Komedien 'Meter i sekundet' er filmatiseringen af Stine Pilgaards bestseller, der handler om de små og store kulturforskelle, der findes i det ellers lille Danmark.
Filmen følger Marie, der lidt modvilligt må flytte, da hendes livs kærlighed får en stilling på Velling Højskole.
Mødet med den vestjyske by er et kulturchok for Marie, men da hun begynder at lytte mere, end hun taler, lærer hun, at Velling måske netop er stedet for hende.
I rollen som Marie finder man Sofie Torp, der er kendt fra Ser du månen, Daniel, Marco effekten og senest biograffilmen Lykkelige omstændigheder.
Derudover medvirker også Thomas Hwan, Bodil Jørgensen, Bjarne Henriksen, Christian Tafdrup og mange flere.
Filmen instrueres af Hella Joof, der tidligere har stået bag bl.a. En kort en lang og Happy Ending.
Meter i sekundet er en både sjov og tankevækkende film om kultursammenstød og forældreskab.
Jeg kan også anbefale at lytte til Meter i sekundet som lydbog oplæst af Sofie Torp.
Ret sjov men kæft de der pinlige jokes hun nogle gange lavede var lidt langt ude og jeg er altså rimelig large. "Jamen det var jo meningen" I know, I know, men de var altså simpelthen bare ekstremt usmageligt aparte _dårlige_
Som at sidde med en gammel klam mand der overskrider ens grænser og bare bliver ved. hallo ? gå din vej, gå hjem og lad folk værre.
En rodet og dårligt instrueret film med utroværdige karakterer/replikker og scener, der ofte var usammenhængende og præget af amatørisme i alt fra scenografi til instruktion.
Jeg gik ind til filmen uden at have læst bogen, hvilket gav en fornemmelse af, at være ‘efterladt på perronen’ når plotpointer blev sprunget over eller virkede indforståede; f.eks. opstod en del relationer, karaktertræk og konklusioner ud af det blå uden nogen nærmere forklaring. Filmen missede desuden et hav af lavthængende frugter ift. komik.
Den værste film jeg har set i årevis selvom hovedrollerne og enkelte biroller blev leveret med solidt håndværk.
Ringeste film jeg har brugt penge på at se. Det eneste sjove i filmen, er det man hørte i reklamerne, resten af filmen er flad, tør og langtrukken. Øv for en kedelig oplevelse
Forfærdeligt dårligt manuskript, forcerede akavede scener og flade karakterer, som man aldrig kommer på bølgelængde med.
Det kan tælles på én hånd hvor mange gange, vi følte trang til at smile, for ikke at tale om at grine.
Bogen er sikkert charmerende og sjov, men bliv hjemme fra filmen!
Filmatiseringen af Meter i Sekundet fungerer slet ikke. Manuskriptet er så dårligt skrevet, at filmen er ekstremt rodet. Der er desuden gjort brug af en del amatørskuespillere, hvilket også bidrager til filmens manglende kvalitet.
Bruger anmeldelser (8)
Skriv din egen anmeldelse