Maria, Steso og Allan forsøger at leve - og overleve. Maria, datter af afblomstrede blomsterbørn, er pusherfrau og vader hvileløst rundt i blandt misbrugere, rårygere og rockere, på evig udkig efter den kærlighed som pusherkæresten Asger aldrig vil kunne give.
Allan har været til søs, og er netop hjemkommet fra en ulykkesramt tur til Stillehavet. Han kæmper for at få et nyt og ordentligt liv. Men gamle kræfter i miljøet har svært ved at slippe sit tag i ham, og pludseligt er han igen ved at sætte kærligheden og sin genrejsning over styr.
Steso, den intellektuelle, gudsforladte og klarsynede kyniker, bestræber sig på den umulige opgave det er, at favne de to modpoler, der hver især giver hans liv mening, men som samtidig definitivt udelukker hinanden: Tilde og stofferne.
Alle søger de kærligheden og en mening med galskaben. Men hvor finder man mening i det kaos, livet er? Og hvordan finder man kærligheden, når man ikke ved hvordan den ser ud?
Det er interessant at se Thura Lindhardt spille en så atypisk rolle. Af de tre hovedroller, som man følger, er han den, som er længst ude i tovene. Og selv om hans lommefilosofiske snik-snak kan blive for meget, så kan man ikke tage fra ham, at han spiller fremragende.
Det samme gør Signe Egholm Olsen som den stakkels Maria, der ikke ved hvad hun skal gøre af sig selv, da hun bliver fanget midt mellem to mænd og en masse skidt, som hun ikke ønsker at være en del af.
Faren ved at lade en film følge mange personer på én gang er, at det er svært rigtig at blive grebet af alle historierne og personerne.
I Nordkraft er det Allan, som vi som publikum bedst kan identificere os med. Han er sympatisk, fornuftig og vil gerne ud af det kedelige miljø. Men som man ved fra mange tilsvarende film, så er det ikke så ligetil.
Miljøet er intens og overbevisende skildret. Skuespillet helt i top. Filmen er dog ikke så medrivende, man kunne have ønsket og også en anelse forudsigelig.
en god film, ligger tæt på pusher filmen ,også en verden vi kender godt til.
Faktisk en god historie.
Første gang jeg så filmen kunne jeg vældig godt lide den, men med tiden blev jeg ret træt af mange af scenerne. Et godt råd: Læs bogen i stedet for... Den bliver man i det mindste ikke træt af ;) Ej.. .. Dog skal det siges at scenerne med Thure Lindhardt var fænomenale!! Han trak niveauet meget op. Samt Pernille Vallentin og Signe Egholm! Lækkert skuespil.
Bruger anmeldelser (4)
Skriv din egen anmeldelse