Cookie- og Privatlivspolitik

The Meg

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har ikke været indsendt til vurdering hos Medierådet for Børn og Unge. I henhold til filmloven påføres ikke-vurderede film 15 års-mærkatet.

Se mere på medierådet.dk
09.08.2018
| |
1 time 53 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
The Meg
|
Versioner: se alle
3D, 2D, 2D Sidste Ch, 4DX 3D, Babybio 2D, Level 7 2D
|

I hajfilmen 'The Meg' bevæger et dybhavs-observationsfartøj sig ned i ukendt territorie under selveste Marianergraven, for at udforske nye sider af Stillehavet. Hvad, de ikke ved, er, at her lever en såkaldt Megalodon.

Den 20-25 meter lange haj burde ifølge videnskaben havde været uddød i millioner af år, men med ekspeditionen møder menneske og monster for første gang hinanden, og snart er fartøjets besætning i livsfare.

I desperation tilkaldes den berygtede dybhavs- og redningsekspert Jonas Taylor ud for at redde mandskabet. Taylor har nemlig tidligere mødt det rædselsvækkende monster, hvorefter alle afskrev ham som vanvittig. Nu tvinges den hårdføre dykker til at konfrontere fortidens spøgelser samt sætte sit liv på spil mod det farligste rovdyr nogensinde.

'The Meg' er baseret på romanen af Steve Alten, instrueret af manden bag National Treasure og har et rekordhøjt budget inden for subgenren, der har skræmt og underholdt publikum siden Steven Spielbergs mesterværk Jaws fra 1975. 

Actionstjernen Jason Statham (The Transporter og Fast & Furious 8) ses i hovedrollen, der bestemt spiller på skuespillerens barske attitude og talent for komik. To egenskaber der sættes op imod filmhistoriens måske største dræberhaj. (copyright: kino.dk)

 

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (266 votes)
3.9
2.3

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Ekstra Bladet

    "... 'The Meg' en af den slags film, der er så dårlig, at den ender med at få sin egen bizarre underholdningsværdi." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "De platte replikker leveres da [...] med et glimt i øjet [...]. Men har man fået færten af en katastrofefilm, bliver man slemt skuffet." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "Filmen er rig på scener, hvor man uvilkårligt trækker fusserne til sig, når der bliver snappet lystigt med kæmpekæberne, men sådan en rigtig nervepirrende spænding er det småt med." (Kim Skotte)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
jeanette

Flot film ... flotte scener med hajerne...

Ghita

En latterlig film med en stor oppustet plastikfisk med tænder og platte kommentarer. I en scene kommer helten med bar overkrop og heltinden kigger forfjamsket på ham og udbryder forfærdet you are naked. Sjov kommentar. Manden har bar overkrop og hun opfører sig som en angst nonne, der er sluppet ud af et kloster. De første 50 minutter går det ud på at redde en undervandsubåd op og der er ingen haj, som jo er det filmen sælger sig på - at være en hajfilm. Handlingen er rodet og skuespillet er plat. På et tidspunkt ligger en mand på en sønderskudt hval på åbent hav og en kæmpehaj huserer i vandet og manden har en fest, og griner og morer sig. Total nedsmeltning af en film.

Spidermanuser/166287

Ikke just den fedeste film med de store overraskelser. Meget er forudset og jeg forstår ikke amerikanerne er styrtet i biffen for denne B-film.
Vi er ude i noget gyser der slet ikke er gys for undertegnet. Kærlighedshistorien kommer også i spil og der er ikke noget vi ikke har set før

Michael

Ikke den bedste Jason film men hellere ikke den værste

Valgte at se The Meg pga Bio-dag og billige billetter ellers var den nok aldrig set før den kom på Viaplay eller Netflix.

The Meg er ikke en film jeg normalt vil sige at den skulle jeg se, men nu er den set og ja kan kun sige det var en okay film.

Jens Warnyuser/582628

Opfylder alle krav til denne type film, skuespil, teknik, effekter og charme.

Benji Blaakilde

Det er sjældent jeg går ind til en film med håb om, at den vil være åndsvag og dårlig, men når præmissen drejer sig om en kæmpe uddød kæmpehaj fra afgrunden, så burde man være indstillet på kiksede replikker og destruktiv action. Desværre fokuserer filmen for meget på de kedelige mennesker i stedet for, du ved, den kæmpe haj.

