Cookie- og Privatlivspolitik

Million Dollar Baby

Tilladt for børn over 11 år

Se mere på medierådet.dk
21.04.2005
| |
2 timer 17 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Million Dollar Baby
|

Frankie Dunn er boksetræner og promoter og har igennem årene haft nogle imponerende boksere i sin stald. Det vigtigste, han lærer sine folk, er den regel, han også selv lever efter: Pas først og fremmest på dig selv!

Frankie er en enspænder, der ikke lader nogen komme for tæt på. Hans eneste ven er Scrap - en ex-bokser som styrer Fankies boksestudio og kender ham på godt og ondt.

En dag træder Maggie Fitzgerald ind i Frankies studio. Maggie er en hårdhudet tøs, som aldrig har fået noget forærende. Til gengæld har hun en viljestyrke ud over det sædvanlige og hun ved, hvad hun vil.

Hun savner blot en, som vil tro på hende og være med til at dyrke hendes boksepotentiale...

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (85 votes)
4.7
0

Instruktør

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Lars Michael

fantastisk hele vejen, men kan ikke lade være med at holde med dem.
Var meget overrasket over slutning, tillykke til Eastwood.

Steffen

Hvad der virker som en gængs boksefilm tager pludselig en skarp højredrejning, hvor det i stedet er seeren, der bliver ramt direkte i følelsesregisteret. MILLION DOLLAR BABY er muligvis en af CLINT EASTWOODS bedste film. Filmen er fra 2004, og allerede dengang var Eastwood perfekt i rollen som en sur, vrissen, gammel mand.

I filmen her er den gamle mand boksetræner. Alt går dog ikke lige hans vej, og han ender med - mod sin vilje - at blive træner for den kvindelige novice bokser spillet af HILLARY SWANK. Det viser sig selvfølgelig, at hun ikke er helt uden evner, og vi følger hendes vej til toppen, efterhånden som filmen folder sig ud.

Skuespillerne spiller eminent godt i filmen. Særligt HILLARY SWANK og CLINT EASTWOOD har en god kemi, men MORGAN FREEMAN er også god i rollen som Eddie - den gamle, sorte bokser, der nu bruger sin tid på at tørre sved af gulvet nede i bokseklubben. Historien i MILLION DOLLAR BABY rammer en lige i hjertet, og man er ikke i tvivl om, hvorfor filmen vandt alle dens priser, da den udkom i sin tid.

Rasmus

Genial boksefilm, med en handling der stråler.

Nikolaj

Den amerikanske drøm lever i bedste velgående i denne perle fra Clint Eastwood. Filmen er centreret omkring en kvindelig "underdog" der ønsker at blive professionel bokser, og så hendes træner med en dyster fortid. Sammen er de nødt til at give hinanden de ting de mangler for at kunne blive lykkelige.

Skuespillet er i højsædet! Hilary Swank er perfekt som den stordrømmende servitrice, og hendes kemi med Clint Eastwood får både en til at grine og græde. Eastwoods rolle er som mange af hans andre roller meget "grov" og "cool", men i slutningen af filmen viser den aldrende herre at han også kan mestre de helt sørgelige følelser! Morgan Freeman, som leverer en fremragende præstation i baggrunden af filmen, fortjener også fuldstændig, ligesom Hilary Swank, sin Oscar!

Filmen kører i et relativt langsomt tempo det meste af tiden, men på de helt rigtige øjeblikke bliver tempoet skruet op til det passende. Det fungerer rigtig godt! Scenerne i filmen er meget mørke og der er lagt fokus på især lyssætningen på skuespillernes ansigter. Den er meget skiftende og giver en henholdsvis dyster stemning, men også en fængende effekt! "Million Dollar Baby" tager fat i en række spændende temaer. Bl.a. at følge sine drømme, bryde den sociale arv, etiske dilemmaer og værdien af at have mennesker omkring sig.

"Million Dollar Baby" er et absolut mesterværk, og efter min mening det bedste Clint Eastwood har instrueret samt produceret. Den fortjener 100 % sin Oscar for bedste film og er rykket lagt op på min personlige liste over yndlingsfilm!

Frank

God film

Jeff

Totally fantastic! No one in the main cast puts a foot wrong, it’s a master class wrapped in a masterpiece.

Wayne

Eastwood gør det fantastisk både foran og bag kameraet.

S. Rico

Et absolut mesterværk!

Kombinationen af Clint Eastwood og Hillary Swank er helt genial. De spiller begge enestående. Historien er måske den mest rørende, jeg nogensinde har set. Verdensklassefilm!

mo cuishle

Det er en af mine yndlingsfilm, ligeså er Hilary Swank virkelig god. Den er så velspillet, rørende og smuk :)
Og for en gangs skyld en trist slutning på en film, hvor jeg aldrig kan holde tårerne tilbage.

simon

En formidabel på alle måder

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.