Cookie- og Privatlivspolitik

Mennesker bliver spist

Tilladt for alle
Det vurderes, at filmen ikke indeholder skræmmende elementer.

Se mere på medierådet.dk
26.02.2015
| |
1 time 44 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Mennesker bliver spist
|
Versioner: se alle
2D, 2D - m/danske tekster, Babybio
|

I 'Mennesker bliver spist' passer Herluf sit job som mekaniker, og når arbejdsdagen er slut, vender han hjem sig til sin hustru Ingelise. Sådan har det været i mange år, og rutinen har for længst overtaget ægteskabet og dagligdagen - kun afbrudt af datterens bryllupper - og nu står det tredje af slagsen for døren.

Herluf har dog større problemer end en ubeslutsom datter. Ingelise har en affære bag hans ryg, og på jobbet begynder han at glemme selv de vigtigste ting. Og en dag kommer Herluf ikke hjem, som han plejer.

Erik Clausens 14. film som instruktør er en fortælling om alle de nære ting, man glemmer at sætte pris på i hverdagen, og vanen tro spiller han selv hovedrollen. Denne gang overfor Bodil Jørgensen som hustruen Ingelise.

Stilen er klassisk Erik Clausen, hvor bittersød humor går hånd i hånd med det drama, som hverdagen er, eller kan være, for langt de fleste danskere. 'Mennesker bliver spist' byder desuden på en sang af Kim Larsen skrevet til filmen. (Copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (296 votes)
4.6
4

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Det er en opsang til alle os, der ikke ser efter, fortalt med en ægte varme og medmenneskelig bekymring, der opvejer alle de skønhedsfejl filmen - også - har." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "[...] 'Mennesker bliver spist' er rigtig sjov, varm og vedkommende. Med plads til gamle venner [...] og med forståelse for, at de største historier i livet har vi lige omkring os. Det er godt skuldret, kammerat." (Niels Lind Larsen)

  • Ekstra Bladet

    "Erik Clausen har lavet endnu en Erik Clausen-film med Erik Clausen som Erik Clausen." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    "Det er et rørende menneskeportræt, ikke et tids- eller samfundsportræt, hvilket tvinger Clausen til at koncentrere sig om nogle af de mennesker, han virkelig holder af – og som vi andre sagtens kan se, hvorfor han holder af. Det klær’ ham eddersaftsuseme, den nye, mildere, tilgivende Erik Clausen." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "Væk er den forudsigelige, bombastiske kritik af alt til venstre for socialdemokratisk dansktopfolkelighed og arbejder-romantik. Og dermed er der plads til en kærlig undersøgelse af hovedkaraktererne." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "Det er i Bodil Jørgensens fantastiske fine balance mellem ægteskabstristesse og ømhed for den gamle Luffe, at filmen får ægte nærvær. Og det er i Clausens mentale plidderpludder, i den måde hjernen æder sig selv på, at der er noget eksistentielt skrøbeligt på spil." (Katrine Hornstrup Yde)

  • Weekendavisen

    "Det er hans bedste film siden 'De frigjorte', og 'Mennesker bliver spist' kunne i vid udstrækning være et billede af den samme mand tyve år efter." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Gitteuser/255497

En fantastisk film som virkelig rammer plet

Seraphineuser/293036

Udmærket film, hvor især Bodil Jørgensen er skøn som hustru til Clausen. Filmen er efter min mening dog lidt for politisk og Polens-delen synes jeg personligt fylder alt alt for meget. Rollen som Clausens forkælede datter (over)spilles ærgerligt af Lærke Winther. Desværre så jeg ikke selv, at der var rod i laks og roastbeef under brylluppet, men det "Goof" vil jeg huske at lægge mærke til, når jeg en dag ser filmen i tv eller på Dvd.
Ubærligt emne som Clausen dog skal have ros for at tage under behandling på sin egen særlige måde. Kim Larsen sangen til sidst fik en tåre eller 2 frem i mit øje og var lige i skabet som afrunding.

tenna

den beskriver rigtigt godt hvordan et menneske falder fra hinanden under denne sygedom.
og hvordan det er at være pårørende til et familie medlem med demens.
skuespillerne spiller deres roller rigtigt godt.

anne-mette weise

Som sædvanlig både rører og morer Clausen hele Danmark med sin fine menneskeskildring og nærværende emner, som er superaktuelle. Hans vidunderlige måde at give selv det alvorligste en strejf af humor på de rigtige måde. Elsker Erik Clausens film <3

janne

Sjov, hjertevarm og meget rørende film.
Kan bestemt anbefales.
filmen har nogle svagheder men hovedpersonerne spiller fantastisk...

Jan Engel

Det er en rendyrket Clausen film. Dejligt vi også har en Woody Allen i Danmark.

Vidunderligt med ‘auteurs’ der skærer tingene ud i pap.

Kirstenuser/441566

Denne film er et mesterværk ,se den ....
En rørende film med mange smil ,tårer og eftertænksomhed ...
Tillykke Clausen ,det er satme godt gået en film der går lige i hjertet <3
Bodil Jørgensen er som sædvanlig en fantastisk skuespiller -men Clausen spiller den bedste rolle.....

Spidermanuser/166287

Clausen er tilbage, godt skuespil og noget på hjertet

fie meyer

Værd at gå ind og se.
Rørende, fantastisk, sjov og kær.

Alle Erik Clausen's film har altid haft en plads i mit lille filmhjerte. De har alle haft en god historie og et budskab.

"Mennesker bliver spist" er bare en fantastisk film, som er værd at se og giver en god glæde inden i en.

(Da filmen ikke kan anmeldes helt endnu, da den ikke er kommet ude i biograferne.)
Synes bare jeg skulle give min mening efter jeg har set den idag til forpremiere.

Louise

Jeg glæder mig til at se denne film.... Erik Clausen er fantastisk god til, at lave film der har en bestemt pointe...samtidig med at det er hverdags-ting der bliver trukket frem. ELSKER det!

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.