I gyserfilmen 'Nattens dæmoner' flytter Carolyn og Roger Parren med deres familie ind i en faldefærdig landejendom på Rhode Island. Kort tid efter begynder der at ske sære ting omkring dem, som efterhånden udvikler sig til mareridtslignende hændelser.
Desperationen begynder så småt at melde sig hos den sagesløse familie, så Carolyn kontakter to anerkendte efterforskere af paranormale begivenheder, Ed og Lorraine Warren.
Ed og Lorraine opdager snart, at hele området er hjemsøgt af et satanisk væsen, som har udset sig Parren-familien som mål.
Samtlige involverede må ty til al deres kunnen og spirituelle styrke for at besejre den usynlige fjende, der truer med at udrydde dem alle.
Instruktøren James Wan gjorde sig bemærket som fornyer af den ofte klichédrevne gysergenre, da han stod bag den første Saw-film fra 2004.
Med ’Insidious’ (2010) udforskede han det dæmoniske, og det er den tematik, han viderebringer i ’Nattens dæmoner’, som tilmed skulle være inspireret af virkelige hændelser i 1971.
De to hovedroller spilles af Vera Farmiga, der leverede et charmende bidrag til filmhistorien i ’Up in the Air’ (2009), og af Patrick Wilson, der er kendt fra ’Little Children’ (2006), ’Watchmen’ (2009) og ikke mindst ’Insidious’.
Sæt dig godt til rette og jeg mener virkeligt godt til rette, for dine hænder vil krampagtigt gribe fat i sædet, puden, kæresten for at beskytte dig mod den virkelige sublime, skrækindjagende, nakkehårsrejsende og visuelle angst som vil overvælde dig med Nattens Dæmoner – The Conjuring.
Instruktør James Wan behøves ingen introduktion, da manden efterhånden har skabt et hav af værker – nogle bedre end andre – og dette er en af de mesterlig gode. Hans forståelse for gyser genren har været inspirerende og hvis den mand kan en ting, så er det at opbygge suspense, stemning og så virkelig levere et gys som huskes.
Historien er ikke ny og føles set før, men når det så er sagt, så stopper kritikken så også der. Resten er lutter godt hvis man virkelig elsker gys. En familie flytter ind i nok det mest afsidesliggende og mareridtsagtige hus nogensinde fremstillet og bliver spøjst nok ofre for paranormale aktiviteter, grundet tidligere hændelser forbundet med husets historie. Så er historien ellers i gang og det virker SÅ GODT.
James Wans evne til at bygge historien op gøres ikke frembrusende, men med tid til fordybelse og fokus på den helt særlige stemning en gyserfilm skal give. Det er nærmest utænkeligt ikke at få et jumpscare et eller andet sted i filmen eller også få kuldegysninger blot pga. af stemningen, det visuelle og lyden.
Og apropos det visuelle, så nærmer vi os topkarakter. Det stilistiske element sammenholdt med tidsperioden det foregår i, rekvisitter og sets er udført til øjenorgasme. Det er smukt, indlevende og detaljerne gør hele forskellen. Sminke og beklædning er ramt spot on og det gør blot filmen endnu mere levende, selvom det er skræmmende nok i forvejen.
En ting som rammer hovedet på sømmet og som fortjener den højeste ros er LYDEN. Sjældent har jeg overværet så god lyd i en gyser, for det er med til at sælge hver enkelt scene og give den det ekstra lag af uhygge og angst. Her spiller filmen alle sine kort rigtigt, for der vil være jumpscares som virkelig rammer dig, men der vil også være stemningsopbyggende uhygge, hvor der seriøst produceres svedige håndflader, netop fordi lyden er gennemført god. Jeg holder af et godt jumpscare, men en gyser baseret på kun det er alt for nem og det er her hvor denne film gør det så smukt. Den formår at fremtrylle skræk alene ved hjælp af lyden og en scene som langsomt bygger op til gud ved hvad og du mærker kulden løbe ned af ryggen og så ved du, at det er en mesterlig gyserfilm.
Skuespillerne virker oprigtigt godt castet til filmen og specielt vil jeg fremhæve Vera Farmiga, Patrick Wilson og ikke mindst Lili Taylor. De efterlader en præstation som de kan være stolte af. Alt lige fra deres mimik og super indlevelse. Børnene som er med i filmen gør det også rigtigt flot og man fornemmer ikke at der overdramatiseres så ros for det.
