Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Moonlight

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en konfliktfyldt og tung grundstemning. Den skildrer en ensom og trist hovedfigur, som i store dele af filmen mobbes og mistrives i hjemmet pga. omsorgssvigt, og flere scener indeholder både fysisk og psykisk vold. I én scene får hovedpersonen bank, og man ser hans blodige ansigt, og i et par ubehagelige scener ser man hovedpersonen som dreng blive råbt ad af sin mor. Hertil kommer enkelte kortvarige scener, hvor man ser mennesker, som har sex. Da de seksuelle scener ikke er eksplicitte, da volden ikke er udpenslet, og da filmen også indeholder varme, positiv forløsning samt har et langsomt og roligt fortælletempo, vurderes den kun at kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
09.02.2017
| |
1 time 51 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Moonlight
|
Versioner: se alle
2D, Babybio, Særvisning
|

Dramaet 'Moonlight' er historien om den unge mand, Chiron, fortalt gennem tre definerende nedslag: barndom, ungdom og voksenliv.

Chirons kamp for at finde sin plads i tilværelsen formes af de mennesker, han møder, og de øjeblikke, han gennemlever i et af Miamis hårdt belastede kvarterer.

Fra en ludfattig barndom med grov mobning og en opvækst hos en crackafhængig mor over ungdommen, hvor vold og spørgsmål om seksualitet presser sig på, til et voksenliv hvor han må genforhandle sin identitet og tage ejerskab over sit eget liv.

'Moonlight' er skrevet og instrueret af Barry Jenkins, der har en stor fremtid i vente. Han vandt en Oscar for Bedste adapterede manuskript, og selve filmen modtog Oscaren for Bedste film.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (527 votes)
4.7
5

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... [Barry Jenkins] formidler det sympatiske budskab fra der, hvor han selv er opvokset, med en dejligt lavmælt fortællestil ..." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    "I det hele taget en fantastisk film: Hjerteskærende, rørende, smuk, eftertænksom, poetisk ..." (Birgitte Lorentzen)

  • Filmland P1

    "Der er rigeligt plads til at lade publikum deltage mellem billederne, med egne oplevelser og følelser, og Jenkins bruger konstant musik og billeder til at skabe et fritflydende, poetisk liv." (Per Juul Carlsen)

  • Politiken

    "'Moonlight' har en dirrende, ægte nerve i skuespillet og en næsten nervøst knitrende billedside." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "... 'Moonlight' er en tidløs dannelsesskildring, som dybest set er farveblind. Det er heldigvis også muligt, at filmen bliver betragtet sådan – og dét i sig selv er bemærkelsesværdigt." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
S. Rico

Moonlight bliver nok en film, der vil dele vandene mellem dem, der ikke kan få armene ned over denne fantastiske kunstneriske film med det gode budskab - og så os andre, der ikke helt kan se, hvad the big deal er.

Om den kommer til at dele vandene kræver dog, at nogen tør indrømme, at de ikke bryder sig om den. For man er næsten dømt til at være et dumt svin, hvis man ikke kan lide en film, der har fokus på sorte homoseksuelle i et hårdt miljø.

Jeg bliver dog nød til at være politisk ukorrekt her. For uanset hvor meget jeg ville ønske, at jeg elskede filmen, så kan jeg ikke ignorere, at den i bund og grund var møg-hamrende kedelig. Så er det sagt! Det er ikke nok, at en film handler om nogle minoriteter, som har det hårdt. Den skal også være fortalt enten underholdende eller interessant.

I første akt, ”Little”, følger vi den ca. 9-10-årige Chiron, som nærmest ikke siger et ord og har det svært i skolen og derhjemme. Først til allersidst kommer det frem, at han er homoseksuel. Hvis jeg ikke havde læst en anmeldelse af filmen på forhånd, så havde jeg nok været helt lost de første 30-40 minutter ift. hvad der egentlig foregår.

Herefter følger vi i anden akt, ”Chiron”, teenageren Chiron, der kæmper med de samme problemer som i første akt, men som nu kommer tættere på sin barndomsven Kevin. I tredje akt, ”Black”, er den voksne Chiron blevet en hård negl, som efter 10 år møder Kevin igen.

Filmen har tematisk en del til fælles med Brokeback Mountain, som også handler om homoseksuelle, der ikke kan leve det liv, de gerne vil. I begge film er der ingen accept af homoseksuelle i deres respektive miljøer (midtvesten i 60’erne hhv. Miami’s fattige sorte kvarterer).

Moonlight adskiller sig imidlertid fra Brokeback Mountain ved at have næsten 100% fokus på indre konflikter og så godt som ingen ydre konflikter eller handling. Forestil jer, at man i Brokeback Mountain tog hele den del af historien væk, der handler om Ennis (Heath Ledger) og Jacks (Jake Gyllenhaal) ægteskaber med hhv. Alma (Michelle Williams) og Lureen (Anne Hathaway). Forestil jer, at man også fjernede den intense kemi mellem Ennis og Jack, og at scenerne mellem dem blev skåret ned til nogle få scener. Forestil jer så endelig, at Ennis kun blev spillet af Heath Ledger i en tredjedel af filmen. Så er der altså ikke ret meget tilbage af det, som gjorde Brokeback Mountain til så fantastisk en film.

