I kølvandet på biobaskeren “Star Wars” måtte også James Bond slippe jordforbindelsen og besøge det ydre rum. Sammen med NASA-astronauten Holly Goodhead (Lois Chiles) skal agent 007 stoppe milliardæren Hugo Drax (Michael Lonsdale) fra at tilintetgøre Jorden og genstarte menneskeracen på sin rumstation.
Actionscenerne spænder fra nærdød i en centrifuge, brydekamp med slange, fornøjelsesridt i luftpudegondol i Venedig, slagsmål på tovbane højt over Rio og rumslag i vægtløs tilstand med laserpistoler!
Ét er dog ved det gamle: Shirley Bassey synger titelsangen. Denne 11. film i serien var en enorm kassesucces ved premieren i 1979 og har siden delt vandene blandt Bond-fans.
Det er ikke et godt Bond tema at rejse i rummet. Det hører til i Star Wars men ikke Bond. Derfor får den kun 2 stjerner.
En svingende tur i Bond karrusellen byder på lidt af hvert i dette kapitel: Moonraker, hvor vi går lige fra klassisk Bond, til romantik for håndlangere og træder ind i udklippede scener fra Star Wars – hehe. Velkommen til Bond i Moonraker.
Åbningsscenen kan ikke forlanges bedre. Det er imponerende hvor godt at instruktørerne har taget ved lære ved at skabe en åbningsscene som bare huskes. At blive kastet ud fra et fly uden faldskærm efterfulgt af håndlangeren Jaws, som er tilbage i al sin store form og slebne jern gebis. Hvor er det smukt åbnet op, hvilket fører til titelmelodien.
Nok engang står vi på bar bund med en melodi, som ikke gør sig specielt interessant og ikke fanger hvor mange andre har gjort. Den mangler lige det særlige som gør at du identificere den med værende Bond materiale – bare min mening.
Fra forrige film gik vi lige fra skurkens ide om at skabe en undervandsby til at videreføre samme tema, bare flyttet op i rummet denne gang. Ideen er egentligt frisk, men gentagelsen fra forrige film er ret stor, hvor det bare foregik under vandet. Vores skurk Drax, som ønsker at skabe et helt ny verden, ved at lægge jorden øde med nervegas og efterfølgende befolke den i bedste Noa’s Ark stil ved at kun at bruge smukke velformede mennesker, der danner par og som kommer på overarbejde i at skulle befolke vores jord på ny. Ideen er udmærket og det fungerer ret godt og det er faktisk en fryd at opleve 007 i rummet.
Det særlige tema for filmen er helt sikkert rummet, som filmen lader op til at en god procentdel skal foregå i. De ikoniske scener spænder vidt i denne udgave af Bond. Lige fra faldskærmsscenen i starten af filmen, til kabelvognsscenen med Jaws, til rummet under rumfartøjet hvor Bond holdes indespærret og risikerer at brænde op og ikke mindst de mange scener ude i rummet.
Der er egentligt glimrende action elementer tilstede i filmen. Smukke bådjagter som bliver bedre og bedre - selvom bådjagten i Live & Let Die er min favorit – og hvor eksplosionerne gør sig bragende flot. Åbningsscenen er helt unik, faretruende og hvor rigtigt meget kunne være gået galt, men det er et stort plus herfra til denne scene. Den nærmest obligatoriske scene hvor kavaleriet kommer til undsætning med masser af mænd er vel nærmest uundgåelig også selvom det bliver bedre og bedre, så kan det godt tage overhånd, hvilket fører mig til næste punkt: Filmens kritikpunkter.
Filmen er som helhed ganske udmærket, selvom plottet er lidt langtrukken undervejs og føles en smule sløvt, så er det en god solid Bond film. Mit første punkt var nok at filmen ligefrem giver sig tid over overskud til at kaste en forelskelse ind for vores Håndlanger Jaws, som møder en pige på en brøkdel af et sekund og sekundet efter holder de i hånd, som om de har kendt hinanden for altid. Umiddelbart inden dette har kabel actionscenen fundet sted og denne forelskelse virker utrolig malplaceret, men er kastet ind for at det skal give mening hen mod slutningen af filmen hvor Jaws tvivler på sin troskab.
Næste punkt må nok være den ufatteligt, utroligt og helt overdimensionerede brug af Star Wars inspirationen, hvor vi har en decideret rumkrig og det virkelig ligner udklippede scener fra Star Wars universet med folk i rumdragter, laserpistoler og som svæver rundt i tomrummet, imens der skydes til højre og venstre. Jeg forventede næsten at se et stjernekrigsskib komme forbi eller at Sandra Bullock svævede forbi i sin rumdragt fra filmen Gravity. Dette hænger selvfølgelig sammen med at filmen blev meget inspireret af Star Wars, da rum temaet fik nok det største boost i filmhistorien med Star Wars, hvorfor andre også forsøgte at ramme dette tema. Når man har et rumtema kørende gælder det om at få styr på ting som tyngdekraften/vægtløsheden og der er der mange steder i filmen hvor det halter lidt, men for sin tid skal vi huske på at dette er utroligt flot og visuelt imponerende.
Filmen har sine fejl og mangler, men det ændre ikke på det faktum at når du kommer i gang med den har den de nødvendige ingredienser for en god Bond film, med nogle få svipsere undervejs i min optik. Moonraker er ikke Roger Moores bedste Bond film, men filmen har stadigt noget helt særligt over sig, som bare gør den skøn
Den starter med alle tiders action, hvor Bond og Jaws springer ud fra et fly og den ene uden faldskærm, forrygende.
I dag er det nok en af de Bond film, hvor tidens tand har været hårdest, men da den kom ud var det en fremragende Bond film med Jaws og et rumtema, som ikke før var set i Bond og en cool skurk også. Jeg husker stadig hans to dobermann hunde som bliver sendt ind efter en kvinde som hjalp Bond.
Stjerner er givet som jeg husker den dengang og ikke hvordan den fremstår i dag.
Scenen hvor Bond og Jaws kæmper på vej ned af et fly, er faktisk rigtig flot filmet, og underholdende at se på. Og filmen fortsætter egentlig ret godt, på jorden oplever 007 mange udfordringer. Og det er en til videre en værdig Bond film. Men så snart de bevøger sig ud i rummet begynder det, at blive en smule sløjt. Det hele slutter bare sådan lige, og ville slet ikke tale om Jaws og hans, hans .......
Skal huskes for at det er den eneste Bond film der har noget med verdensrummet at gøre. Det meste fungere dog
nede på jorden og der er der underholdning for alle pengene,
ikke en af mine favoriter, men sjovt lavet.
Med de mange tåbelige danske oversættelser kunne man have frygtet, at denne var kommet til at hedde 007 i rummet. Heldigvis undlod man at oversætte filmens titel på denne meget udskældte film. Jeg synes nu den er ok og har set den mindst 3 gange i biografen + et utal af gange på video.
Bond i rummet. Jaws vender tilbage, ham med tænderne. Bådjagt i Venedig, og kamp mod Hugo Drax.
Bruger anmeldelser (8)
Skriv din egen anmeldelse