Derfor skal du se filmen: Hvis du ønsker særdeles effektive jumpscares og kuldegysfremkaldende øjeblikke, svedige håndflader og meget andet i den dur, så er det effektiv underholdning til dig. Dette er en gyserfilm som for mig spiller rigtig på alle tangenter og har stadfæstet sig som værende en af de mest skræmmende gyserfilm nogensinde. Her kommer en liste for bedste oplevelse af filmen, hvis du er gyserfan – så gør du bare tingene på listen – og samtidigt også til den person som bare slet ikke er og har brug for overlevelse;-)
Så afhængig af om du er til gys eller ej er her the-not-to-do-liste:
-Se den i et afsidesliggende hus
-Se den alene
-Sørg for lokalet er mørkt
-SKRU MAX op for lyden
-Sluk mobilen
God fornøjelse
James wan er rigtig god til at lave gode gyser film f.eks Saw,
Insidious og Insidious 2. Ideen er ikke ny med at en familie flytter ind i et hus, ånder begynder og terror dem. Filmen er faktisk meget uhyggelig, og spænende, en af James Wans bedste film.
The Conjuring er en klassisk gyser der kører på alle de gamle effekter som fx gamle huse, knirkende døre, lange gange og små uhyggelige piger. Den sørger absolut også for en masse uhyggelige scener, og man må da også hoppe et par gange i sædet af bare forskrækkelse.
The Conjuring er en rigtig god gyser, men mangler lige den sidste uhygge for at være en super gyser! Det er lidt ærgeligt når resten af filmen er så godt gennemarbejdet.
Helt sikkert én af de bedre i rækken af paranormale film. Som så mange andre gange er satset med en efterfølger blevet en realitet, så det bliver spændende at se The Conjuring 2: The Enfield Poltergeist i juni 2016.
Trods det at producenterne gerne vil ha' os til at tro, at historien bygger på sande begivenheder, så er uhyggen så tilstrækkelig overdramatiseret, at selv jeg (som ikke er glad for gyserfilm) kan være med - fordi jeg tænker 'ja okay, det tror jeg simpelthen ikke på er sket!!' - hvilket gør, at jeg bedre kan håndtere alt det overnaturlige..
Så giv filmen en chance, hvis du ligesom jeg, ikke er så glad for gysere.. jeg lover dig, du skal nok ku' falde i søvn om natten!
Det er lang tid siden jeg ikke har kunnet sove efter en gyserfilm, men det kunne jeg stolt vænne tilbage til efter at have set 'The Conjuring aka Nattens Dæmoner'! Troede derudover ikke at James Wan ejede evnen til at skræmme mig - når vi ser tilbage på hans ujævne gyser kaldet, 'Insidious'. Men tager med glæde skeptikken tilbage efter denne yderst fremragende gyser!
Jeg forventede ikke det helt store da det er Wan der har lavet denne gyser, og som sagt er det ikke ligefrem lykkedes ham at få undertegnet til at ryste i buksen af skræk hver gang man nævner hans navn fordi undertegnet samtidigt kommer i tanke om hans uhyggeligste værker! Men jeg blev klogere efter næsten 2 lange-uhyggeligt-trukkende timer med diverse dæmoner, hovedfigurerne som hjælpeløse, stemningen ubehagelig. 'Nattens Dæmoner' er en film man ikke skal se alene bl.a. hvis man ved man skal sove alene i et stort hus bagefter - tro mig!!!
Forventnings-Troværdig: 5 ud af 6 Stjerner
Der er ikke ligefrem den mest kreative handling i historien. Igen handler det om en uskyldig familie, der er hovedfigurerne i djævlens spil. Nogle af dæmonerne i filmen er lidt for 'Insidious-agtige', og det var en mini-skuffelse, da dæmonerne i 'Insidious' var til at grine over. Heldigvis var dukken Annabelle, spilledåsen, eksorcismen og de usynlige dæmoner der hele vejen igennem 'The Conjuring' til at holde smilet tilbage og skrækken frem i undertegnet.
Det kan godt være at der ikke er de decideret nytænkende ting i denne film, men det er takket være dens måde at gøre alle karaktererne i filmen vigtige, og fordi gyset er så unikt, der gør at man ikke vil kunne andet end at holde af historien i denne film.
