Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Now You See Me

Tilladt for børn over 11 år

Se mere på medierådet.dk
18.07.2013
| |
1 time 55 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Now You See Me
|

Filmen ' Now You See Me' handler om Daniel Atlas, Henley Reeves, Merritt McKinney og Jack Wilder. De er hver især vidt forskellige, men har det til fælles, at de alle er ekstremt dygtige tryllekunstnere.

En dag modtager de en gådefuld invitation om at møde op samme sted og samme tid. En mystisk bagmand har en storslået plan, og de fire illusionister har hver deres specifikke rolle at spille.

Et år senere tilkaldes FBI-agenten Dylan Rhodes og den franske Interpol-agent Alma Dray til Vegas for at afhøre de selvsamme fire tryllekunstnere, der nu optræder sammen under navnet Apokalypsens fire ryttere.

Gruppen har røvet en bank i Paris. Problemet er bare, at de gjorde det fra en scene, foran et propfyldt publikum og tilsyneladende ved hjælp af et hypnotiseret publikumsmedlem.

Rhodes og Dray står nu overfor en umulig opgave, for hvordan beviser man en forbrydelse, der er sket på uforklarlig vis? Og er dette blot begyndelsen på en række omfattende og magiske røverier?

Mark Ruffalo (The Avengers) spiller FBI-agenten, der får sin sag for, mens Mélanie Laurent (Inglourious Basterds) er hans franske modstykke. 

I 'Now You See Me' leveres det selvsikre showmanship af Jesse Eisenberg (Zombieland), Woody Harrelson (The Hunger Games), Isla Fisher (The Great Gatsby) og Dave Franco (21 Jump Street), mens veteranerne Michael Caine og Morgan Freeman genforenes udenfor The Dark Knight-universet som magtfulde mænd med hver sin agenda.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (896 votes)
4.6
3.6

Instruktør

Relaterede nyheder

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    'Som sine tryllekunstnere gør Louis Leterrier sit bedste for at aflede opmærksomheden fra, at manuskriptet ikke alene er fyldt med huller, men også temmelig tyndt.' (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    '[Louis Leterrier] tager både historien og publikum alvorligt. Men samtidig slipper han kærkommen humor ind på lærredet, når lejligheden byder sig.' (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    'I to stive timer trækker 'Now You See Me' et utal af kaniner op af hatten i forsøget på at underholde sit publikum.' (Jacob Ørsted)

  • Jyllands-Posten

    '... mens det varer er 'Now You See Me' forrygende, uforpligtende sommerunderholdning, som faktisk giver stof til eftertanke, inden den fordufter.' (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    'Spændingen om de fires bagmand fiser alt for banalt ud, men der er til gengæld indlagt en lille Robin Hood-pointe i 'opklaringen'. Men alt for lille.' (Søren Vinterberg)

  • Weekendavisen

    '... magien dør efterhånden, og det centrale spor er lagt så åbenlyst, at clouet til slut kun får den halve virkning.' (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Jensuser/362311

Slet ikke så intelligent eller fascinerende som den gerne vil være. Historien er simpelthen for utroværdigt skruet sammen for at den skal lykkes med at overraske en til sidst. Jeg sad bare og tænkte: EJ, det er simpelthen løgn, det holder bare ikke. Drop den her, og se the real deal i "The Prestige".

Jeff

I don’t like ”illusions” or illusionists, but at least those guys have to work at making people wonder (which I guess is what people like), here it’s just average movie effects which I found really flat. There are a couple of good sequences, but the story just seems to spiral out of control and become more and more unbelievable until at the end I just didn’t care “who done it”.

John

God start og cast. men tynder ud... Afslutningen er Hmmmm...

