Cookie- og Privatlivspolitik

Mean Streets (1973)

Tilladt for børn over 15 år

Se mere på medierådet.dk
11.11.1969
| |
1 time 48 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Mean Streets
|
Versioner: se alle
Originalversion, Særvisning
|
Billetter
Scorsese fik sit store gennembrud med 'Mean Streets' eller på dansk 'Gaden uden nåde', et energisk og voldsomt portræt af et New York’er gademiljø. Harvey Keitel og Robert de Niro spiller to unge mænd der forsøger at navigere et voldsmiljø, men gaderne er næsten lige så vigtige karakterer i filmen. Med inspiration fra cinema verité og de mange gadebilleder i de franske nouvelle vague film, men lige så meget præget af amerikansk b-film og film noir by-skildringer, skabte Scorsese et af 70’ernes definerende filmiske rum.
VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (11 votes)
3.5
0

Instruktør

Relaterede nyheder

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
BT

Scorseses gennembrudsfilm foregår i Little Italy, hvor den gudfrygtige Charlie/Keitel (alias MS selv) og den uregerlige Johnny Boy/De Niro er to hustlere skildret i denne lettere daterede 70’er gangsterfilm..

S. Rico

Se den, hvis du gerne vil studere Scoseses udvikling, eller for at se en ung, lalleglad og temmelig irriterende Robert de Niro.
Men ellers så vælg en af Scorseses andre film, der alle er langt bedre.

Mean Streets er rodet filmet, og har mildest talt et ustruktureret manuskript. Det meste af filmen består af uinspirerende snik-snak på den lokale bar. Dialogen var muligvis skarp og vittig i 1973, men i dag forekommer det meste af dialogen som unødvendig fyld.

Det er som om at Scorsese går mere op i at vise stemningsbilleder fra Little Italy, end at fortælle en historie. For selve historien er så tynd, at resumeet ovenfor nærmest fortæller mere om, hvad der foregår, end hvad der bliver vist.

Til gengæld er der som nævnt masser af stemningsbilleder fra Scorseses yndlingsbydel. Og dette er krydret med et soundtrack, der er meget - meget - italiensk. Lidt for påklistret italiensk patriotisk efter min smag. Næsten uanset om der festes eller de slås, så ledsages det af glade italienske toner. Det er med til at distancere tilskueren fra filmens karakterer.

Havey Keitel gør det ok som den sympatiske Charlie. Men han er uinteressant og farveløs. De Niros Johnny Boy er til gengæld meget farverig, og De Niro er absolut glimrende i rollen. Bare ægerligt at Johnny karakten er så øretæve indbydende, at man også er ligeglad med, hvordan det går ham.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.