Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Nymphomaniac

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har ikke været indsendt til vurdering hos Medierådet for Børn og Unge. I henhold til filmloven påføres ikke-vurderede film 15 års-mærkatet.

Se mere på medierådet.dk
25.12.2013
| |
4 timer (ekskl. reklamer og trailers)
|
Nymphomaniac
|
Versioner: se alle
Originalversion, Særvisning
|

I filmen 'Nymphomaniac' finder den ældre, charmerende ungkarl, Seligman, en 50-årig kvinde ved navn Joe tævet til ukendelighed i en gyde, en kold vinteraften. Han tager Joe med hjem for at pleje hende, mens han spørger ind til hendes liv.

Han lytter intenst, imens hun fortæller sin overdådige og saftige livshistorie med mange facetter, rige på associationer og pludselige indskydelser. Hun er nemlig selvdiagnosticeret nymfoman med alt, hvad det indebærer af seksuelle eskapader og erotiske oplevelser.

Lars von Triers film deler ofte vandene. Hans provokerende tilgang til mediet har vundet adskillige priser med Guldpalmen til ’Dancer in the Dark’ (2000) som højdepunkt. Senest blev hans film ’Melancholia’ (2011) hædret med prisen for Bedste skuespillerinde (Kirsten Dunst), men samtidig fik instruktøren gjort sig uheldigt bemærket med nogle udtalelser om Hitler, der betød bortvisning fra festivalen. Derfor har Trier valgt at give sig selv mundkurv på og udtaler sig ikke om ’Nymphomaniac’.

Filmen taler dog for sig selv med utilsløret sex og en imponerende række af skuespillere med både internationale stjerner og danske topnavne på rollelisten.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (260 votes)
4.5
5.4

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "[...] en dybt tænkende, subtilt følende, flammende sarkastisk og sjæleskærende tragisk erotisk odyssé." (Kristian Lindberg)

  • BT

    "[...] en fræk og fuldkommen afslutning på [den] såkaldte 'depressionstrilogi'." (Niels Lind Larsen)

  • Ekstra Bladet

    "[Lars Von Trier] formår [...] som få andre, at skabe filmkunst med lige dele tryk på film og kunst. Ikke altid lige til at blive klog på. Men altid til at blive lidt klogere af. Og jeg glæder mig allerede til at se den lange version." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "[...] det er ingen skam at indrømme, at Trier som filminstruktør er ualmindelig god til at liste hånden ned i trussen og op i kraniet på sin tilskuer. Kan man holde til det, får man en sex-stjernet oplevelse." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "Når ’Nymphomaniac’ slutter efter 240 minutter som en ret pragtfuld film, føler man alligevel kun på en måde, at hver sten er vendt." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "'Nymphomaniac' er en berusende filmoplevelse, rig på konkret og sanselig sex, men med fornemmelsen af et fuldt levet liv, som orienterer sig mod en mening." (Bo Green Jensen)

  • Radio24syv

    "Filmen svarer til at gå rundt på et museum for moderne kunst, hvor man går ind i et rum, hvor noget er rigtig spændende, noget fatter man ikke, og noget er en smule provokerende." (Søren Søndergaard - kino.dk)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Bjerg

Jeg er fuldkommen enig i din observering omkring nedskæringen af filmens længde. Jeg synes også anden del var mindre uddybende og mere overfladisk, og man kunne sagtens få den idé at det meste er skåret af del 2.

Jeg ser meget frem til den fulde version, som vi forhåbentlig får at se...

Simone Katrine

Lidt ubeskriveligt at forklarer hvorfor den skal have 5, men alt i alt synes jeg, det skal den bare! Den er speciel og det kan være blandt den største grund! Historien er fin og faktisk ganske interessant, kunne lide anden del allerbedste, det var den del der løftede filmen fra at være noget vammelt indholdsligegyldighed! Lars von Trier er en underlige mand, men når det kommer til "Art Movies" er han så sandelig god til at træde i kraft!

Ja'eren!

Hold da op hvor blev jeg imponeret! Denne film er jo helt vildt god! Man er altid underholdt, skov uden at være for latterligt komisk, og interessant! Gode skuespillerere og flotte scener (ja, også de erotiske) Jeg havde ingen forventninger, og troede at mig og konen ville falde i søvn, men det skete aldrig. Vi var altid underholdt og havde en del at snakke om efter de 4 faktisk ret korte timer! Anden del er modig og det er flot at se! Når den en dag endeligt kommer på dvd, skal den købes og undersøges mere en 2 gange! Flot! Og mig som troede at Lars ikke mestrede evnen til "gode og seværdige" film!