The Meg er den nyeste monster hajfilm med Jason Statham og nogle andre uvæsentlige bipersoner, som ved et uheld kommer til at løslade en kæmpe Megalodon fra jordens undergrunds undergrund. Derfra er den en simpel hajfilm bare i større format. Folk bliver spist, Jason Statham leger actionhelt og det er i sig selv meget underholdende. Der filmen træder forkert er ved ikke at virke til at vide hvor langt ude dens koncept er og tager sig selv tit alt for seriøst. Den ved ikke rigtig hvad den vil. Noget af tiden er det en redningsactions-film, noget af tiden er det en klassisk ”fang hajen”-film og noget af tiden vil den rent faktisk have sit publikum til at føle noget for dens dødkedelige karakterer. Der er flere grunde til at det ikke virker; i første omgang, skuespillet i den her film er uudholdeligt at se på, og de øjeblikke, hvor den prøver at spille på tårekanalerne bliver mere komiske end triste på grund af de elendige replikker og den forfærdelige levering. Derudover tager det bare skærmtid væk fra det vi alle sammen kom for at se, altså DEN KÆMPE HAJ. Til gengæld hjælper de irriterende personer på, at man rent faktisk holder med hajen i dens anstrengelser for at spise dem. Til sidst kan man bare ikke lige huske hvem der overlevede og hvem der blev spist, fordi man faktisk var lidt ligeglad.

Menmenmen, filmen har stadig sine øjeblikke. Når den rent faktisk engagerer sig i sin egen absurditet og er mest destruktiv er der hvor filmen shiner. I den sidste akt, hvor filmen går all in på haj-vanvid, er den faktisk ret underholdende. Stadig total tåbelig, men i det mindste ved den det godt selv og så bliver det faktisk sjov.

I virkeligheden er the Meg en rigtig dårlig film, men det var også den forventning og mentalitet jeg havde før jeg gik ind i biografen, så egentlig er jeg ikke skuffet. Jeg fik sådan set det åndsvage destruktionsaction jeg have forventet og håbet på, men det ændrer ikke på at den ikke er helt afbalanceret i forhold til hvad den vil og hvordan den ser sig selv. Men det er stadig en cool haj though.

S. Rico

Hvad skulle man lige forvente? Traileren så fantastisk ud, men gav samtidig en fornemmelse af, at det ville være en ret fjollet film. Glimrende! Det kunne være ganske fedt med en blanding af Deep Blue Sea og Piranha stemning. Mine forventninger steg.
Men så læste jeg anmeldelserne, som påstår, at det er det værste omgang makværk. Forventningerne styrtdykkede, og jeg overvejede kraftigt slet ikke at se den. Men nej, en film med historiens største haj skal også ses på et kæmpe lærred, så selvfølgelig gik jeg ind og så den.

Og jeg blev overrasket. Først blev jeg overrasket over, at den slet ikke er dum og fjollet. Faktisk tager den sig selv temmelig seriøs (måske lidt for meget). I lang tid sad jeg og ventede på, at NU drejer filmen over til at blive fjollet og Piranha-agtig. Men det sker ikke. Der er kun et par korte scener på en badestrand i Kina, og de fungerer ikke særlig godt. Så det er udmærket, at der er tonet ned for de klichéagtige scener med badestrand-angreb.

Jeg blev også overrasket over, hvor underholdende filmen er. Scenerne nede i Marianergraven er ikke ligefrem nervepirrende, men ganske fine. Til gengæld bliver det forrygende, da vi kommer op til overfladen, og jagten på hajen starter. Man får lige et ekstra sug i maven, når Jason Statham bare lige kaster sig i vandet og svømmer ud mod hajen for at skyde en GPS-sender ind i dens finne. Det bliver måske aldrig rigtig farligt eller uhyggeligt, men det er i hvert fald super underholdende, og som hajfilm er den næsten oppe i klasse med The Shallows.

tineuser/863253

En rigtig MonsterHajfilm med alt hvad dertil høre. Den var både spændende, sjov og sørgelig. Jeg kiggede ikke på uret en eneste gang. Ku' se den igen. Men jeg er oz tilhænger af at alt kan lade sig gøre på film og jeg ska' IKKE bade i havet (man ved aldrig hvad der lurer under overfladen)

Ardimon

Havde intet forventet og fik det som jeg kom efter, nemlig en haj. Og der var en haj, en temmelig meget stor en af slagsen. Jason Statham er som han plejer og de fleste andre skulespillere spillede med røven i vandskorpen, but who cares....Jeg forventede HAJ og jeg fik HAJ.
Hvis jeg skulle sammenligne med JAWS, ville min anmeldelse ændre karakter;-)

emma

I have watched so many shark movies I have lost count.
From The Deep Blue Sea, to The Jaws, to the ridiculous Sarknadoes and sand-shark.

I have just been in to see this new shark movie, just to add another to my list, and I have only one complaint,
and that is that no matter how many shark movies they make, the big sharks still look so damn fake, oh they are realistic enough to be scary looking, but when you really look at them they look like they came from a video game and not the real world.

Other then that. I loved the film, it was SO intense and it had such good jump scares, and good humor that it was delightful to watch. and the actors played there roles really well, props to the little girl too.

This is properly my Favorite shark movie yet, just because of how intense and nerve wreaking it is.

Em.GA

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.