

Familiefilmen 'Momo og tidstyvene' bringer Michael Endes elskede klassiker til live for en ny generation med en række markante danske navne på rollelisten.
Historien følger den forældreløse pige Momo, der lever i ruinerne af et gammelt amfiteater. Hun har en helt særlig evne: Hun kan lytte. Virkelig lytte. Og netop derfor bliver hun et samlingspunkt for menneskerne omkring sig.
Men idyllen trues, da nogle mystiske "grå mænd" begynder at overtage byen. De lokker folk til at spare tid op i en slags tidsbank – men i virkeligheden stjæler de tiden og efterlader menneskene stressede, ensomme og uden glæde.
Sammen med sine venner og den gådefulde Mester Hora må Momo tage kampen op mod tidstyvene og genoprette det, der virkelig betyder noget: Nærvær, fantasi og fællesskab.
Filmen er baseret på den verdensberømte roman fra 1973, skrevet af Michael Ende, som er en af Tysklands mest betydningsfulde børnebogsforfattere, også kendt for 'Den uendelige historie'.
'Momo' er en af hans mest elskede fortællinger – en poetisk og tankevækkende kritik af et samfund, hvor effektivitet og travlhed risikerer at overskygge det vigtigste i livet.
Den nye filmatisering samler et stærkt internationalt cast med markante danske navne. Kim Bodnia medvirker som den godhjertede Beppo, ligesom Claes Bang indtager en central rolle. Også Kurt Ravn bidrager til den danske tilstedeværelse i filmen.
Brugernes forventning
6,0
3 brugere



