Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Nattens dæmoner

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har en særdeles truende og ildevarslende stemning. Den indeholder talrige scener med suspense, chok- og gysereffekter. Der er scener med dæmoner, spøgelser, besættelse og exorcisme, og filmen igennem ses mennesker (heriblandt børn) der udsættes for trusler og overfald fra onde ånder. Det vurderes således at filmen i høj grad vil kunne virke skræmmende og urovækkende på børn og unge under 15 år.

Se mere på medierådet.dk
12.09.2013
| |
1 time 52 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
The Conjuring
|

I gyserfilmen 'Nattens dæmoner' flytter Carolyn og Roger Parren med deres familie ind i en faldefærdig landejendom på Rhode Island. Kort tid efter begynder der at ske sære ting omkring dem, som efterhånden udvikler sig til mareridtslignende hændelser.

Desperationen begynder så småt at melde sig hos den sagesløse familie, så Carolyn kontakter to anerkendte efterforskere af paranormale begivenheder, Ed og Lorraine Warren.

Ed og Lorraine opdager snart, at hele området er hjemsøgt af et satanisk væsen, som har udset sig Parren-familien som mål.

Samtlige involverede må ty til al deres kunnen og spirituelle styrke for at besejre den usynlige fjende, der truer med at udrydde dem alle.

Instruktøren James Wan gjorde sig bemærket som fornyer af den ofte klichédrevne gysergenre, da han stod bag den første Saw-film fra 2004.

Med ’Insidious’ (2010) udforskede han det dæmoniske, og det er den tematik, han viderebringer i ’Nattens dæmoner’, som tilmed skulle være inspireret af virkelige hændelser i 1971.

De to hovedroller spilles af Vera Farmiga, der leverede et charmende bidrag til filmhistorien i ’Up in the Air’ (2009), og af Patrick Wilson, der er kendt fra ’Little Children’ (2006), ’Watchmen’ (2009) og ikke mindst ’Insidious’.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (455 votes)
4.8
4

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "[...] gysene kommer langsomt krybende, og [...] de manifesterer sig ret opfindsomt." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    "'Nattens dæmoner' kan sammenlignes med klassikere som 'Tegnet' og 'Eksorcisten' [...]." (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "Den holder hvad den lover - det vil sige at skræmme livet af dig i små to timer - hverken mere eller mindre." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "[...] selvom der ikke er meget at juble over, så er 'Nattens dæmoner' langt bedre end mange film af den støbning." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "Den autentiske baggrund gør 'Nattens dæmoner' mere uhyggelig end flertallet af tidens gennemgående ikke voldsomt imponerende gysere." (Kim Skotte)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
SP

Filmen er som mange andre gyserforsøg - tam og ikke noget, man ligger vågen over. Der er gode idéer, men de bliver ikke rigtig fulgt til døren. Der er så mange fede ting, de kunne have spillet på, men som bare blev glemt eller ikke brugt overhovedet.
Fint forsøg men intet overraskende eller sindsoprivende her.

Simone

Jeg er en person der ikke hurtigt gemmer sig under dynen, og denne film fik mig heller ikke til det. En "rigtig" gyser kan få mig til at skrige som en lille pige, men det her var simpelthen ikke nok. Grunden til at den dog stadig får 3 stjerner fra mig, er at der var et par dejlige jumpscares med som fik nerverne til at spille lidt ind. Ellers var filmen ret kedelig og ligegyldig.

tenna

det er en sand historie og alle skreg højlydt, og mange kom længer og længer ned i sæderne, og mange var nød til og gå ud under film, det er en rigtigt gyser film jeg kan kun sige gode for den.
man skal og må bare se den, den er det hele vær.

Meganuser/582337

Jeg blev positivt overrasket over denne film. Der var en god balance mellem opbyggelsen af spænding og chok-episoder.

Marie

Synes virkelig nattens dæmoner var en fed film! Sad helt sammenkrøllet i mit sæde til den bitre ende! - Der er noget harmonisk når man som en stor enhed virkelig er grebet og lammet af frygt så det skinner igennem i hele salen.. Selv et par valgte at gå midt i filmen!

Maleneuser/796681

Endelig en gyser der kan skræmme ! Gennemført lavet og slet ikke lang trukken ! Ikke for sarte sjæle :)..

lucky_iqbal93

Filmen adskiller sig fra det stereotypiske. Filmen fokuserer mere på gyset, end antallet af personer der omkommer. Dette er godt og nyt, håber de næste film forsætter denne nye generation.

Kort og godt: den har det hele.
Kan anbefales meget. :D :D

Karinauser/70858

Den har det hele!
De fleste gysere har mere fokus på et enkelt klassisk element så som chok effekterne, men denne har både de klamme ting hvor du holder dig for øjnene og dem hvor du holder dig for ørene og ikke mindst masser af skrig! Men ud over at være en velfungerende gyser er der her også tale om en film med en god, sammenhængende og (næsten) troværdig handling.

Bedste gyser jeg har set længe, og jeg har set de fleste efterhånden :)

Gitte <3user/16815

God film, kan klart ses :)

Thomasuser/835486

Der var Boogeyman, der var Insidous og nu denne. Endelig! Et imponerende mesterværk til film, der kan sparke alle de senere års tamme c-gysere til månen, og gøre selv de tidligere gode b-gysere til opvarmere (boogeyman og insidous).

Tænkte at denne var bare endnu en bif-billet ud i luften, men har personligt som garvet gyserfan ligget halvt søvnløs, om natten efter denne. Ret så uhyggelig, men også lidt sjov og sørgelig samtidig. Det mest imponerende er hele opbygningen omkring handlingsforløbet, fra start til slut. Et lille pep-up kunne måske have været lidt flere chock-effekter i starten. Dog er handlingsforløbet i sig selv med til at bygge en kollosal stemning op. En film der ganske vist kan udmærke sig i kategori A og bør nomineres til 5 ud af 5 statuetter. Glæder mig forøvrigt eddermame til at den udkommer på dvd.!

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.