Cookie- og Privatlivspolitik

Oblivion

Tilladt for børn over 11 år

Se mere på medierådet.dk
11.04.2013
| |
2 timer 6 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Oblivion
|

'Oblivion' er en science fiction-film med Tom Cruise. 

I fremtiden er Jack Harper en af de sidste, tilbageværende drone-reparatører, der stadig er udstationeret på Jorden.

Han er del af en gigantisk arbejdsoperation, som udvinder livsvigtige ressourcer efter årtiers krig mod en fjende kendt som Scavs, og hans mission er næsten afsluttet.

Jack lever og patruljerer flere tusind kilometer over jordens overflade, men hans tilværelse tager en drastisk drejning, da han redder en smuk fremmed fra et nedstyrtet rumskib. Kvindens tilstedeværelse sætter en række begivenheder i gang, som gør, at Jack må revurdere alt, hvad han ved. Menneskehedens skæbne er nu i hans hænder.

Tom Cruise har tidligere besøgt science fiction-genren i 2002, da han spillede hovedrollen i Spielbergs vellykkede Philip K. Dick-filmatisering 'Minority Report' og efterfølgende i 2005 med 'War of the Worlds'.

Danske Nikolaj Coster-Waldau (Game of Thrones) spiller soldaten Sykes, mens Morgan Freeman (The Dark Knight-trilogien), Olga Kurylenko (Quantum of Solace) og Andrea Riseborough (Wallis & Edward) også er at finde på rollelisten.

Joseph Kosinski debuterede som instruktør med 'TRON: Legacy' i 2010, og han både skriver, producerer og instruerer filmen. 'Oblivion' er baseret på Kosinskis egen tegneserie, der er blevet udskudt, så den udkommer op til filmens premiere.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (742 votes)
4
3.4

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... skaberne af 'Oblivion' kommer desværre aldrig rigtigt ud over deres overdrevne fascination af designet, der oftere virker som blær og lir frem for noget, der er vokset ud af nødvendigheder i historien." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    "Intelligent og actionfyldt, med svimlende billeder og et brag af et soundtrack fra M83." (Niels Lind Larsen)

  • Ekstra Bladet

    "... desværre knap så spændende, som det kunne have været. Ikke mindst fordi Kosinski konsekvent vælger den nemme løsning og sylter det hele ind i eksplosioner og pladdersentimentalitet." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "På sine egne præmisser er filmen både mystificerende og fascinerende. [...] 'Oblivion' er naturligvis tiltænkt det enorme publikum, der dyrker science fiction-genren,,," (Johs. H. Christensen)

  • Politiken

    "Plottet er spændende, og 'Oblivion' er flot lavet. Men det kniber indimellem med fortællelogikken, og så er 'Oblivion' en film, hvor stjernerne giver bagslag." (Kim Skotte)

  • Radio24syv

    ”'Oblivion' er et tip top actiondrama med en fantastisk æstetik, man normalt kun ser i animationsfilm og computerspil. Men den prøver ikke at vinde nye fans til sci fi-genren." (Søren Søndergaard - kino.dk)

  • Weekendavisen

    "Filmen er fuld af dystopiske klicheer ... som dog bliver varieret med flair. [...] Er Oblivion tankevækkende? Næppe, når det kommer til stykket, for alle motiver er brugt mange gange. Men den er værd at se for de store, mytologiske billeder og for udviklingen i karakteren Jack Harper." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Helena Webe

Normalt er denne filmgenre ikke rigtig mig, men jeg synes faktisk at den er ret god.
Man for levet sig godt ind i filmen, der er mange små detaljer så hvis man ser den to ganger finder man bare flere ting.
En film der anbefales!

Julie Dane Toft

Jeg er slet ikke science-fiction typen, men synes at denne film er så gennemført. Utrolig flot, et episk score og en god historie :-)

Hanne

Ikke det dybe historie - men fremragende effekter og en lidt anerledes Sci-Fi film.

Poppé

En visuelt ganske betagende film, og den er ganske spændende lige indtil masterplottet afsløres. Her må man desværre konstatere, at det er et plot, der er set mange gange før (fx senest set i filmen Moon) ligesåvel som "skurken" - igen igen - er ganske inspireret af Rumrejsen 2001. Det er dog ikke alt sammen dårligt. Det er bare forudsigeligt og desværre lidt skuffende.

Der er også visse fortællemæssige problemer, der ikke virker helt logiske. Fx når Jack Harper med vedhæng vælger at tage en "pause" i hytten efter store omvæltninger, hvor man som seer havde forventet handling. Det langsomme tempo er ikke altid lige velvalgt.
Vi får heller ikke nok at vide om, hvad der egentlig er sket. Flere detaljer kunne have været mere hensigtsmæssig, fx ved at inddrage Morgan Freemans karakter noget mere.

Men alt i alt en udmærket film.

Carstenuser/653616

Jeg havde glædet mig i årevis til filmen skulle komme, og jeg blev ikke skuffet. Ganske enkelt genial historie, der bør ses, hvis man er til sci-fi, malet med den store, brede pensel. Hvis man forventer et hylende actionbrag fra ende til anden, bliver man skuffet. Men som en fejende flot og tænksom hyldest til sci-fi genren kan man ikke finde noget smukkere. Jeg har altid haft Alien, Bladerunner, The Thing og lignende som eksempler på det ypperste inden for genren, og blev umådeligt skuffet, da den ligeledes i årevis ventede Prometheus kom. Så glæden var derfor enorm, da jeg så Oblivion første gang. Endelig en film med en fantastisk historie, overdådige billedflader, lækker fremtidsteknologi, og fint skuespil, selvom Coster-Waldau tager lidt tid om at falde på plads i rollen, efter min mening.

Johan Pedersen

Hold da op den var kedelig, fatter ikke at en sci-fi film kan være så kedelig. Jeg endte tit med at falde i søvn midt i filmen og så ham Tom Cruise, han spiller ok men kedelig. Men det er mere "Rumrejsen år 2001" der er den mest kedelige film jeg nogensinde har set til dato. Men alligevel er der nogen fede effekter i "Oblivion" og rigtig flotte billeder

Ingrid user/940853

jeg synes den har flotte scener og flotte effekter, flot baggrund og ekstrem fed lyd, en god handling og der sker noget fra start til slut, en film der kan anbefales

Helena Webe

Normalt er jeg slet ikke til sådan slags film, men den overraskede mig positivt.
En film der klart kan anbefales! :)

Fieuser/234883

Det er en god søndagsfilm - og Tom Cruise ser jo ud som han gjorde for 20 år siden! Men det er ikke en film man nødvendigvis skal se i biografen, den kan sagtens bruge som en god søndagsfilm.

Carsten

Enten elsker eller hader man denne film.

En meget atypisk Tom Cruise film. Hvis man går ind for at se Tom Cruise give den hele armen som i mission imposible filmene, så går man helt galt i byen med denne film.

Denne film spilles i et meget astadigt tempo, men historien er rigtigt god og hænger rigtigt godt sammen. Man skal dog følge godt med, så alle deltaljerne registreres.

Både Tom Cruise og Morgan Freeman spiller helt fantastisk (kan de andet).
Nikolaj Coster-Waldau's rolle begynder som en typisk dårlig skrevet Hollywood dumpap, men ændrer sig gudskelov til noget for filmen bedre egnet..

Bedste film jeg har set i år (indtil videre)....

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.