Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Memento

Tilladt for børn over 15 år

Se mere på medierådet.dk
20.04.2001
| | |
Memento
|
Versioner: se alle
Originalversion, Særvisning, Hjernebio
|

Selvom Leonard Shelby med sit dyre tøj, sin Jaguar og sine mange kontanter ligner en succesrig forretningsmand, har han kun ét formål med sit liv: At finde den mand, der voldtog og myrdede hans kone!

Men Shelby lider af en sjælden form for hukommelsestab. Efter blot et kvarter kan han ikke huske, hvor han er, hvor han skal hen eller hvorfor.

Derfor må Shelby sammenstykke sit liv ved at tage billeder og bruge sin krop som notesblok. Men én ting glemmer han aldrig: Hævnen...

En mands mission for at finde sig selv og den person, som voldtog og myrdede hans kone, er omdrejningspunktet i denne overraskende, eksplosive og åndeløst spændende thriller med Guy Pearce i hovedrollen som den tidligere forsikringsdetektiv Leonard Shelby, der plages af hukommelsestab.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (72 votes)
4.9
0

Instruktør

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Julie

En lille smule forvirrende i starten, MEN det er dog ofte noget der gør en film god i den lange ende. Jeg kan godt lide film hvor man skal tænke lidt selv før man regner ud hvad det egentlig er der sker og det synes jeg de gør i denne film rigtig godt. Det tog mig lidt tid at finde ud af at filmen gik baglæns, så det er en film der sætter lidt gang i hjerneaktiviteten.

Simon

Memento var virkelig en rutschebane. Jeg er faktisk så heldig at jeg havde set den første time, så jeg kunne bedre huske det hele. Slutningen var jeg mega spændt på. Jeg vidste desværre noglelunde hvad der ville ske, men alligevel overraskede den mig.

Der er desværre nogle åbenlyse plothuller. For eksempel er der det med hans billeder. Hvordan kan han huske at de er i hans lomme? Og der hvor Natalie giver ham en øl som der er spyttet i, der sidder han der i ti sekunder og har lige præcis glemt hvad der er sket, men hvis han snakker med en som f.eks. Teddy, så glemmer han ikke hvad han er igang med.

Det er fantastisk at den starter med slutningen. Man får virkelig en fornemmelse af at man er Leonard!

Jeg var super godt underholdt og hele tiden var den spændende, men man skal holde tungen lige i munden gennem hele filmen.

GiwizZeni

'Fremragende film' - det er vi enige om, men at kalde de små detaljer for 'åbenlyse plothuller' er i mine øjne uretfærdigt flueknepperi. Du skal lede meget længe efter en film skrevet og leveret så komplekst som Memento, hvor der vitterligt IKKE er reelle plothuller. Du kan se den igen og igen, og for hver gang bliver den kun mere og mere kompleks i sit udtryk og tvetydig at tolke på. Tungen skal være lige i munden, ja. Måske skulle du endda prøve igen, min ven!

GiwizZeni

Der findes mennesker der hader overraskelser. Alt skal helst være lige præcis som det plejer. Frygten for at møde noget man ikke kan forstå og derfor ikke lide, er så stor at de går i en stor bue udenom alt der virker lidt mærkeligt eller krævende. Nej, så hellere holde sig til det velkendte, det er der en vis tryghed i. De køber måske det samme ugeblad hver uge, med de samme sladderhistorier, om de samme kendte personer. Mht. film kan de godt lide at se ting de på forhånd kender. Filmens plot eller stil skal være let at afkode. Det er bedst hvis man et kvarter inde i filmen, ved præcis hvordan det hele ender. De gode er helt igennem gode og de onde er virkelig onde og dør heldigvis umiddelbart inden helten rider ind i solnedgangen og de efterfølgende rulletekster. De vælger f.eks. 2, 3 eller 4’ere eller genindspilninger af en gamle film de før har set. Eller allerhelst genser de film de før har set og godt kan lide igen og igen og igen. Er du en af denne type, så spring bare denne anmeldelse over og sov trygt videre.

