I julekomedien 'Office Christmas Party' vil den strenge direktør, Carol, lukke sin brors afdeling i firmaet.
Broren Clay vælger sammen med teknologichefen Josh at holde en episk julefest for at imponere en potentielt stor kunde, og redde sine kollegaer fra at miste deres arbejde.
Firmafesten bliver, som man forventer, helt ude af proportioner - og lige i øjet!
'Office Christmas Party' er instrueret af mændene bag komedierne Blades of Glory og Baby Surprise, hvoraf sidstnævnte også har Jennifer Aniston og Jason Bateman i hovedrollerne. De to skuespillere har efterhånden medvirket i en del produktioner sammen, der bl.a. inkluderer begge De satans chefer-filmene og The Break-Up.
Julekomedien kan placeres i samme kategori om julefester på film, som Danmark har en tradition for at portrættere f.eks. med komedien Julefrokosten fra 2009. (copyright: kino.dk)
Spild af tid, jeg sad og kedede mig flere gange. Er for plat flere gange, således at det slet ikke er sjovt. Havde håbet på noget humor a la Tømmermænd i las Vegas osv. men det er der ingenting af. Spar dine penge!
Super sjov og skør film. Lidt plat humor og til tider rimelig overdrevet, men helt sikkert værd at se. Gode skuespillere og en god slutning.
hvis man er til vilde fester og party og Komedie og masser af plat humor er det en film der skal ses
Teenage komedie med voksne mennesker.
Det må være den bedste beskrivelse jeg har til den.
Absolut noget af det dårligste jeg har set længe.
Mit råd... gense traileren en ekstra gang så har du samlet sikkert grint mere end hvad jeg gjorde igennem hele filmen.
Super sjov julefilm, lidt mere fræk end de andre har været de sidste par år. Gode skuespiller ,Jennifer ja lidt mere løs i det. Ja Office Christmas Party kan nok få plads på hylden ved siden af Alene hjemme.
Sjov og gennemført film. Var super godt underholdt og skal klart ses igen en anden gang :)
Jeg morede mig fra start til slut.kom virkelig i julestemning. Filmen er sjov. Der er en handling i den som gør den ikke bliver for plat.gid jeg skulle til julefrokost
Rigtig sjov film, som anmelderne helt har savet ned - de har åbenbart ikke set den, inden de skrev anmeldelserne. Glæder mig til den udkommer på DVD, den vil helt klart komme til at indgå i de årlige julefilms traditioner.
Bruger anmeldelser (12)
Skriv din egen anmeldelse