne film - både aviser og brugere - sammenligner den med originalen og kritiserer den for at være idéforladt og ikke tilføre noget nyt. Det er selvfølgelig også oplagt at sammenligne, når der er tale om et remake.

Men jeg tror bare ikke målgruppen er dem der har set den koreanske film først. Formålet er sandsynligvis at give et nyt publikum mulighed for at lade sig underholde af denne mildest talt fantastiske historie. Og isoleret set er det en utrolig underholdende og fascinerende film.

Jeg så originalen for små 10 år siden, men har enten glemt eller aldrig helt fanget detaljerne. I Spike Lee’s version falder alle brikkerne på plads, da den amerikanske version (som ventet) skærer tingene meget mere ud i pap. Jeg synes filmen skal vurderes isoleret, og på den baggrund var det en 5-stjernet oplevelse. Den kan klart anbefales til dem der ikke har set originalen.

I øvrigt: Da vi i sin tid så The Departed var der nok ikke mange der kendte den originale Infernal Affairs. Og derfor blev The Departed også vurderet langt mere som en selvstændig film, end som et remake. Og blev som bekendt temmelig godt modtaget.

Hønsemandenuser/179710

Så er der hvis ikke mere at sige om den!

Line

Filmen har en særdeles voldsom stemning, præget af desperation og brutalitet. Den indeholder talrige scener med drab, overfald, torturscenarier og udpenslet, blodig vold. Det er dig også næsten det eneste den har tifælles med originalen. Filmen er desværre bare atter en ligegyldig remake uden kant og spidse ideer. Og jeg eksker ellers Josh Brolin, som har fortjent bedre end Spike Lee :'(

Klavs

Det er en rædderlig genindspilning, og det er Hollywood, når det er værst. Der tilføres intet nyt af værdi, pointer og motiver fra originalen ændres uden nogen fornuft, og filmen er alt for straight-forward. Skuespillerne er dårligt valgt til rollerne, det være sig både "helt" [Josh Brolin] og skurk [Sharlto Copley], og al magien - fra den originale film - tabes fuldstændigt på gulvet.

Jeg kan virkelig ikke anbefale nogen at se dette tåbelige stykke makværk. Find den originale film fra 2003 og nyd en fantastisk film i stedet.

Jonasuser/387539

... når kun en brøkdel ikke har filmen - og færre har planer om overhovedet at se den. Den er da nok kun til 4.5/10, men døm den da først når i har set den.

Mikkel

Jeg forstår simpelthen ikke hvorfor, det er nødvendigt at genindspille så succesfuld og genial film. Kun sådan at amerikanerne ikke behøver at læse undertekster. Dovne mennesker

Sthefanie

Hvis du gerne vil se denne film så, for the love of GOD. please, se den originale.

Den originale Old boy (2003) fra Syd Korea, er oppe på min top 10 liste af film.
Ja, den er på koreansk så man skal læse undertekster. Deal with it.

Personligt fatter jeg ikke hvorfor de laver en ny version når den originale var så UTROLIG god.

Jeg har ingen planer om at se denne film (især ikke efter at jeg så traileren) Men hvis du vil se den, be my guest.
Men husk at se den originale først. Du kommer ikke til at fortryde det :]

Mads Frederik

Den er landet på 4.5/10 på imdb, så jeg tror jeg springer den over.

Stefan Rasmussen

ja hvorfor ikke

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.