Andreas

Fantastisk film, som jeg var rigtig imponeret over! Fuldstændig tryllebindende, og den fangede mig lige fra start! Man ved , at den her film får et eller andet twist. Man ved bare ikke hvad det er, og sad derfor flere gange under filmen og prøvede, at gætte mig til hvad der ville ske. Dog uden held.. Og det er netop sådan noget jeg elsker. Altså at en film har et twist, som på ingen måde er åbenlys.
Skuespilleret synes jeg bestemt er godt, og personer som Morgan Freeman og Jesse Eisenberg synes jeg tit leverer nogle vildt gode præstationer!
De her 4 tryllekunstnere ved man jo sådan set godt er "the bad guys", men det er alligevel umuligt ikke, at roote på dem, så var hele tiden i tvivl om, om det ville ende galt for dem eller ej. :-D
Filmen var altså alt hvad jeg havde forventet og mere til, og en film der sagtens kan genses om og om igen! Så derfor giver jeg den topkarakter :-)

helleuser/291659

Filmen har en masse fede animerede detaljer, man bliver fanget af den i det der hele tiden sker noget nyt.
Woody Harrelson og Marc Ruffalo
giver filmen et helt unik pift! De andre skuespillere spillede også fantastisk. Filmen er god at se, for familien, men ikke som selvstændig voksen-film.
Filmen havde en såkaldt amerikansk afslutning" da filmens slutning var dårlig, men trods det, er den god at se!

Søgaarden

Jeg var hooked! Jeg elsker film, hvor man ikke helt ved hvad der sker, og det så i sidste ende går op i en højere enhed med et plot twist man ikke havde set komme. Det vidste jeg også at der ville komme, men nøj jeg blev skuffet.
Det skal gerne være sådan at man ved at gense filmen kan se tegnene hele vejen igennem, men nope.. Ikke den her.
Filmen er dog stadig underholdende trods en ringe afslutning

Amalie user/1088339

Filmen har en masse gode skuespillere i, som gør et super arbejde.
Filmen fanger alle dem, som er vild med magiens mystik og illusioner.
Man skal i hvert fald holde tungen lige i munden og følge godt med i filmen, for at kunne finde ud af, hvad der egentlig foregår.
En god film, men lidt for langtrukkent og virker ikke så overbevisende.

Julius

... men det kan ikke skjule den gevaldige mængde af gabende huller i plottet. 'Now You See Me' er uden tvivl den film, der har skuffet mig mest i år. Filmens trailer fik den til at se meget federe ud, end den egentlig var, og det er vel en trailers job...

Men når man ser på mængden af klasseskuespillere (Michael Caine, Morgan Freeman, Jesse Eisenberg, Mark Ruffalo og Woody Harrelson), som alle enten er blevet Oscar-vinder eller -nomineret, er det overraskende hvor ensformigt og følelsesløst alle spiller.

Der er nogle sjove øjeblikke, men det retter ikke op på en alt for lang films mængde af bullshit. Og glæd jer ikke til at se slutningen, for den vil gøre jer vrede som få. Og dette er endnu et eksempel på manglende Hollywood-fantasi, da en 2'er og en muligvis 3'er er på vej...

+ Sjove øjeblikke, til dels underholdende

- Dybe huller i historien, tamt skuespil, forudsigelig film, irriterende bipersoner, elendig slutning.

Maria

haha sikke noget S*** at lukke ud!Det er løgn alt sammen - Now You See Me er en fantastisk film, og indholder desuden et helt igennem fuldført skuespil. Godt der er så mange der er 100% uenige med dig:-)

Julius

... og jeg har min egen. Kino.dk er der for at høre brugernes mening om film, ikke høre, at folk fortæller andre, at deres mening er forkert, fordi de er uenige. Personligt var jeg meget skuffet, hvilket jo også kan være grundet en god trailer, som så har irriteret mig gennem filmen. Bottom line er, at du synes, det er en fantastisk film, og det er godt for dig, super! Jeg syntes bare ikke, den var god, og derfor skriver jeg en knap så positiv anmeldelse af den. :)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter