Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Monsters University

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Se mere på medierådet.dk
01.08.2013
| |
1 time 44 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Monsters University
|

Animationsfilmen 'Monsters University' handler om monsteret Mike Wazowski der hele livet har drømt om at blive en "skræmmer", og nu har han chancen for at uddanne sig til én af slagsen på selveste Monsters University.

Allerede i løbet af sit første semester på universitet kommer Mike dog i problemer, da han ser sig sur på den populære James P. Sullivan, også kaldet "Sulley". Deres rivalisering udvikler sig, og som konsekvens bliver de begge bortvist fra den eftertragtede skole. For at gøre ondt værre bliver de nødt til at samarbejde, og sammen med en flok udstødte forsøger de at gøre tingene gode igen.

'Monsters University' fortæller historien om, hvordan de populære Pixar-karakterer Mike og Sulley mødtes, og om hvordan deres forskelligheder, og modstand udefra, får dem til at knytte bånd og blive bedste venner.

Forhistorien starter flere år før handlingen i Monsters, Inc. fra 2001, hvor parret arbejder for et firma, der omdanner skræmte børns skrig til elektricitet i byen Monstropolis. Forgængeren blev en stor kommerciel succes og indspillede hele 562,8 mio. dollars på verdensplan.

'Monsters University' er Pixars første prequelog instrueret af Dan Scanlon, der også har været med til at udvikle filmens historie og manuskript. I versionen med original tale er det atter Billy Crystal og John Goodman, der lægger stemmer til Mike og Sulley.

Filmen kan også ses i 2D med dansk tale,2D med engelsk tale og i 3D med engelsk tale.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (119 votes)
4.5
4

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    At møde Mike og Sullivan igen er som at få besøg af gode gamle venner, som man ikke har lyst til at smide ud. Men det er samtidig klart, at det ikke er i den her Pixar-film, vi finder noget voldsomt originalt. (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    Uden at revolutionere genren er historien sød og opfindsom. (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    Løjerne er nu aldrig kedelige, og det er kun i Pixars målestok, at 'Monsters University' kan kaldes skuffende - dette er gedigen, gemytlig familieunderholdning fra start til slut. (Peter Albrechtsen)

  • Jyllands-Posten

    Selv om den svære toer ikke er helt så nytænkende, rammer den alligevel rent med sin fornemme animation og geniale historie, der ikke altid vælger den åbenlyse retning. (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    Den er langt mere konventionel og forudsigelig end forgængeren, men når hovedrollerne indtages af Mike og Sulley, bliver det alligevel aldrig kedeligt. (Sophie Engberg Sonne)

  • Weekendavisen

    'Monsters University' kan ikke overraske sit publikum på samme måde. Vi ved jo, hvordan skræmmeriet fungerer. Vi ved også, at Sulley og Mike på en eller anden måde finder ud af det hele og bliver et godt skræmmerteam. Alligevel er der både morskab og dybde i historien om deres læreår. (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Lars Michael

Meget bedre en den første film, meget sjovt og se hvordan det hele startet op, en god , sjov fortælling om en skræmmende og fantasi verden er.
Jeg havde det ret sjov da jeg så filmen, og blev mere underholdt da jeg så den her end da jeg så den første film i rækken.

Quilstor

Kort sagt syntes jeg den er bedre end den første film, der sker så meget i denne fantastiske efterfølger, hvorimod jeg syntes at den første godt kan blive lidt kedelig og ensformig. Det er en fantastisk fortælling om hvordan Mike og James bliver venner, og hvad de måtte gå igennem sammen for at blive skræmmere. Animationerne er virkelig flotte, og filmen er enormt sjov.

Wayne

Det er altid svært at gå tilbage til en succes - man kan næsten kun skuffe.

Men det gør Pixar langtfra - det er et genialt træk at starte fra scratch, og fortælle hvorfor Mike og Sulley blev venner.

Monsters University er lige så veloplagt, som Monsters Inc., og det er en stor præstation i sig selv.

FilmReview.dk

Opfølgeren til "Monsters, Inc." (2001) kommer alt i alt flot i mål. Ligesom dens forgænger har "Monsters University" noget på hjerte, er sjov og en sand humørspreder - egnet for hele familien. De skønne karakterer især, kombineret med en masse grin og en god historie, udgør en ganske seværdig film. Det ville dog have klædt den, hvis en anelse mere alvor havde præget handlingen.

www.filmreview.dk - Korte og præcise filmanmeldelser

Nellie

Det er en rigtig god efterfølger til nummer et. :-) Jeg var bestemt positivt overrasket, og det er helt klart en film jeg kunne finde på at sætte på derhjemme.

Cecilie

Den var god, men ikke så god som den første. Den fik mig til både at grine og græde.

Eva

var imponeret over monsters inc.. men hold da op, tænk at det kunne laves flottere.. glemte indimellem at det var animation, så flot.. historien var også god, vi var i hvert fald godt underholdt :)

Michael

Det var da en okay disney film. Men den første var nu klart bedre.

Benji Blaakilde

Ups! Jeg havde helt glemt at anmelde denne film, efter jeg så forpremiere i Juli :-b
Altså hvis der skulle laves en 2'er, så skulle den laves på den her måde! Helt ærligt rynkede jeg panden lidt da jeg så Pixar ville lave en "Monsters Inc. 2", men altså idéen om at fortælle historien om hvordan de mødtes er fantastisk. Og udførelsen er endnu bedre! Dog må man sige at den aldrig vil få samme kult status som Monsters Inc. og den kan altså ikke måle sig med sin forgænger, hvilket jeg heller ikke forventede, eftersom Momsters Inc. er en af de bedste animationsfilm der er lavet, lige efter Find Nemo og Wall-e :-)
Men jo, den nye er rigtig sød og sjov, og kan varmt anbefales. Især på grund af den måde de har fået de to film til at hænge sammen. Genialt :-)
Se den!

Julieuser/397376

For et par uger siden, var jeg inde at se denne film. En rigtig god film, til en hyggedag. Hvis du skal i biffen med dine børn eller dine søskende en dag, så er det helt klart en film, der er værd at tage ind at se. Sjov, hyggelig og spændende.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.