Thrilleren 'Old' er en ny film af M. Night Shyamalan, der tidligere har stået bag The Sixth Sense, Unbreakable og The Visit, der bl.a. er kendt for sine overraskende plottwists.
Filmen følger parret Guy og Prisca, da de med to børn tager til på en tropisk ferie. De besøger en ødeliggende og idyllisk strand, men her viser det sig dog snart for dem, at noget er helt galt.
På mystisk vis går tiden nemlig her hurtigere end normalt. Så meget, at familiemedlemmerne på grusom vis ældes for øjnene om hinanden. Faktisk så hurtigt, at deres liv ebber ud på blot én dag.
Familien må derfor nu forsøge at finde ud af, hvordan de slipper for den ellers tilsyneladende sikre død, der venter dem alle.
'Old' er baseret på tegneserien 'Sandcastle' af Pierre-Oscar Levy, og instruktør M. Night Shyamalan stod senest bag thrillerne Split og Glass.
Rollelisten byder på alsidige navne som Gael García Bernal (...Og din mor!), Vicky Krieps (Phantom Thread), Alex Wolff (Hereditary) og Thomasin McKenzie (Jojo Rabbit).
Præmissen er både interessant og spændende. Og det kunne faktisk have været en glimrende film, hvis det ikke var for den dårligt skrevne dialog - og ikke mindst de tåkrummende elendige skuespilpræstationer.
Man bør dog helt klart se den færdig, for slutningen skuffer ikke. Og det hæver den fra 2 til 2½ stjerner.
Dette er en rigtig god gyser. Plottet er urealistisk, men gør det den skal - skræmmer. Jeg synes filmen var uhyggelig og sad helt ude på stolesædet.
Elendigt skuespil - men kan man se bort fra det og bare lade sig rive med af historien, så er man godt underholdt af et plot, man ikke regner ud.
Bruger anmeldelser (4)
Skriv din egen anmeldelse