Filmen 'Nomadland' handler om kvinden Fern, der begynder et liv som moderne nomade, efter hun mister alt.
Ferns nye hjem er hendes varevogn, der tager hende på en rejse gennem den smukke amerikanske natur, og som giver hende et nyt udsyn på livet.
I hovedrollen ses Oscar-vinderen Frances McDormand, der modtog karrierens tredje Oscar for sin hovedrollepræstation (tidligere har hun fået den for Fargo og Three Billboards Outside Ebbing, Missouri)
'Nomadland' fik i alt 3 Oscars og udover McDormand blev filmens instruktør Chloé Zhao, der tidligere står bag den anmelderroste The Rider, hædret, og hendes værk fik prisen for Bedste film.
Frances McDormand er igen fremragende. De sidste 2 film hun har været med i er nok hendes bedste roller.
Nomadland er et lille must, for os film elsker.
Men om filmen skulle ha den oscar er op til folk at vurdere
Whats all the fuzz? Har svært ved at se det store eller geniale i denne spinkle indie , hvor historie er erstattet af tilstandsrapport for amerikanske nomader. Kedede mig bravt, og fandt de dybt klicheprægede moralske taler om frihed og livets sande værdier alt for banale. Har på fornemmelsen at denne film er skabt til at tale direkte til et (uoplyst) amerikansk publikum.
Fern (McDormand) har mistet sin mand. Hun har også mistet sit arbejde som følge af en fabriksnedlukning. Og hun har mistet sin by, som nu er en forladt spøgelsesby. Men hun har ikke mistet sin tilknytning til byen, hvilket gør hende rastløs og hjemløs. Eller som hun selv siger: ”jeg er ikke hjemløs, jeg er husløs”.
Hun lever nemlig i en hendes lille van og kører rundt i Nevada, Arizona og South Dakota og tjener lidt skillinger ved forefaldende arbejde. På sin vej møder hun andre nomader, der også lever det frie liv i naturen og ”on the road”.
Der sker stort set ingenting, så man skal bestemt ikke se filmen for det nærmest ikke-eksisterende plot. Men det er en stor oplevelse at komme helt tæt på det særlige liv, som disse personer lever. Det føles helt fluen-på-væggen dokumentaristisk i tilgangen. Og der er da også flere af de medvirkende, som ikke er skuespillere – men som er taget fra det virklige nomadeliv.
Der er på én gang tale om en livsbekræftende film, som samtidig også er lidt trist. For det er ikke en dans på roser. Det er en meget eftertænksom film med noget på hjerte. Så snart rulleteksterne gik i gang, savnede jeg allerede at være i selskab med Fern, Dave, Linda May, Bob og de andre. 4½ stjerner.
Skal jeg være ærlig, så sad jeg en smule bagefter og tænkte - Oscarvinder for bedste film, og bedste instruktion? Men filmen siger meget om livet, og om at søge det der giver mening for hver enkelt. Chloé Zhao forsøger også, med enkle midler, at vise forskellige årsager til at nogen mennesker er rodløse.
Jeg er kæmpe fan af Frances McDormand, som bare siger meget uden mange ord i manus - så ingen indsigelser i forhold til hendes præstation og priser for det.
Filmen fungerer mest som glimt fra en dramadokumentar - uden at blive til meget mere end velvalgte udpluk og reflektioner - men det er egentlig nok til at fange essensen.
Fern gennemgår en frigørelsesproces fra sit tidligere liv - og resten er helt op til beskuerens fantasi.
Jeg har svært ved at bedømme om den retmæssigt er blevet årets oscarfilm - jeg har ikke set så mange som normalt, på grund af lukkede biografer - men de mange smukke landskaber, og stemningen vil jeg huske længe bagefter.
8/10
Bruger anmeldelser (4)
Skriv din egen anmeldelse