Cookie- og Privatlivspolitik

Nausicaä - fra vindenes dal (1984)

Tilladt for børn over 11 år

Se mere på medierådet.dk
11.11.1969
| |
1 time 56 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Kaze no tani no Naushika
|
Versioner: se alle
Originalversion, AAFx, CAFx21, Særvisning, Særvisning
|
Hayao Miyazakis første store tegnefilm, ’Nausicäa – fra vindenes dal’, baseret på instruktørens egen manga, handler om den unge prinsesse Nausicaä, som besidder op til flere sjældne talenter: hun kan sejle for vinden, og hun kan tale med dyrene. Disse egenskaber kommer flittigt i brug, for ’syv dage af ild’ har på det nærmeste tilintetgjort verden, og tusind år senere bekriger menneskene stadig hinanden. Handlingen udspilles på randen af en forgiftet skov, der er befolket med enorme, faretruende dyr, som kan få ethvert væsen – også den flyvende prinsesse – til at syne lille og undseligt i landskabet. Det gælder bl.a. de faretruende ohmuer, hvis pansrede og øjenbesatte kroppe mest ligner gigantiske bænkebidere. Selv om menneskene råder over fantastiske flyvende apparater, vindkraftværker og krigsmaskiner er det kun gennem samarbejdsånd og uegennyttighed, at kloden kan reddes.
VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (108 votes)
5
4

Instruktør

Instruktører

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... eksemplificerer elegant Miyazakis særlige brand af bæredygtig animeret actioneventyr og matcher i originalitet og billedrigdom japanerens bedste værker, deriblandt 'Chihiro og heksene' og 'Prinsesse Mononoke'." (Iben Albinus Sabroe - Information)

  • Jyllands-Posten

    "... faretruende tæt på at nå en prædikende tone. Da også en frelserfigur bliver præsenteret, kan de øko-religiøse overtoner ikke ignoreres, og derfor bliver filmen modsat Miyazakis bedre værker mere budskab end billeder." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "Miyazakis animationskunst er på én gang håndfast farveglad og af en lysende skønhed og originalitet, som frem for alt gør hans film visuelt livgivende. ... Nok er det økopolitisk korrekt indtil det forudsigelige - men det er også ren fryd for øjet." (Søren Vinterberg)

  • Weekendavisen

    "Filmen får over tid en hypnotisk virkning... Hans film åbner fantasiens rum og lader mærkværdighederne leve..." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
S. Rico

Det er tydeligt at se udviklingen fra denne meget tidlige Miyazaki film og frem til hans seneste værker. Jeg bemærker især den megen action og skyderi samt den syrede 80’er tekno musik. Det står noget i kontrast til nogle af de andre mere hyggelige familievenlige film. For Nausicaä er ikke specielt børnevenlig. Jeg så den med dansk tale, så børnene kunne være med, men jeg må efterfølgende anbefale, at man nok skal være over 10 år for at få noget ud af den.

Jeg var heller ikke selv super vild med de mange krigsscener. Til gengæld var jeg ret fascineret af den verden, som han har bygget op i filmen. Som altid er det mesterligt gjort. Og jeg er ret sikker på, at James Cameron har hentet inspiration fra Vindenes Dal til hans Pandora univers. Det økologiske tema, de forunderlige landskaber, kommunikation med naturen (herunder helbredelses scenen) og ikke mindst scenerne, hvor Nausicaä flyver rundt blandt klipper og dale, er meget lig med hvad Cameron mange år senere viste os i Avatar.

Jeg synes dog alligevel, at der er et stykke vej op til Det levende slot og Chihiro og heksene. Så med 2012 briller bliver det ”kun” til 4 stjerner. Havde jeg set filmen for 25 år siden, da den var ny, så havde jeg sandsynligvis været noget mere begejstret.

Antaeus

For få år tilbage kendte jeg slet ikke Miyazaki's film, men så fik jeg set Det Levende Slot, hvilket åbnede mine øjne for at her var noget at hente. Miyazaki har en evne til at man straks køber og lever sig ind i hans verden, selv om hans film ofte er meget fantasidrevne med ånder, dæmoner, guder og trolddom. Typisk indeholder historierne en eller flere stærke personligheder. Helten er også altid en stærk personlighed med handlekraft, som oftest er tegnet meget anerledes end alle andre. Alle film er fremragende og man trækkes straks ind i hans eventyrverden og er underholdt hele vejen.

Mange sammenligner med Disney, men de er så anerledes fra Disneys film at de dårligt bør sammenlignes, kun kvalitetsmæssigt. Har du ikke set hans film, så er hermed en meget stærk anbefaling til straks at gå på opdagelse i hans filmverden.