Malthe

Lidt skuffet, men
Nydelig film, første del var især en glimrende del. Den anden var lidt, tjoh, skuffende men i alt okay! AntiChrist var ikke min smag, melancholia var til gengæld glimrende! Det var måske noget tide før jeg sådan rigtigt vænner mig til hans film!

Jan Engel

De meget omtalte sexscener er velllavede og passer fint ind i handlingen. Det er naturligivs ikke en pornofilm; grænserne for hvad der vises i erotiske scener i almindelige film udvides jo og det afspejles også i denne film.

Filmen har en deprimerende og dyster atmosfære også selvom der indimellem er humoriske indslag. Mange af scenerne er langtrukne og man er ikke altid helt klar på hvad meningen eller budskabet er. Det er en typisk Trier film og er som sådan ikke filmkunst for alle. De der sædvanligivs godt kan lide Trier film vil nok give filmen 6 stjerner medens de der ikke har Triers film i sit smagsområde højst vil give filmen 3 stjerner.

Det er en skam at man er tvunget til at se Vol. I og II ud i eet. Vol. I og II burde splittes op i to individuelle biograffilm så man kan se dem separat. På den måde vil der være mange flere interesserede biografgængere, der ville gå ind at se filmen(e). En 4 timer lang film skræmmer mange og det er altid en skam når folk af ’tekniske’ grunde ikke går ind og ser en film som de ellers godt ville have kunnet lide at se.

Sanne

Igen et mesterværk fra Trier.

Maria

Jeg er ikke ligeså entusiastisk som anmelderne og de fleste af brugernes anmeldelser herinde.

Plakaterne og teaserne var med til at få vakt min interesse, selvom jeg faktisk havde afskrevet Von Trier fuldstændig efter at have ser min første film af ham nogensinde, da Melancholia gik i biograferne.

Men marketingsafdelingen for filmen fortjener en medalje for det arbejde de har lavet på denne her film, når de kan få lokket mig ind i fire timer for at se en film. ;)

Nu til anmeldelsen:

Længden gør egentlig ikke så meget, selvom der var scener jeg gerne så forkortet. Men ingen af scenerne kunne undværes for den historier der forsøgtes fortalt.

Desværre, for mig, drukner budskabet i filmen i de mange MEGET eksplicitte sexscener vi ser i ny og næ. Jeg forstår ikke hvorfor der er behov for at vise så meget og overlade intet til fantasien hos den enkelte biografgænger. Det perverse og absurde i Von Triers film er, hvad der gør at jeg nok aldrig 100 % vil kunne forstå, hvorfor folk betragter det som stor kunst. Men nu er mine foretrukne film dog også actionfilm, så måske jeg aldrig vil være målgruppen.

Men den får tre stjerner for det sublime skuespil, de smukke optagelser med sans for detaljen og at jeg, igennem alle kønsdele man får smidt i hovedet, godt kan se hvad hans budskab er i filmen. :)

Nicolasuser/668742

Man skal hedde Komiske Ali for at have set filmen og bagefter foregive, at den ikke indeholder ret mange sexscener. For det gør den, foruden ren pornografi i form af nærbilleder af penetrationer og blowjobs (lige som i porno) udført af pornoaktører.

Bare for lige at sætte fakta på plads med syvtommersøm. Er du uenig, så se eller gense filmen. Det er altså ikke kun et reklamestunt, at der er meget fokus på det seksuelle, for det seksuelle er netop hele omdrejningspunktet gennem de to gange to timer - og rigt illustreret hele vejen igennem.

Joe har udviklet en afhængighed af sex, men giver det selv betegnelsen "nymfoman", som er noget helt andet, nemlig mandens fantasi om en kvinde med umættelig lyst. Selve problematikken omkring virkelighedens afhængighed tages der ikke fat på med andet end en afvisning af lidelsens eksistens og latterliggørelse af terapien.

Den skal måske heller ikke tages så alvorligt. Von Trier lægger en selvironisk distance. Til tider sjovt, andre gange plat og når det går helt galt føles det snarere som en angst for publikum, hvor lytteren Seligman fungerer som vores advokat og samtidigt forklarer pointerne, så kæden ikke hopper helt af.

