Filmen 'Night Moves' handler om tre miljøaktivister. Den indelukkede Josh, overklassepigen Dena og eks-soldaten Harmon, mødes i Oregon for at planlægge og gennemføre sprængningen af en hydroelektrisk dæmning.
Den voldsomme sabotage er det mest ekstreme, nogen af dem har været involveret i, og jo tættere på målet gruppen kommer, jo sværere får de ved at overskue konsekvenserne.
Den bagvedliggende idealisme bliver langsomt udvisket, da paranoia, tvivl og interne stridigheder begynder at tage over, og snart er Josh, Dena og Harmon kommet ud, hvor de ikke kan bunde.
Thrilleren ’Night Moves’ har med Jesse Eisenberg (The Social Network), Dakota Fanning (War of the Worlds) og Peter Sarsgaard (An Education) en trio af Hollywoods mest spændende karakterskuespillere på rollelisten.
Independentinstruktøren Kelly Reichardt har tidligere skildret den amerikanske underklasse i dramaet ’Wendy & Lucy’ (2008) og skabt en feministisk western med ’Meek’s Cutoff’ (2010).
I sin femte film kaster hun sig over den kontroversielle miljødebat og stiller det evigt relevante spørgsmål: Hvor langt kan man gå i den gode sags tjeneste? Resultatet deltog i hovedkonkurrencen på sidste års Venedig Filmfestival. (copyright: kino.dk)
Night Moves er velspillet og flot filmet, men fortællingen halter. Filmen tager sig god tid, men det langsomme tempo som virkede fantastisk i Reichardts tidligere "Old Joy" er frustrerende i en film, der i hvert fald på overfladen også skal forestille at være en spændingsfilm. Filmen vakler mellem thriller-aspektet og den indgående personskildring (som var "Old Joy"s store force), og formår aldrig rigtigt at brillere på nogen af områderne; thriller-delen dør bare stille ud, og man føler ikke for alvor at man kender hovedpersonerne bedre i slutningen af filmen, end man gjorde efter de første 15 minutter.
At kalde Night Moves en thriller er totalt misvisende, der er næsten ingen ydre spænding eller handling. Til gengæld er der et par blanke hoved karakterer som muligvis har en plan, et kald og en overbevisning. Filmen vil gerne vise karakternes indre konflift, angst eller tvivl med en masse tomme blikke ud i intetheden. Men det fanger ikke rigtigt på noget tidspunkt og jeg bliver ikke involveret eller interesseret i karakterne. Filmen har været længe om at nå danske biografer og har tilsyneladende begejstret på et par filmfestivaler undervejs. Og det er muligt at den kan fange et mere 'kunstigt' publikum med dens kunstneriske omveje. Men dem der sammenligner filmen med noget Hitchkosk skulle efterlades i en afgrund med mørkt og iskoldt vand. For ja en dråbe skaber mange ringe i vandet, men den prut efterlader en boble og tilbage er kun stanken af en dødssejler...
God historie, gode skuespillere men dræbende langmodig. Mand, hvor tiden føltes lang...
Bruger anmeldelser (4)
Skriv din egen anmeldelse