Filmen 'Mud' handler om de to teenagedrenge Ellis og Neckbone, der lever i sydstaterne, hvor deres respektive familier arbejder i sumpområdet. En nat sejler de ud til en lille, ubeboet ø for at se og erobre en efterladt båd, men da de finder den, bor en mystisk fremmed ved navn Mud allerede i båden.
Drengene er først skræmte, men bliver gode venner med Mud, der viser sig at være på flugt fra loven og en bande af dusørjægere. I det nye venskabs tjeneste lover de to drenge at hjælpe manden med at blive genforenet med sit livs kærlighed.
Især Ellis går helhjertet ind i projektet, da han på hjemmefronten selv står midt i forældrenes skilsmisse og har brug for at tro på kærligheden.
’Mud’ er et klassisk coming of age-drama instrueret og skrevet af manden bag den prisbelønnede ’Take Shelter’ fra 2011.
Matthew McConaughey, der for tiden oplever et større comeback efter et helt årti med diverse romantiske komedier, spiller den afmagrede titelkarakter, mens Oscar-vinderen Reese Witherspoon spiller Muds lurvede udkårne.
Den sammenbidte, unge Ellis spilles af Tye Sheridan, der også gav en imponerende præstation i Terrence Malicks ’The Tree of Life’, og rollelisten byder samtidig på solide navne som Sam Shepard (Black Hawk Down) og Michael Shannon (Man of Steel).
Mud får 4 stjerner af Anmelderen ****
Mud er en ikke en decideret Reese Witherspoon-film, men derimod en film hvor Reese også har en mindre rolle i, der er stor forskel. Jeg var meget spændt på at se Mud, og finde ud af hvad det var for en slags film, og hvad jeg ville synes om den. Der er mange medier og filmanmeldere som har givet denne film, mange stjerner og hjerter, og den er da også god. Men jeg synes den mangler noget mere, hvis jeg personligt skulle op på flere stjerner til denne film. Historien foregår i et tempo hvor alle kan følge med, jeg kunne rigtig godt lide rytmen i filmen, og måden som filmen er sammensat på.
Ellis og hans ven Neck møder den mystiske mand Mud (Matthew McConaughey), der gemmer sig på en øde ø. Mud fortæller drengene at han har slået en mand ihjel, for at beskytte sin store kærlighed, og er nu eftersøgt af loven og ordensmagten. Han påstår han skal mødes og stikke af med Juniper (Reese Witherspoon). Ellis og Neckbone er skeptiske, men alligevel går de med til at hjælpe Mud, med at skaffe forskellige ting så hans plan kan lykkes. Han benytter blandt andet en båd som er endt oppe i et træ, efter en oversvømmelse, til at bo i og det er meningen han vil bruge samme båd til at flygte i. Det varer ikke længe, før drengene finder ud af, at sandheden er helt anderledes og meget farligere end hvad Mud umiddelbart har fortalt dem.
Dette er en ganske udmærket film, den ligger i drama-thriller genren, og den er rigtig god underholdning. Matthew McConaughey, Tye Sheridan og Sam Shepard spiller rigtig godt, og Reese Witherspoon spiller også hendes rolle fint nok. Det er ikke meget man ser til Reese (Juniper), det er mest Matthew (Mud), som filmen handler om, og så de to drenge Tye Sheridan (Ellis) og Sam Shepard. Jeg kunne rigtig godt lide handlingen, den måde som filmen er optaget på, og det skuespil som bliver leveret i filmen. Der er ikke så meget andet tilbage at sige, end at Mud er en rigtig god film, som er et underholdende, stærkt drama.
Langt ude, hvor det ikke er loven som bestemmer - men den stærkeste.
Matthew McConaughey overspiller ikke, og det klær ham - herligt drama med mange paralleler og et billede som knægtene kan spejle sig i.
Et pudsigt mix af ungdomsfilm, sydstatsdrama og spændingsfilm. Meget flot filmet med den helt rigtige sydstatsstemning, og gode præstationer fra både børn og voksne. Og herligt at se Matthew M i en mindre ”glaseret” udgave end normalt. Jeg plejer ikke at kunne udstå hans ”her kommer jeg, se hvor lækker jeg er” attitude. Men som Mud er han faktisk god, dog uden at jeg er 100% omvendt. Det skal siges, at filmen kan virke en anelse langtrukken. 2 timer og 10 minutter er i overkanten af hvad den spinkle historie kan bære.
Se en film med Matthew McConaughey! Tror hellere jeg vil sidde og banke løs på mine tæer med en forhammer i et par timer.
... at du befinder dig i denne tråd omkring 'Mud', når du øjensynligt ikke har set den?
Vi har fattet, ud fra dine udgydelser rundt omkring på kino.dk, at du ikke bryder dig om Matthew McConaughey! Fair nok, smag og behag, men det virker ærligt talt lidt infantilt at du skal udsprede din galde ved enhver given lejlighed ...
Ahh, en syrlig HH´er uden humoristisk sans - altid underholdende. Kommentaren gik jo netop på skuespilleren, derfor ikke underligt.
... der kan man bare se!
Jeg var ikke vildt imponeret over filmen og tænker at man sagtens kunne have gjort den kortere. Matthew McConaughey og drengene gør det udemærket, men det hjalp desværre ikke på den lidt langtrukne historie.
En rigtigt sydstats film, med alt hvad det indebære. Var godt underholdt har grint med de skønne drenge og hoppet ud af sæderne når det blev lidt for spændende. Hvis du er til sydstats film så skal den her helt sikker på watchlisten!
Bruger anmeldelser (19)
Skriv din egen anmeldelse