Det er efterhånden 15 år siden at filmverden for første gang stiftede bekendtskab med den britiske instruktør Christoffer Nolan, med hans debutspillefilm ’Memento’. Han havde godt nok lavet et par kort- og eksperimentelle film, men denne var den første der fik et reelt publikum. I dag er han en af de største og højest betalte instruktører, som derudover ikke behøver nogen introduktion. Men hans ret utrolige filmografi-hitliste begyndte altså her. Det er altid let at være bagklog, men jeg har fra jeg så denne film første gang i biografen tilbage i 2001, været fuldstændig overbevist om at ham Nolan, ham ville vi komme til at se meget mere til. Men mht. ’Memento’ er der mange der aldrig har set den eller hurtigt har afvist den som underlig, rodet og kedelig. Derfor denne anbefaling af en af de film der ligger på min personlige Top-10.

Filmens grundlæggende hævnplot – som er bygget på en novelle af Christoffers bror Jonathan Nolan – er ikke årsagen til at den er gået over i historien, for det er set før. Guy Pearce spiller – med både frustration, vrede og fortvivlelse – mesterligt den tidligere forsikringssvindel efterforsker Leonard ’Lenny’ Shelby. Han og hans hustru overfaldes i deres hjem, konen dør og han får så kraftigt et slag i hovedet, at han lider permanent skade. Hans korttidshukommelse er ødelagt, så han kan nu ikke huske fra næse til mund og det eneste han kan huske, er det der gik forud for overfaldet. Hans langtidshukommelse eller minder er altså velbevaret, men han er ikke i stand til at fastholde noget som helst nyt, efter den skelsættende episode. Optænd af vrede og med ønsket om retfærdighed og hævn, kaster han sig nu ud i at prøve at opklare mordet på sin kone. Som erstatning for sin korttidshukommelse bruger han et polaroid-kamera, et virvar af private notater og til de allervigtigste oplysninger, tatoveringer på sin krop. Et sådant ’mand-ser-rødt-hævnplot’ er set mange gange før på forskellig vis, men ALDRIG så originalt og genialt som i ’Memento’.

Det enestående ved Nolans kombinerede ’Who Done it?’/ hævnthriller er at historien og den måde historien fortælles på, går hånd i hånd og op i en hidtil uset enhed. Vi får nemlig historien fortalt baglænds, således at den større sammenhæng kun lidt efter lidt åbenbarer sig. Til at begynde med fatter hverken Lenny eller vi andre en bønne af hvad der sker, hvem der gjorde hvad eller hvorfor. Vi er med andre ord sat i præcis samme situation som vores hovedperson, der pga. sin tilstand heller ikke kan finde hoved eller hale i det handlingsforløb han prøver at rekonstruerer. Omkring hver femte til tiende minut eller når vi som tilskuer så småt er ved at forstå sammenhængen, springer filmen igen og vi sættes igen på mere eller mindre bar bund. Navne, ansigter og begivenheder, intet bider sig fast. Alle oplevelser, indre billeder og minder forsvinder igen, som det skildres i filmens baglæns åbningsscene. Vi ser i scenen spillet baglæns hvordan Lenny tager et billede med sit polaroid-kamera og i takt med at han ryster det, forsvinder motivet mere og mere til det er helt væk. Så sigende og smukt skildret og uden et ord. Den viden han havde for et øjeblik siden og nu væk. Og sådan fortsætter det: Hvorfra har han den dyre sportsvogn han kører rundt i? Hvad laver den bagbundne mand med brækket næse og gaffatape om munden i hans klædeskab? Er det overhovedet hans klædeskab? Og måske mest vigtigst, hvem kan Lenny og dermed også vi andre i det hele taget stole på? Hans liv er et stort spørgsmålstegn og på grund af filmens omvendte fortællestruktur, er vi i samme båd. Lenny er kun tilstede i nuet, for få øjeblikke senere er det alt sammen væk igen, hvis han ikke sørge for at noterer ned, tage billeder og skrive kommentarer på billederne.

