I den svenske thriller 'Nobels testamente' uddeles verdens mest prominente pris i Stockholm.
Midt på dansegulvet, blandt den uendelige række af indflydelsesrige gæster, myrdes den kontroversielle, israelske nobelpristager Aaron Wiesel, og Nobelkomitéens formand, Caroline von Behring.
Nedskydningen sker for øjnene af kriminalreporteren Annika Bengtzon (Malin Crépin), der nu står med sit livs historie på hånden, men som nøglevidne får hun ytringsforbud mod at udtale sig om sagen.
Det er en frustrerende journalistisk mundkurv for Annika, men værre er det, at den også gælder hendes egen teori om, hvor langt visse personer vil gå for den mest prestigefyldte pris af dem alle.
'Nobels testamente' er baseret på Liza Marklunds roman fra 2006 og instrueret af Peter Flinth ('Ørnens øje', Arn-filmene).
Filmen er en del af Biografklub Danmark.
nu læser jeg ikke så meget, så blir man heller ikke skuffet. så jeg synes filmen var god.
Har instruktøren ikke læst bogen?
Der er så mange ændringer fra bog til film, at det skriger til himlen.
Hvor er Annikas privatliv? Hendes hus (og mordbranden)?
Hvor er Bosse?
Og hvad med Kattens brækkede ben?
Jeg ved godt at man ikke kan have hele handlingen med fra en bog, men det her er virkelig skidt.
Der er lavet ufatteligt mange ændringer - dårligste forsøg på overførsel fra bog til film jeg nogensinde har oplevet.
Den kunne absolut ikke leve op til bogen. Det er ikke ok at pille en bog ud af en serie - og så filmatisere den. Der mangler hele sammenhængen
Plakaten er flot og spiller op til noget, filmen ikke lever op til. Det er et urealistisk plot, en uinteressant heltinde og noget rod uden suspense.
Jeg havde læst bogen... var advaret om, at filmen var af begrænset værdi. Men da det var den sidste af filmene i "klubben", syntes jeg, at den skulle have en chance. Men desværre, jeg gik skuffet ud, og overvejer om jeg i næste sæson vil være en del af Biografklubben, da der efterhånden er så mange andre tilbud.
Så filmen igår, uden at have læst nogen anmeldelser af den.
Måske er jeg farvet af, at jeg de sidste par uger har fordybet mig i Christopher Nolans film, så mine krav er sat højt. Men den her var simpelthen bare en skuffelse. Filmen er én stor kliché, og slutter alt for brat. Havde det været en miniserie i 2 afsnit på DR 1, havde jeg været fuldt tilfreds. Men af en biograffilm forventer jeg mere.
Kedeligt og ikke særlig imponerende præsentationer. Minder alt for meget om hvad man ellers har set, og handlingen er for flad og ligetil. Man kan hele tiden regne ud hvad der sker og den formår derfor ikke at skabe spænding!
Rigtig god film, man ikke bliver skuffet over at se når man har læst bogen. Dog er der nogen huller i handlingen. Bl.a. hvor det andet medlem af komiteen dør.
Filmen er okay, men det er en film som man sagtens kunne vente med at se til den kom på DVD.
Bruger anmeldelser (36)
Skriv din egen anmeldelse