Flotte billeder, javel, men dem synes jeg efterhånden at man ser i alle film. Den teknologiske udvikling har gjort at selv min bedstemor vil kunne slippe af sted med noget smukt, blot hun får med det rette udstyr at gøre.

Historien er tynd. Stellan Skarsgård - dette jævne og ubeskrevne blad, som Von Trier har ladet medvirke i flere af sine film - udtalte (med stærk bias), at instruktøren også er en god forfatter. Må jeg bede... Hver eneste scene var smertelig forudsigelig og fyldt med klichéer. Læg dertil urealistiske situationer, urealistiske dialoger og urealistiske reaktioner. Lad ham endelig blive siddende i instruktørstolen.

En gammel kanin fra "Breaking the Waves" bliver der også tid til at hive op af den mølædte hat og støve af, da han lader Jerôme i al sin utilstrækkelighed foreslå, at hun begynder at være sammen med andre mænd. Det tema synes han åbenbart ikke ville skade at mindes os om en gang mere for Prins Knud. Her følger Joe dog ikke opfordringen af godhed, men helt automatisk i kraft af sin afhængighed. Heller ikke her kommer der dog noget lykkeligt ud af det.

I det hele taget er Von Triers værker gennemsyret af dette sortsyn, tristhed, ulykke, vold og skæbne, og handler desværre mere om ham selv og sine egne tanker end den handler om os og om livet. Det er svært at se Nymphomaniac som en vedkommende film. Den er (mod hans vilje) skåret ned til 4 timer, men kunne sagtens skæres yderligere ned til max 2½. Han kunne sikkert også være gået den anden vej og lavet en film på ti eller tyve timer, men der går altså ikke ret mange halve, inden man bliver træt af at høre om Joes fisse igen og igen og hvordan den plager hende så vederstyggeligt.

Man troede også, at Fifty Shades var død og begravet, men nej, her smider Von Trier mere op af samme skuffe, og man får næsten ondt af manden, at det ikke blev ham, der gik hen og filmatiserede trilogien. Man sidder til sidst og venter på, at Mr. Grey dukker op. Og det gør han da også - blot i en anden skikkelse - med reb og pisk og hvad dertil hører.

Nogle af de mange stjerner, som i blinde smides efter Von Trier, burde man snart gemme til han magter at skabe en film, hvor han kommer ud over sin egen kant og bliver i stand til at røre publikum på en dybere og mere vedkommende måde.

Nymphomaniac står for mig tilbage som en lummer omgang, der forgæves famler sig gennem mørket uden nogen sinde at få fat i noget med hjerte og substans.

Vaasemaas

næsten overbeviser mig om, at det er pointless at bruge tid på filmen.
Jeg er dog stadig nysgerrig, så jeg vil bede dig overveje følgende:
Når Lars von T. Vælger Stellan Skarsgaard, kunne det så være, fordi han ser sig selv i ham?
Når Stellan S. Bliver kaldt Seligman i filmen, kan det så være en reference til Woody Allens "Zelig"? Han ( Zelig ) er jo en fuldstændig tom person, der tager farve og form af sine omgivelser og fylder sin tomhed med andres fortællinger - what say you?
Von T. bruger jo altid referencer til både Hitchcock og Allen, og muligvis andre, som jeg bare ikke har lagt mærke til.

Nicolasuser/668742

Trier og Skarsgaard har været et par gode venner siden hans tidligere værker, så det er nok mest derfor, at han er med på vognen igen. At sidde på en stol og mumle kræver jo heller ikke det store talent; ikke desto mindre er han nu blandt nomineringerne til en Bodil.

Analogien med figuren Zelig er meget godt set, for sådan kan Zeligman netop også beskrives.

Der er i øvrigt nogle referencer til jødedommen, herunder til den berømte episode, hvor Trier rodede sig ud i en diskussion af antisemitisme kontra antizionisme. Her slipper han nok lidt mere elegant fra det.

Nogle elementer er lidt David Lynch'ske i deres dramaturgi - her tænker jeg f.eks. på bilafbrændingen og nogle af de skæve, men nærmest udtryksløse, karakterer.

Det er jo op til den enkelte, om filmen er noget for dem. Jeg synes selv, at tiljublingen er lidt for næsegrus og savner en lidt mere afbalanceret stillingtagen, herunder diskussionen af brug af porno i kunstnerisk øjemed - det er der mange, der går let henover.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.