I Moonlight er hovedpersonen Chiron endnu mere fåmælt end Ennis, og selv om han spilles ganske ok af de tre skuespillere, så mærker man ham ikke rigtig. Det er svært at få følelserne ud over scenekanten, når der er tale om indre konflikter, samtidig med at personen næsten intet siger. Og det hjælper heller ikke, at karakteren bliver spillet af 3 forskellige skuespillere, som man skal nå at lære at kende.

Der er dog flere lyspunkter ved filmen. Mahershala Ali spiller fremragende som den unge Chirons læremester og erstatningsfar. Chirons mor bliver også spillet helt fantastisk og med stor nerve af Naomie Harris. Chirons ven Kevin (som i sagens natur også spilles af tre forskellige skuespillere) er ok, men lidt neutral. Og så er der musikken, som flere gange undervejs er virklig godt skruet sammen.

Alt i alt er der masser af fin skuespil, men eftersom underholdningsniveauet er helt nede på 1-2 stjerner, så kan jeg ikke give mere end 3 små stjerner.

Julius

Jeg var solgt, da jeg i august så traileren til 'Moonlight'. Traileren kombinerede smuk musik med ligeligt smukke billeder og et tema, der muligvis er mere relevant end nogensinde før.

'Moonlight' er opdelt i tre kapitler: 1. Little, 2. Black og 3. Chiron. Hvert kapitel skildrer en periode i hovedpersonen Chirons liv. Chiron er en ung, sort fyr, der er født og opvokset hos sin stofmisbrugende mor i Miami. 'Problemet' ligger bare i, at Chiron er homoseksuel, og i et overvejende sort miljø, hvor det handler om at vise sin maskulinitet og styrke gang på gang, er Chiron et offer for både mental og fysisk mobning og tortur.

I 'Little' ser vi Chiron som lille dreng, måske en seks-syv år gammel. Han er en stille dreng, som holder sig for sig selv, men finder ly i en pusher ved navn Juan. Juan forstår Chiron som ingen andre har, og han bliver hurtigt til en faderfigur for Chiron. I én af filmens absolut smukkeste sekvenser lærer Juan ham at svømme, og det siger meget om livet som sort og homoseksuel; At kunne svømme er at kunne overleve omgivet af farer, og kan man svømme, er der intet andet, der kan røre én.

I 'Black' er Chiron teenager, og han går nu i high school, men bliver stadig mobbet, omend værre end nogensinde før, og han kæmper med en side af sig selv, han ikke havde før han blev teenager: Han er homoseksuel, og han er sikker på det.

I 'Chiron' ser vi kulminationen af Chirons rejse, og han er nu voksen, muligvis som et andet menneske, end vi havde forestillet os.

Udelukkelse og opdagelsen af sit eget jeg er kæmpe temaer i 'Moonlight', og på overfladen kunne det ses som bare endnu et 'coming of age'-drama. Men hvor 'Moonlight' i virkeligheden adskiller sig fra alt andet er i, hvordan filmens historie fortælles. Vi ser reelt tre lange scener med ca. 10 år imellem dem. Alt kan være sket i det tidsrum, men vi forstår alligevel Chirons pinsler og udfordringer, og det skildres på en næsten atmosfærisk poetisk vis med smuk klassisk musik, og ekstremt isolerende fotografering.

Billedsiden af 'Moonlight' skal have sit eget afsnit. Det første skud sætter stadiet for, hvad vi kan forvente for resten af filmen, og det er et håndholdt, dynamisk kamera med en forkærlighed for 'deep focus', det vil altså sige, at det er et meget smalt plan, der faktisk er i fokus. Hvis der er fokus på en person, vil baggrunden altså være komplet utydelig. Dette giver os en vanvittig autentisk og intens følelse af at være lige oppe i ansigtet på Chiron og hans udfordringer og oplevelser hele tiden.

Skuespillet er ligeledes fremragende, hvor højdepunkterne nok er Mahershala Ali og Naomie Harris, som respektivt spiller Juan og Paula, Chirons mor. Det skal også nævnes, at de tre, der spiller Chiron i forskellige stadier i hans liv, alle er chokerende dygtige (da jeg ikke har set dem i noget andet før), og de spiller alle med en ægthed, jeg ikke har set i film i mange år.

+ Afsindigt relevant og barsk film, glimrende skuespil, instruktion, fotografering og musik.

S. Rico

Det glæder mig, at det ikke kun er de "ophøjede" filmkritikere fra aviserne, som har fået noget ud af denne film. Fedt at du fik en god oplevelse. Jeg måtte desværre selv kæmpe mig gennem de næsten 2 timer...

PS: det er 3. kapitel, der hedder "Black", og 2. kapitel der hedder "Chiron".

Julius

Jeg er enig i, at det ikke er en film for alle, og tak for rettelsen - var lidt usikker på, hvilken rækkefølge de to var i, haha :)

Peter

En film hvor det forventes at man "for noget med hjem" skuffer med en historie der hurtigt er glemt og et univers der ikke giver nogen grund til eftertanke.
Kæmpe skuffelse.

Millet

en film der går ind under identitet og dannelse. fantastik kameravinkler, skuespillere og smuk historie. vinder helt sikkert en oscar for mindst/flere af en af de 8 normineringer

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.