Kan man lave et vellykket komediedrama, der afspejler et Palæstina med tunge skygger af depression og ufrihed og økonomisk krise ind over sig? Maha Haj kan i dén grad! ’Meditteranean Fever’ er på én gang sort, humanistisk, besk og lårklaskende og neglebidende. Kort og godt en fremragende og dybt original film.

Waleed er midaldrende familiefar, selvvalgt forfatter (uden produktion) og trofast støttet af både sin søde kone og sin inkompetente psykolog. Han er uden drive og beslutter sig for at udnytte sit uventede venskab med den nye nabo Jalal.

Denne er en vidunderlig karakter: Frygtløs, irriterende (typen, der spiller musik på maksimal lydstyrke) og tydeligt havnet i gangstergæld. Men også et ret varmt menneske, der byder på kaffe mod at slukke musikken. Jalal har også en udenomsægteskabelig affære, pisser på Waleeds politiske engagement (‘du kan stikke det der Palæstina-noget skråt op’), og spillet mellem de to er både tåkrummende, herligt kantet og sært befriende.

Men hvad er det egentlig, Waleed har sat sig for – og kan de være hinanden til gavn?