Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Nu eller aldrig

Afventer censur

Se mere på medierådet.dk
07.03.2008
| |
1 time 37 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
The Bucket List
|

Den succesrige finansmand Edward Cole (Jack Nicholson) og mekanikeren Carter Chambers (Morgan Freeman) ender tilfældigvis på samme hospitalsstue, da de begge er blevet alvorligt syge.

De har ikke meget til fælles, men efterhånden opdager de, at de begge har et stort ønske om at se og opleve alle de ting, de endnu ikke har nået.

Derfor laver de en liste over de ting de vil nå, og da Edward har pengene til det, drager de af sted med Edwards personlige assistent (Sean Hayes).

Det bliver til en oplevelsesrig tur med masser af finurlige eventyr.

'The Bucket List' er instrueret af Rob Reiner (When Harry Met Sally...)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (33 votes)
4.2
0

Instruktør

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Anne

En utrolig smuk fortælling om de to ældre, terminalt syge herrer der smider deres krykker for at nå alle de ting som er, ja som titlen siger, nu eller aldrig.

Nogle gange balancerer filmen lige på grænsen af det corny og man sidder og frygter at der bliver smurt for tykt på, men heldigvis redder filmen den lige hver gang, og den ender med at blive sød og livsbekræftende frem for plat

CINEMANDRUP

Et nyt perspektiv på livet og dets værdier er kernefokus for denne hjertevarme av-for-et-emne-men-elsk-livet-film. To sublime skuespillere spiller side om side i denne gribende fortælling om kammeratskab, at så ansigt til ansigt med døden, som har meldt sin deadline og ikke mindst om at værdsætte hvert eneste øjeblik vi har til rådighed. Det er Nu Eller Aldrig.

Carter Chambers (Morgan Freeman) får konstateret kræft og gennemgår kemobehandling, alt imens han får ny værelseskammerat, Edward Cole (Jack Nocholson), som får konstateret samme forfærdelige skæbne. Edward Er styrtende rig og ejer hospitalet og et unikt kammeratskab opstår imellem de to grundet deres skæbnesvangre deadline.
To virkelig dygtige skuespillere giver os her drama blandet med komedie. Emnet i sig selv er et stærkt emne og fortæller automatisk at der vil blive spillet på følelserne, hvilket der også gør. De to herre formår at levere gode sarkastiske bemærkninger med et glimt af livsglæde i ny og næ, men alvoren lurer under overfladen og den fanges rigtig godt. De to skuespillere gør det – efter min overbevisning – bedst i denne film, når de bliver alvorlige og er nødsaget til at agere og lade følelserne tale fordi tiden pludselig bliver ekstra dyrebar for dem. Jeg elsker skam også de muntre stunder, hvor der er nogle gode nogen undervejs, men ellers bliver nogle af tingene lidt platte desværre.

Historien om rigmanden fra den højere klasse og arbejdsmanden fra den lavere klasse og deres nye kammeratskab er selvfølgelig set før, men det filmen viser så smukt, er at ligegyldigt hvad du kommer fra, hvem du er og hvad du står for, så er der glæde for dem som er villige til at tage imod den og støtte hvis man åbner øjnene for den. Og i denne film, som er en feel-good-be-sad film, skal dette vise sig bevist, hvor livsglæden for alvor går op for karaktererne. Der hviler en tristhed over at man først virkeligt værdsætter bestemte ting, når man er ved at miste dem, men det er noget som alle seere kan forholde sig til.

Filmen flyder i et roligt tempo, idet det er selve dramaet, der er i fokus. Jeg følte, at filmen godt kunne have spillet mere på følelserne og underbygget dette mere med stemningsmusik, for at ramme det punkt i os, som gør ondt, men som også bekræfter os over at vi bliver positivt rørt. Når det så er sagt, så føles filmen en anelse som om at skuespillerne - som jeg virkelig elsker – ikke kommer til deres rette i denne film, men det føles forceret nogle gange.

En film som denne kan ikke eksistere uden en Morgan Freeman monolog og den får vi selvfølgelig også. Manden med den mest behagelige fortællerstemme sætter tankerne i gang og du kan kun se denne film og gå ud til livet med fornyet respekt for hvor skrøbeligt det faktisk er og værdsætte nogle stunder mere end man gjorde før. Det er livsbekræftende, at anskue livet med glæden over det der gør dig glad sat i fokus. Så hvis der er et budskab du tager med dig fra denne film: Find den glæde i livet, der gør dig glad og så gør noget ved det.

Jeg elsker filmens slutning for det harmonere smukt med alt hvad der er sket. Jeg anbefaler filmen til enhver som ønsker en feel good oplevelse, men hav i mente, at det er et hårdt og stærkt emne det vedrører.

Simon

Flot og rørende film. Især det sidste. Af en eller anden grund er denne film bare super god. Var lige ved at fælde en tåre til sidst :)

Line FS

Skræmmende dårlig. Det sgu sørgerligt med to så dygtige skuespillere. Men det sgu næsten til grin så dårlig den er. Troede aldrig jeg skulle se Morgan Freeman spille så dårligt heller. Replikker og historien er helt væk. Især den sidste halvdel sidder man næsten og vænner øjne hver andet minut.

Nikolaj

To fremragende skuespillere i en film der ikke handler om så meget andet end at nyde livet mens man har det. Det er et rørende budskab, som man måske kunne forstille sig blev lidt kvalmende. Det gør det absolut ikke. Det er en helt igennem god film og man kan da heller ikke lade være med selv at begynde at tænke på sin egen personlige "Bucket list".

S. Rico

To så fantastiske dygtige og karismatiske skuespillere som Freeman og Nicholson kan bære filmen alene. Det er dog ikke kun deres tilstedeværelse, der gør dette til en god film. Stilen er et pudsigt og interessant mix af komedie og drama. Sjovt, rørende og eftertænksomt.

Jeff

Two great actors. Too bad the movie doesn’t do them justice. Entertaining all the same.

Wayne

film om sygdom - og det at leve livet fuldt ud. Det kan simpelthen ikke gå galt, og det gør det ikke. Feel good film med et alvorligt emne.

Snael

Sød film, som sætter livet lidt i perspektiv. Jack og Freeman er super sammen. Hvis man trænger til at live den monotome hverdag op, så skal denne film helt sikkert ses.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.