I 'Miss Pettigrews Fantastiske Rejse' er Guinevere Pettigrew (Frances McDormand) en midaldrende guvernante i London, 1939, som endnu engang er blevet uretmæssigt fyret fra et job.
Hun opsnapper imidlertid et jobtilbud som ”socialsekretær” for starletten Delysia Lafosse (Amy Adams) og bliver straks kastet ind i Delysias udsvævende liv blandt overklassen i førkrigstidens ubekymrede high society-miljø. Miss Pettigrew hjælper Delysia med at navigere i kærlighedslivet og karrieren, men det er ikke nemt med hele tre mænd i Delysias liv.
Selv tiltrækkes Miss Pettigrew af den galante tøjdesigner Joe (Ciarán Hinds), som desværre er forlovet med den snobbede modedame Edythe (Shirley Henderson). I løbet af de næste 24 timer vil Guinevere og Delysia, trods deres forskelligheder, finde styrke hos hinanden og i fællesskab opdage deres romantiske skæbner.
'Miss Pettigrews Fantastiske Rejse' spørger: Kan man ændre sit liv og finde kærligheden på blot en enkelt dag?En utrolig smuk og bevægende film, som ingen har set, men som er helt igennem unik, og burde være en film, som de fleste så.
Det er en sød og anderledes historie, med en del fantastiske skuespillere, der gør denne film til en dejlig og anderledes oplevelse.
M
Bruger anmeldelser (1)
Skriv din egen anmeldelse