Minions, Grus gule håndlangere fra Grusomme mig-filmene, har eksisteret siden Jordens begyndelse og siden da ledt efter den helt rigtige onde herre at tjene.
Udfaldet af deres bestræbelser ender hver gang på samme måde: Deres herre lader livet, og de små væsner må igen lede videre.
I 1960ernes USA beslutter tre minions, Kevin, Stuart og Bob, at tage sagen i egen hånd på vegne af deres artsfæller. Det bedste sted at lede er naturligvis på den store skurkemesse.
Grusomme mig og efterfølgeren indspillede omkring 1,5 mia. dollars på verdensplan, og en del af denne popularitet skyldes utvivlsomt de gule hjælpere, der er lige så sjove, som de er grusomme. 'Minions' fortæller forhistorien til de to oprindelige eventyr.
'Minions' vises med dansk tale og i originalversionen uden undertekster. (copyright: kino.dk)
jeg var inde og se den i lørdags og har stadig ondt i maven af latter :)
Jeg må sige at Minions levede næsten op til mine forventninger. Den var meget underholden og sjov lo også meget. Jeg kunne godt have undværet de to skurke da jeg synes de var overfladiske. Men når man ser bort fra det synes jeg nu at filmen var rigtig god og ligger op til Grusomme mig. Men det kunne være sjovt at se om der kommer en Minions 2.
Den var nogenlunde sjov den første halv time, resten var bare gaaab... som om den er lavet af pligt og ikke kreativitet. Vi var 5 familiemedlemmer i forskelig alder der så den sammen, og alle havde fået den samme skuffende indtryk.
Med så mange gode animeret film der efterhånden er lavet, så er jeg ikke imponeret over Minions. Den første ½ time var god og sjov, men så bliver den bare mere og mere plat og kedelig. Nogle gange skal man bare lade være.. Begge Grusomme Mig var super fede og god underholdning, så ingen grund til koge mere suppe på et allerede godt udtømt ben.
At se filmen på originalt sprog og i 2D var det helt rigtige valg. Vores små gule venner var som altid geniale og morsommer, så vi gik absolut ikke skuffede ud af biografen. Kevin, Stuart og Bob var den helt rigtige kombination af minions, og Sandra Bullock var perfekt som superskurk!
Fortryder ikke at vi så den i 3D.
Fede effekter under stort set hele filmen.
Og vi hyggede virkelig alle 3.
Skæg historie og god humor.
Jeg var i går inviteret ind for at se "Minions" af min dreng Mikkel... (som tilfældigvis sidder i KINO.DK's Børnepanel) - og jeg må sige, at det var 1½ time godt brugt :-)
Dialogen i filmen er universel - du fatter alt hvad der bliver formidlet uantaget at sproget de taler er et skønt sammensurrium af spansk, italiensk, fransk, tysk, engelsk (og i denne version også dansk.
Cadeau til den animationsform der formår at formidle et budskab (Yikes - det lyder prætensiøst) på den måde.
Historien er enkel: Minions har eksisteret lige så længe som de første bakterier, deres liv går alene ud på at glæde en hersker - jo større jo bedre. Desværre ender de som oftest med at slå tidligere hersker ihjel - ved en kombination af uheld og gode intentioner.
Den foregår i 1968, og der er et væld af sjove små henvisninger til den æra - mange går nok lidt hen over hovedet på den aldersklasse den er beregnet til - men det giver os voksne en mulighed for at sidde og kluk-le :-)
Det er en ualmindelig sjov film - og givet, den er naturligvis lavet for at malke lidt på den popularitet som de små gule fyre har opnået via "Grusomme mig" - men fred være med det... for den trækker læsset hjem.
BANANA!
Minions får 3 stjerner af Anmelderen ***
Her i Minions-filmen synes jeg man nok skulle have været barn for at få mere ud af den. Filmen som sådan er ikke særlig imponerende, historien er tynd og handlingen er faktisk en tand kedelig, for at være ærlig. Men det var dog en oplevelse, der sker noget i filmen for de små minions som bliver sendt på en mission ud i verden, men det er stadig bare kedeligt. Det er sgu ikke godt nok, og der var desværre ikke nok gods i denne her film, til jeg synes den var noget særligt eller noget spændende. Desværre.
Minions, Grus gule små håndlangere leder efter en ond herre, som de kan tjene ude i verden. Desværre ender det på samme måde hver gang, deres herre må lade livet, og de gule små minions må lede videre efter en ny herre. Det ligger i alle minions, at ville tjene en ond herre. I 1960'ernes USA beslutter 3 minions, Kevin, Bob og Stuart at tage sagen i egen hånd, og tager derefter ud i verden for at finde deres sande onde leder. Et oplagt sted at lede, er den store internationale skurkemesse. Men det bliver en kamp uden lige at finde deres nye herre, og de små minions bliver udfordret, og er tvunget til at tage kampen op for at sikre deres overlevelse.
Selvfølgelig er hele filmen ikke dårlig, handlingen er bare kedelig og historien er for tynd til filmen sådan rigtig kommer ud over skærmen. De danske skuespillere er okay, og spiller også okay, og lægger gode og forståelige stemmer til de sjove gule figurer, og selvfølgelig skurkene. Scenerne er ellers klippet meget godt sammen, og sikrer en god rytme og et godt tempo i filmen. Man føler sig underholdt og snydt på samme tid, underholdt fordi historien man alligevel ikke kan slippe historien, og snydt fordi efter 2 Grusomme Mig-film med de små gule figurer, så havde man forventet mere, når nu minions fik deres helt egen film. Det havde jeg i hvert fald. Filmen er ikke dårlig som sådan, den er bare en anelse kedelig, men den tynde historie og det udmærket tempo i filmen gør den alligevel til en "okay" film. Ikke noget vildt, bare en "okay" film.
Bruger anmeldelser (76)
Skriv din egen anmeldelse