Film om personer med hukommelsestab er generelt fascinerende, men bestemt ikke noget nyt. Tænk bare på ’Jason Bourne-filmene’. Men er den omvendte fortællestruktur her bare en udfordrende stiløvelse? Nej, der er mening med galskaben. Tab af hukommelsen er lig med tab af identiteten, altså at miste sig selv som f.eks. Alzheimerpatienter gør. Det uortodokse og nærmest dumdristige ved ’Memento’, er at Nolan ikke nøjes med at lave en thriller om hukommelsestab, men lader selve hukommelsestabet være filmens fragmentariske grundstruktur. Som tilskuer befinder vi os på samme gyngende grund som vores protagonist. Det er usædvanlig svært som detektiv på hævntogt at lægge puslespillet, når man ikke kan huske fra den ene prik til den anden. Og hvad er en retfærdig hævn i øvrigt værd, hvis den kort tid efter er glemt igen? Tidsopfattelsen er totalt smadret, for den almindelige lineære form for historiefortælling er puttet ned i blenderen.

Det komplekse plot er forvirrende og krævende af en som iagttager, men det er altså selve betingelsen for dette fortælletekniske vidunder. Et puslespil i filmisk form, hvor vi hverken har billedet på forsiden af æsken at støtte os til, og derudover må leve med at der for hver prik der lægges, falder andre prikker væk. Billedet bliver ved med at være ufuldstændigt og gådefuldt, helt frem til afslutningen, og som tilskuer føler man sig til tider forvirret, men også nysgerrig, pirret og foruroliget. Det er en modig og kompromisløs film, af en instruktør der tør gå linen ud og droppe de traditionelle og mekaniske måder at fortælle historien på. Ja, det er både provokerende og krævende, og som sådan ikke en fortællemetode der egner til hvad som helst. Men som en måde at udforske vores opfattelse af tid og virkelighed, menneskets hukommelse og sind, minders troværdighed, selvbevidsthed og identitet på – og samtidig lige pakke det hele ind i et mord mysterium – er ’Memento’ ganske genial. Det er en film man ikke kan nøjes med at se én gang, men man belønnes stort for indsatsen. Christoffer Nolan har med sin blærede opvisning i filmisk ’kaos-teori’, begået en film der ikke bare dristigt kræver noget af os som publikum, men som også gik over i filmhistorien.

Simon

Hej Giwizzeni. Del din List of Shame på en debat jeg har lavet. Jeg er spændt på at høre dit result, da jeg ved du har set mange film.

Gustav

Denne her film har da sine øjeblik, og Guy Pearce gør det rigtigt i hovedrollen. Desværre ødelægges filmen af en kluntet fortællestruktur, sådan så filmen kører baglæns i tiden. Havde den bare været klippet som alle andre film ville den kunne få 4 stjerner, men istedet må den nøjes med 3.

GiwizZeni

"Spøjs lille film, desværre ødelagt af kluntet fortællestruktur"... Det er jo netop pointen med hele denne geniale og eksperimenterende film! Hvis den havde været fortalt og klippet som alle andre film, havde den jo været som alle andre film. Det her er uortodoks nytænkning!

Nå, men jeg vil også sige dig tak, for du gav mig lyst til selv at skrive min egen anmeldelse af denne personlige favorit. Så hvis du vil vide mere - er det ovenfor.

Nikolaj

Som jeg virkelig synes er en interessant.

Maria

Memento var godt nok noget af et puslespil at komme igennem, men det er virkelig godt filmhåndværk, selvom jeg var forvirret det meste af filmen. ;)

Katja*

Åh, jeg ved næsten ikke hvad jeg skal mene om denne film! Men interessant DET var den!

Et tip fra mig - se den mens du er lysvågen! For det gælder om at kunne følge med :)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.