I Nausicaä er det, som altid med Miyazaki, en fantastisk verden man bliver ført ind i. Det er en dejlig start, hvor hun flyver hendes specielle svæveflyver og man møder et af kæmpeinsekterne, Ouroer. De minder lidt om de store sandorme fra "Dune".

Man er straks i en helt anden verden og der er mange fremragende elementer i filmen. Kort fortalt prøver prinsesse Nausicaä at skabe fred i en fremtidsverden, der er ødelagt i en økokatastrofe med kæmpeinsekter og giftige sumpe, som også har gjort luften giftig at indånde.
Fortællingsmæssigt er den dog ikke helt på højde med de bedste Miyazaki film.

Sjovt, at Nausiacaä er tegnet som hun ikke har bukser på under sin korte kjole. Det afkræfter de på nausicaä.net, men det ændrer ikke ved at det ser ud som om hun flyver med numsen bar i flere scener.

Michael

Man kan faktisk godt se farveforskellen mellem bukserne og huden. Men jeg må indrømme, at jeg stoppede filmen og kiggede grundigt efter. Hun ligner en pige med skørt og røv. Det sjove er, at hun i virkeligheden går langt mere praktisk klædt - frakke og bukser. Det er et af de mærkeligste misforståelser, som jeg har været ude for.

Jeg må nok også lige nævne den gode anmeldelse, så kommentaren ikke virker for mærkelig. God pointe med den fantasidrevne verden og stærke karakterer, der gør det lidt mere overskueligt at dykke ned i de mest underlige steder.

Michael

Miyazaki er en af de fantastiske filmmagere, som man forventer vil levere hver gang. Navnet er simpelthen den eneste nødvendige viden. Hvis du har den samme mening som mig, så behøver du kun at vide en ting. Det er Miyazaki, der gør det som han altid har gjort, og det fungerer selvfølgelig stadigvæk.

Miyazaki har instrueret en film, der animerer naturen og flyvescener, hvilket ser ud til at være hans yndlingsemner. Det ser også fantastisk ud i denne post apokalyptiske verden, der har en blanding af våben fra fortid og nutid. Rustningsbeklædte riddere kører i tanks, skyder med geværer og slås med sværd. Designet er en samlet repræsentation af den krigeriske og voldelige side af menneskehedens historie, der er skyld i de såkaldte "kæmpekrigere" og naturens ødelæggelse, der uundgåeligt vil lede til vor egen. Det lyder ekstremt prædikende, hvilket det i nogle aspekter sådan set også er, men vi får alligevel et delvist nuanceret syn på det. Vi kan forstå hvorfor nogle har et hadefuldt syn på skoven. Der er kæmpeinsekter, der æder alt på deres vej, indtil de selv dør af sult.

Det eneste, som jeg som sådan ikke bryder mig om er musikken. Jeg ved ikke, om det er et spørgsmål om smag og behag, men i mine ører lyder det som den type dårlige technomusik, man normalt støder på i introen til dårlige børneprogrammer. Det forstyrrede altid den episke oplevelse en anelse - men aldrig meget. Nausicaä selv flyver på noget, der kan beskrives som en omvendt hangglider med raket. Det er en af de gode fantasier, der tager sit spring fra vores egen verden og vender det hele på hovedet. Det er ekstremt mystisk og velkendt. Alt det mærkelige repræsenterer noget fra vores egen verden. Hvis man finder ud af hvad, så føles horisonten bare så meget større.

Monica

Hmm kan godt være man har haft den på dvd i flere år, og set den over 100 gange. Men sådan en skal ses i bio, så skal da ind og se den alligevel ;-)

Andersuser/41037

Jeg skal se den i morgen tidlig kl. 8:30 i Øst for Paradis. Jeg glæder mig. Har været Hayao Miyazaki-fan siden 2003.

Maleneuser/21295

..hvis man ikke gider at tage helt til KBH for at se den, så går den også i Øst for paradis i Århus (Paradisbio.dk)

Graffuser/801250

Det er først for nyligt, at jeg har fået øjnene op for Miyazakis film og hvilken skam. Filmene er utrolige og jeg kan ikke andet end elske dem.
Derfor er jeg frygtelig glad for, at man er begyndt at "genoplive" disse gamle eventyr - for de fortjener ikke at blive gemt væk og glemt.

Jeg glæder mig meget til at se denne film og hvilket et univers den har at byde på.

Aliceuser/28612

ej hvor er det dog irriterende, at den kun vises i én biograf i hele landet! sådan var det også med den sidste de viste :/ øv altså, Miyazaki laver ellers nogle dejlige film :)

Bettinauser/90572

Hvis det ikke kun er for biograf oplevelsen at du gerne vil se filmene, så kan de alle købes på DVD... hvilket jeg har nydt godt af i mange år... :)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.