Historie: 5 ud af 6 Stjerner
Ud fra den genre vi befinder os i, giver skuespillerne nogle interessante - dog klicheagtige og flotte præstationer! Synes karakter dybden i Familien var fin. Trods stemning, når vi af og til at få følelser for den stakkels familie, så vi i stedet for at sidde og æde popcorn når en person i en film bliver dræbt, sidder og bidder negle i håbet om at der ikke sker noget med familien i filmen. Resten af figurerne i filmen får desværre ikke plads til at vise deres ha-sympati-for-os charme, jeg synes kun der var meget lidt fra Ed og Lorraine Warren, takket være blikket på deres privatliv og deres lille datter! Ellers synes man det er i orden at resten bliver ofre for dæmonerne!
Ellers synes jeg at der var nogle meget fine skuespilpræstationer, især Lili Taylor og Vera Farmiga var filmens største imponerende præstationer. Synes Lili gør det godt som den udsatte mor, og Vera gør det lige så godt som den eksorcist genkendende. Døtrene spillede også meget fint (jeg synes nogle gange, at børneskuespillere og andre tæt på målgruppen har svært ved at nå det der skal til rent følelsesmæssigt for at give de bedste præstationer), og Patrick Wilson har nogle rigtigt gode udtryk i attituden under diverse scener der hjælper stemningen med at virke bare en lille smule mere realistisk.
Skuespil: 4 ud af 6 Stjerner
Det visuelle er én af filmens stærkeste sider! Og det er ikke underligt hvis der er blevet arbejdet aller mest med det visuelle, for det er blandt andet også det der skal være bedst i en gyser. Der er næsten ikke et eneste Jump-Scare i denne film der ikke fik mig til at hoppe skyhøjt eller skrige som en teenagepige. Dæmonerne er også gangske uhyggeligt lavet (på den gode måde, selvfølgelig). Scenerne hvor uhyggen skal træde i kraft er perfekte - får næsten lyst til at spoile, men det ville virkeligt ødelægge oplevelsen.
Effekter/Visuelt: 5 ud af 6 Stjerner
Kan lige starte med at sige/råbe: "Topkarakter til lyden"! Takket være de uhyggelige lyde og dystre OST undervejs, føler man sig næsten aldrig tryg! Lyden erkender at man hele vejen igennem er i gang med en gyser, og det er dejligt at hører på! Det lyder alvorligt, det lyder uhyggeligt, og det lyder ubehageligt og det er helst sådan det skal lyde i en "rigtig" gyser!
Musik og Lyd: 6 ud af 6 Stjerner
Samlet Bedømmelse:
Forventnings-Troværdig: 5 ud af 6 Stjerner
Historien: 5 ud af 6 Stjerner
Skuespillet: 4 ud af 6 Stjerner
Effekter: 5 ud af 6 Stjerner
Musik og Lyd: 6 ud af 6 Stjerner
I alt: 5 ud af 6 Stjerner:
"Det er længe siden jeg sidst brugte mine hænder til at beskytte mig selv fra at se nogle scener jeg synes var uhyggelige at se på, så det er dejligt at gengøre nogle nostalgiske ting under en gyser, for det er længe siden jeg sidst har følt mig så utryg under en gyserfilm som under denne film, og det er helst sådan man skal føle under en gyser! 'Nattens Dæmoner' blander klicher med nye ideer på en næsten fejlfri måde, og resultatet bliver en yderst fremragende tur/retur til helvede. Troen på at der stadigvæk kan laves uhyggelige gysere er kommet tilbage til Hollywood, og jeg håber ikke de mister håbet igen, igen!
En af mit livs vildeste biografoplevelser, nogensinde!"
Jeg har længe ventet på en gyser der kunne skræmme mig og holde mig vågen. Endelig er den her. Jeg ved ikke med alle andre, men personligt tror jeg på paranormal aktivitet og derfor påvirker denne film mig meget. Det faktum at filmen er baseret på hændelserne der skete på Perron familiens gård i 1971. Hele filmen indholder temaer så som besættelse, eksorcisme og den er spækket med uhyggelige scener og rent visuelt er filmen enormt skræmmende. Selve filmens opbygning er meget kronologisk, men ikke på en måde, hvor den keder seeren (efter min mening). Jeg så filmen i et fly på vej hjem fra Bangkok, hvor der var masser af mennesker rundt om mig, men denne film formåede alligevel at gøre mig bange og utryg.
Filmen er som mange andre gyserforsøg - tam og ikke noget, man ligger vågen over. Der er gode idéer, men de bliver ikke rigtig fulgt til døren. Der er så mange fede ting, de kunne have spillet på, men som bare blev glemt eller ikke brugt overhovedet.
Fint forsøg men intet overraskende eller sindsoprivende her.
Bruger anmeldelser (73)
Skriv din egen anmeldelse