I filmen 'Moonrise Kingdom' opstår der pludselig kaos på en ø udenfor New Englands kyst i 1960erne, da spejderleder Ward (Edward Norton) finder et tomt telt og et opsigelsesbrev.
Den ellers stille og ikke særligt populære spejder Sam (Jared Gilman) er stukket af fra lejren, og samtidig, på nordsiden af øen, opdager familien Bishop, at deres datter Suzy (Kara Hayward) er forsvundet.
De to børn har via en brevveksling planlagt deres flugt sammen ned til mindste detalje. Med forældre, spejderleder, politi, de sociale myndigheder og en hel flok spejderdrenge i hælene, navigerer de øen rundt for at udforske en tilværelse sammen, langt væk fra dagligdagen.
Wes Anderson er kendt for film med et særligt visuelt udtryk, hvor hver eneste detalje tæller.
'Moonrise Kingdom' deltog ved hovedkonkurrencen i Cannes i år, hvor den også havde verdenspremiere.
Filmen 'Moonrise Kingdom' er nomineret til en Oscar for Bedste originale manuskript.
Lille historie + fede skuespillere + fantastiske billeder = fremragende film. Kendte (voksne) skuespillere, der holder hyggetime, og unge up and coming får i et spændende landskab gjort en simpel historie om to "Romeo og Julie", der stikker fra det hele, til en flot filmoplevelse.
Se den for de flotte billeder, de mange skæve indslag, og glem ikke den gode musik :-)
Filmen er bestemt værd at se. Den fungerer perfekt når vi ser de store amerikanske skuespiller virkelig vise at de kan spille skuespil. Bruce Willis er en slags helt/anti helt og Edward Norton er super fantastisk som spejderleder. Absurt og speciel kan være nogle ord der beskriver filmen. Den taber pusten undervejs, selvom historien om de to børn og deres kærlighed er sød, så bliver den lidt langtrukken. Børnene kan desværre ikke bære filmen,det kan de kendt skuespillere der imod. Så den starter fantastisk, men holder ikke distancen i det midter stykket er alt for langt, men slutningen holder igen vand. Mange sjove og absurte indlæg og samtaler.
Wes Anderson har aldrig skuffet mig før, og formår heller ikke at gøre det denne her gang. Han er simpelthen, en af de bedste instruktører der findes. Hans humor kombineret med hans evne til at gøre filmen både sjov, sød og spændene er simpelthen fænomenal. Og cinematografien er som altid perfect.
Kan ikke lige tage folk, som foretrækker film som The Hangover og Alle For En over denne her, seriøst. Det bedste eksempel på en rådden filmsmag.
En smuk film om ung kærlighed! Skuespillerne spiller overraskende godt, og jeg havde ikke de store forventninger til filmen, men den rørte mig faktisk!
Dette er en film perfekt til en regnvejrsdag. Den er ikke kedelig eller langsom. Den tager sig blot god tid til at fortælle en smal historie, som vokser i de forskellige karakterer. Man for lyst til at vide hvorfor politimanden er så trist osv. Dette bliver ikke direkte fortalt, men det er mellem linjerne. Så lav noget kamillete med honning og rist en toast, tænd for ilden i pejsen og hyg jer :)
Den her film er fantastisk smuk og fuld af livsglæde, og det er ok folk ikke syntes om den det er det virkelig ! Men prøv for guds skyld at have en lidt bredere genre smag end meningsløs action for guds skyld ! ISÆR ´vis man er filmandmelder. alle de lidt skæve, tankekrævende film som Jacob Wendt Jensen har anmeldt har fået bundkarakter som FX dame konge es spion (tinker tailor soldier spy). og ikke nok med han fuldstændig nedgør både filmen og folk der vælger at se den nedgør han også hele Wes Anderson's karriere og siger så smukt " Hvis ikke den amerikanske instruktør finder en ny måde at dreje sit skøre univers på, vil han fortsætte i frit fald kun til ære og glæde for folk, der får et kick ud af at grine ad noget, der er så indforstået, at de fleste andre er koblet af. " men så kan jeg jo more mig i mit stille sind over Wes kun har fået mere anerkendelse nu.
Historien om den nørdede Sam og den smukke Suzy som stikker af sammen, er jo en historie som vi har set mange gange før, men alligevel appellerer den jo til os alle. En drøm vi jo alle går med, i forsøget på at finde den eneste ene.
I denne skønne film får vi den jo tilsat en god mængde humor og små sjove finesser. Ikke i tvivl om, at hvis man så den engang til, vil man få endnu flere af disse små detaljer med, som Wes Anderson er så kendt for.
Udover de 2 hovedpersoner, holder jeg meget af spejderlederen Ward og politibetjenten Captain Sharp, som er de 2 som står for efterforskningen efter Sam og Suzy og bør stå som børnenes forbilleder, men som begge har deres at kæmpe med. Begge bliver udstillet fuldstændig uautoritær på en charmerende og autoritær måde, og ender jo til sidst med at have løst opgaven til UG på deres hel egen måde.
Når alt det så er sagt, så kan den nemt ses i hjemmebiografen, og at kalde den fantastisk vil nok være at sætte for mange superlativer på filmen.
Følte den ikke rigtig var en Wes Anderson film. Den flirtede lidt med det skæve univers vi kender fra Andersons side, men endte med, at blive en lidt ligegyldig ungdoms rebelfilm på den nuttede måde med langt fra Life Aquatics og Tenenbaumske univers, som jeg personligt foretrækker. Nok hans ringeste efter Fantastic Mr Fox som desværre heller ikke lige var mig.
Musikken er dog stadig fantastisk, Mark Mothersbaugh svinger rigtig godt sammen med Anderson.
Jeg var ellers overbevist om at det er Alexander Desplat der har lavet musikken til Moonrise Kingdom. ;)
Bruger anmeldelser (40)
Skriv din egen anmeldelse