I ’Min far Toni Erdmann’ rejser Winfried fra Tyskland til Bukarest for at besøge sin ambitiøse datter, Ines. Besøget er ikke videre vellykket, men faren giver ikke op.
Iført paryk, falsk gebis og jakkesæt udgiver han sig for at være Toni Erdmann, forretningskonsulent og coach. Hvad der herefter følger, er alt andet end ligefremt, men både far og datter opdager nye, overraskende sider af sig selv og hinanden.
Filmen udfolder de to hovedkarakterer i en konstant bevægelse over samtlige 162 minutter. Det betyder, at filmen aldrig træder vande, og at man står overfor et realistisk far/datter-forhold til trods for en række absurde situationer, man egentligt ikke burde tage for gode varer.
Tonen balancerer mellem drama og en række Inspector Clouseau-inspirerede scener, der overrasker i starten, men efterhånden bliver en naturlig del af handlingen, og årsagen er farens usædvanlige svaghed for at skifte identitet.
Det er Maren Ades gevinst, at det hele lykkes, og ’Min far Toni Erdmann’ er en film uden fortilfælde. (copyright: kino.dk)
Verdens måske dårligste film kedelig fra start til slut virkelig ringe skuespillere især Faren ( toni Erdman) gaaaaaab.
Komediedrama med 7,4 på IMDB. Jeg holdt 25 minutter så slukkede jeg. Der var hverken komedie eller drama, blot en ulækker hovedperson.
Læst anmeldelser og forventningerne var høje - desværre blev jeg skuffet. Der var morsomme øjeblikke og fine skuespillerpræstationer, men for søren hvor var den lang - alt for l a n g
Jeg har skeptisk da jeg opdagede filmen var på tysk, men hold da op, kan varmt anbefales. Så morsom.
Men du er ret uviden hvis ikke du idet mindste kan sætte pris på hvor anderledes og forfriskende dette mesterværk er. Genial perle af en film, ikke et minut for langt
Et af årtiets største mesterværker! Hold fast en herlig film. En af de absolut stærkeste far-datter forhold der er skildret på film. Det er en film der perfekt balancerer det fjollede med det seriøse og det rørende og en film hvor hver scene har noget vigtigt at sige. Dejligt roligt tempo hele vejen igennem. En af de mest menneskelige film jeg har set i meget lang tid med skuespil i verdensklasse.
Har set den 3 gange, og den fungerede alle gange. Virkede ikke et minut for lang og kunne sagtens bruge længere tid i selskab med de to hoveder. Ikke let at glemme og meget morsom. Ikke for alle men bestemt en film der fortjener en chance
Nu er der gået et par dage, hvor jeg blandt andet har fået set La La Land; Hidden Figures; Venus – let's talk about sex og netop Min far Toni Erdmann. Sidstnævnte sidder fast. Det er den, der sidder fast, fordi den er så subtil, sublim og surrealistisk morsom. Det er med underspillet overskud, at instruktør Maren Ade og de to fantastiske skuespillere i hovedkaraktererne får udfoldet den her historie, der handler om alting pakket ind i ingenting. Den tør behandle store temaer og fundamentale problematikker så nonchalant, som var det en tur i Netto efter mælk. Og den lykkes. Den lykkes med projektet. Og det er fandeme genialt.
Sært at denne film deler publikum op. Jeg hører til dem der synes den er en herlig film og den sjoveste tyske film jeg har set.
Det nærmeste filmen minder mig om er Lars Triers Idioterne, hvor normalitet sættes over for klovneri. Men hvor Trier aldrig tager normaliteten alvorlig, så forsvarer Sandra Hüller sin rolle med næb og klør. Filmen udspiller sig som en insisterende kamp mellem farens practical jokes og karrieredatterens forsøg på at afslutte sin vigtige forretningsopgave. På sin vis en parallel til Maren Ades films egen "kamp" og flotte balance mellem at være det alvorlige familiedrama og den skøre komedie.
Bruger anmeldelser (52)
Skriv din egen anmeldelse