Cookie- og Privatlivspolitik

Mesteren

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en dramatisk grundstemning. Den indeholder en række scener med en kolerisk mand der overfuser sin søn, scener med slagsmål og anholdelse, samt en sexscene. Da de voldsomme elementer er kortvarige og ikke detaljerede eller blodigt udpenslede, vurderes det at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
02.03.2017
| |
1 time 34 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Mesteren
|
Versioner: se alle
2D, Seniorbio, Babybio
|

Det danske drama ’Mesteren’ handler om Simon. En verdenskendt kunstner, hvis excentricitet matcher hans succes. Han har en smuk kone, en ung elskerinde, og karrieren kører på skinner.

Men da hans fremmedgjorte søn, Casper, dukker op ændres hans verden. Casper er selv kunstner, og snart tager han al opmærksomheden fra sin far, der bliver voldsomt provokeret, for kan Simon overhovedet sætte sit eget ego til side og lukke sin søn ind?

Hovedrollen spilles af Søren Malling, der senest har været biografaktuel med Christian Tafdrups ’Forældre’. Han spiller overfor norske Jakob Oftebro, der ofte medvirker i danske produktioner. Instruktøren har også stået bag det danske drama Over gaden under vandet.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (203 votes)
4
3.5

Instruktør

Relaterede nyheder

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Den megalomane og forkælede succeskunstner Simon er svær at holde af, og både Søren Malling og Charlotte Sieling skal have ros for at satse så hårdt på så usympatisk en hovedperson." (Kristian Lindberg)

  • BT

    "Sieling får som altid meget ud af lidt og får et ellers karikeret miljø til at virke troværdigt, indhyllet i flotte billeder og godt skuespil." (Michael Lind)

  • Ekstra Bladet

    "Ingen af de medvirkende har noget, der blot minder om forsonende træk [...] Derfor bliver det meget svært at mønstre blot den mindste smule sympati og engagement for nogen af karakterene." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    "... Søren Mallings tossede kunstkonge – giver ’Mesteren’ dansk film en ny farve på paletten." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "Far/søn-relationen, der er filmens motor, det er den, det hele står og falder med. Og den falder desværre, for Sieling formår ikke at sandsynliggøre, hvad der er på spil." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "At se Mallings mesterskab er at se den virkelige kunstner på arbejde." (Kim Skotte)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Charlotte

Jeg elsker denne film og har set den 2 gange i biografen. Jeg synes den giver et godt indblik i en kunsters liv og også at alle kan have kaos i deres liv. Dertil kunne jeg godt lide at jeg blev overrasket idet man ikke lige regnede med at sønnen ville udstille film. Fed slutning.

Undrer mig over der ikke var flere i biografen på en premiere end 3 - tag nu ind og se den.

Torben

Interessant film, i hvert fald suverænt spillet af Søren Malling ... men jeg undrer mig lidt over, at rollelisten nævner Jana Krausová i rollen som 'Caspers mor'.
Jeg må have været meget uopmærksom ... der blev ofte talt om Caspers mor, men jeg så hende da aldrig ...???

Line FS

Helt enig, husker det heller ikke som om hun var med. Hun er muligvis blevet klippet ud - altså der har tidligere været scener med hende (nok flashbacks), som er klippet ud af filmen.

Line FS

Plottet er meget fattigt og konfliktløst. Der sker enormt lidt, hele filmen igennem. Nøj hvor var den kedelig. Jeg har svært ved egentlig at sige hvad den handlede om - og jeg kan ikke se, at historie fortælles med et narrativ som er stort nok til en spillefilm. Der sker så lidt, og karakterne er så bærerne, at man skulle tro der var nok med plads til at skabe underlæggende spænding, dybe karakterer og intensitet. Men det gør filmen ikke! Jeg ved ikke hvad den vil. Jeg er sikker på at nogle andre - måske mænd i identitetskrise eller noget ligende - kan få noget interessant ud af filmen. Men pga den måde filmen fortælles, bliver jeg på ingen måde fanget i historie - der er ikke noget som får mig til at have lysten til at se videre (så skulle det lige være Jakob Oftebro - som desværre, sammen med alle andre, har en enormt flad og overfladisk karakter).

Nikolaj

En af de bedste nye film, som jeg har set i meget lang tid. Vemodig, kunstnerisk og anderledes. Den får 5 stjerner herfra!

grithuser/267281

At hovedpersonen er excentrisk opdages meget hurtigt, der kan lægges barnlig, nacissist og mange andre tillægsord til Søren Mallings rolle. Jeg så en Søren Malling give sig selv fuldt ud uden at sælge ud og i sønnen Jakob Oftebro en ung udgave af sin far og alligevel helt sin egen og mere favnende - mon han vil ende som sin far - og en anden livsvinkel. Der blev sagt mere i de tavse pauser end i selv de ord som udveksles filmen igennem.
Alle gjorde deres til at det blev en samlet oplevelse af noget der kunne minde om 70'ernes kunstner kollektiver dog var det her kun en hovedperson der fik sine produkter ud i galleri.

Filmens slutning var meget overraskende, men meget overbevisende.

Det er en film der kan tænkes over og hvor hver i sær kan bygge en historie eller stille spørgsmål som vi desværre selv må besvare.

Gå ind og se den for der er meget se og forsøge at forstå...

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.