Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Molly's Game

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har en gennemgående spændingsmættet stemning. Der er enkelte scener med voldsomt indhold: En intetanende kvinde arresteres af et stort antal politi-agenter. Billeder fra en åben rygoperation ses. En kvinde falder voldsomt og blive slået bevidstløs under et spring på ski. I en længere sekvens ses en kvinde blive slået ned, sparket og truet med en pistol tvunget ind i munden. Da det voldsomme imidlertid er omgivet af det store antal rolige, dialogbårne scener, vurderes det, filmen kun vil kunne virke skræmmende på de yngste i aldersgruppen 11-15år. Filmen får derfor en 15-årsgrænse.

Se mere på medierådet.dk
22.02.2018
| |
2 timer 20 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
Molly's Game
|
Versioner: se alle
2D, Babybio, Seniorbio, Strikkebio
|

Dramaet 'Molly's Game' er baseret på den virkelige historie om Molly Bloom, som beskrevet i hendes selvbiografi af samme navn.

Molly er professionel skiløber, men efter en slem skade beslutter hun sig for at flytte til Los Angeles. I Englenes by bliver hun en del af en underverden med eksklusive pokerspil, hvor kendisser og mangemillionærer brænder deres formuer af.

Da hun rykker spillet til New York, udvikler kundebasen sig dog i den forkerte retning - og Molly kommer i politiets søgelys.

Filmen er Aaron Sorkins instruktørdebut, der i forvejen er anerkendt for sit arbejde som manuskriptforfattere med skarp dialog, bl.a. på flere tv-serier, og det Oscar-vindende drama The Social Network. 'Molly's Game' har også fået en Oscar-nominering for sit manuskript.

'Molly's Game' dykker ned i en verden med overdådig livsstil og hurtige penge, og igennem den Golden Globe-nominerede Jessica Chastain portrætteres en stærk, selvstændig og snarrådig kvinde, som må kæmpe mod systemet og sit eget medie-rygte. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (56 votes)
4.4
3.8

Instruktør

Relaterede nyheder

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "[Jessica Chastain] har et eget blend af hårdhed og sødme, skønhed og almindelighed, og får i 'Molly's Game' strålende modspil af Idris Elba, der spiller hendes advokat." (Jeppe Krogsgaard Christensen)

  • Filmland P1

    "I rollen som pokerprinsessen Molly Bloom bliver Chastain og hendes ord [...] en nuanceret og fascinerende fortælling om køn, politik og karriere i det moderne amerikanske samfund." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "Aaron Sorkin insisterer på grundighed, og han er en begavet fortæller, der tager sit publikum alvorligt, og han behandler sine karakterer med stor loyalitet og ømhed." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "... man når at se rigeligt med poker til at finde spillet komplet uinteressant, [men] Jessica Chastain leverer solidt i den altdominerende hovedrolle." (Kim Skotte)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Nikolai

Selvom den er lidt lang, så nød jeg filmen hele vejen igennem.

Ghita

Filmen er kedelig og langtrukken. Havde mest lyst til at gå. Gab

S. Rico

Filmen indledes med en overraskende hæsblæsende prolog om Molly Blooms tidligere karriere som skiløber. Det gjorde ondt over hele kroppen at se på, og det er en genial (banal?) måde at skabe sympati med hovedpersonen lige fra starten af.

Molly Bloom fremstilles i det hele taget som en utrolig sympatisk kvinde med ben i næsen og moralen på rette plads. Jeg kunne ikke lade være med at sidde og mistænke filmen for at være for unuanceret i karakterskildringen. Jeg mener - er det virklig muligt at blive en succesfuld forretningskvinde i et mandsdomineret og mafia-inficeret pokermiljø uden at være en kynisk bitch en gang imellem?

Filmen har lighedstræk med The Wolf of Wall Street i sin opbygning, tema og historie. Vi får således via flashbacks og voice-over fortalt historien om, hvordan Molly Bloom fra ingenting opbyggede en pengemaskine, der gjorde hende rig, men samtidig fik hende ud i noget snavs og dermed FBI's bevågendhed. Jessica Chastain er ikke på niveau med Leonardo DiCaprio, når det gælder om at naile en sej voice-over stemme, men ellers gør hun det virklig glimrende. Det samme gør Idris Elba i rollen som hendes advokat. Der er dialog i verdensklasse mellem de to, og i det hele taget gennem hele filmen. Man skal i den grad være vågen for at få alle detaljerne med, hvilket er en af de ting, der gør filmen super fascinerende og interessant.

I øvrigt: hvis man skulle sidde og spekulere over, hvilken berømthed fra den virklige verden den mega kyniske "Player X" (spillet af Michael Cera) skal forestille at være. Så er svaret, at han ikke direkte er taget fra virkligheden. I stedet er Player X en kombination af forskellige berømtheder, som Molly Bloom havde som kunder. Herunder vist nok især vores alle sammen flinke og sympatiske Spiderman helt Tobey Maguire. Hmm, der kan man bare se.

4½ kæmpe stjerner.

filmkorn.dk

Molly’s Game har trods sin lange spilletid ikke ét gram overflødigt fedt på sig. Med instruktørdebutanten Aaron Sorkin - som har fungeret som manuskriptforfatter i Hollywood i mange år - bag roret, er Molly’s Game blevet en velpacet, velfortalt og ganske solid underholdningsfilm om en stærk og intelligent kvinde, der fik verdens rigeste til at sidde omkring sit pokerbord indtil FBI en dag bankede på hendes dør.

Læs evt. flere anmeldelser på filmkorn.dk

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.