Cookie- og Privatlivspolitik

Maze Runner 2: Infernoet

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har en hektisk og angstpræget stemning. Den indeholder en række voldsomme scener med hovedfigurer der jages og angribes af aggressive zombier. Filmen benytter en række virkemidler fra gyser- og splattergenren, f.eks. udpenslede billeder af rådnende og deformerede kroppe, samt en meget voldsom lydside og chokeffekter. Da filmens hovedfigurer desuden befinder sig i en næsten konstant tilstand af alarmberedskab og livsfare, vurderes det at filmen vil kunne virke skræmmende på børn og unge under 15 år.

Se mere på medierådet.dk
10.09.2015
| |
2 timer 9 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Maze Runner: The Scorch Trials
|
Versioner: se alle
2D, Babybio, First Class
|

I 'Maze Runner 2: Infernoet' vågner Thomas og de andre overlevende fra labyrinten til en ny og helt anderledes hverdag. Gruppen befinder sig nu i en aflukket bygning, hvor de tilbydes mad og nyt tøj.

Samtidig viser det sig, at der bor andre unge, som også har overlevet tilsvarende labyrinter, og som nu ser frem til en bedre fremtid. Men det går hurtigt op for Thomas, at der er noget helt galt, og at deres nye værter har skumle bagtanker.

Derfor igangsætter gruppen en flugt, der uheldigvis fører til endnu flere udfordringer i det golde, farefulde område kaldet Infernoet.

'Maze Runner 2: Infernoet' følger op på den første filmatisering af James Dashners romanserie, som havde premiere sidste år. Plottet skiller sig markant ud fra etteren, og den action-fyldte science fiction-film kan til tider minde om en blanding af 'The Walking Dead' og The Road for The Hunger Games-publikummet.

Dylan O'Brien har igen hovedrollen som den handlekraftige Thomas, der forsøger at afsløre sandheden om den mystiske organisation WCKD. Seriens andet kapitel byder på nye skuespillere i form af Aiden Gillen fra 'Game of Thrones', Jacob Lofland fra Mud og Nathalie Emmanuel fra Fast & Furious 7.

'Maze Runner 2: Infernoet' er instrueret af Wes Ball, der også stod bag den første film. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (872 votes)
4.5
3.3

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • BT

    "For granvoksne bliver det hele lidt kedeligt, klichefyldt og stereotypt, men hos det unge segment med hang til science fiction og computerspil, skal 'Maze Runner 2: Infernoet' nok finde sine fans." (Birgitte Lorentzen)

  • Ekstra Bladet

    "Action er klart vægtet højere end psykologi, og det er ganske enkelt elementært spændende i stort set samtlige 129 minutter. Jeg er sikker på, at enhver rask teenagepige eller -dreng vil labbe løjerne i sig med både fryd og skræk." (Henrik Queitsch)

  • Politiken

    "[...] trods al udspekulerethed: Så længe det growler og hyler og knirker - så virker det også." (Søren Vinterberg)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Liv

Den var spændende fra start til slut!

Cecilie Buckholtz

Som en af dem der har læst bøgerne, er jeg vældigt skuffet over denne film.
Men når det er sagt, ville jeg nok have fundet den federe havde jeg ikke haft læst dem. Desværre syntes jeg man går glip af en del vigtige og fede samtaler/scener. Ærgeligt! Men Dylan O'Brien er ret god og fører an med godt skuespil.

Lilo Bergman Kock

Jeg syns den er rigtigt god og fra den først til dette er der en god overgang (der er slet ikke nogen :-) ) vi kommer ind i den nye film lige hvor den først slutte som jeg personlig er vild med, da jeg ikke har læst bøgerne kan jeg personlig ikke samling dem, som jeg personlig altid syns alle gør men det er jo ikke det som er meningen da det aldrig ville kunne sket det samme, være lige som vores tænker m.m ...

En ting er helt klart jeg skal se de sidste to film som også kommer en gang.

Katrine Skjøth

ikke lige min kop te men handlingen stod klar, men det gik ikke efter bogen

er ikke fan, men for fans skal den ses tror jeg

ThoBry

En original film, der er spændende, velinstrueret og gennegående rigtig god, skal jo opfølges af en to'er - sådan er hollywood reglerne.

Det er såmænd også en solid film, det er sku lidt spændende hvordan det hele hænger sammen og skal forklares, hvem kan man stole på, hvem kan man ikke?

Dog en anelse til den forudsigelige side.

Ligner ikke etteren specielt meget, og har på ingen måde samme originalitet, dette kunne være hvilken som helst action film - hvilket er rigtig synd.

Wayne

Der er et klart dilemma i The Maze Runner. Helliger målet midlet? Er
WCKD gode eller onde?

I den første film befandt vi os midt i et mysterie, med næsten uovervindelige opgaver. Vi føres grundigt bag lyset, ligesom deltagerne.

Men fra at være en Mysterie og SciFi film - så går vi mere over i en Zoombie SciFi film, og dem er der rigeligt af i forvejen. Helt fair at der er en dødelig sygdom, men det virker uambitiøst at bruge Zoombier.

Jeg er ikke for alvor blevet interesseret i hovedpersonerne, på trods af at det er den anden film i serien, og det er problematisk, for gider man så se en efterfølger.

Jeg synes desværre ikke den er bedre end en gennemsnitlig tv serie, og det er ærgerligt for jeg synes at den første film lovede lidt mere end det.

Camilla

Bedste film nogensinde lavet. Ubeskrivelig fantastisk.

Elina

Virkelig spændende film!! :D man forstå den første meget bedre :D nu hvor man har set 2´en :D

Anonymuser/0

Jeg har læst James Dashners triologi og synes at bøgerne er fantastiske. Eftersom Maze Runner var bogen meget tro, så jeg frem til The Scorch Trials. Men der blev jeg godt nok skuffet!
Filmen har stort set en helt anden handling, og ender slet ikke ud som bøgerne. Jeg har ingen anelse om, hvad den sidste film kommer til at handle om.

Det eneste der "nogenlunde" stemmer overens med bogen er navnene.

Så at der i starten af filmen står, at den er baseret på James Dashners roman 'The Scorch Trials', så menes der blot navnene.

Jeg var yderst skuffet over at filmen er så langt fra bogen, og vil ikke se tredje og sidste film i biografen. Der venter jeg hellere på dvd'en.

Dog skal det siges, at effekter og selve settet i hele filmen er flotte.
Har man ikke læst bøgerne, vil man ikke blive skuffet; man kan trygt gå i biffen og se denne. Det er en film med masser af action og god animation.

Katrine Skjøth

du rammer desvære plet med det med navnene, hvilket er en skam.
det hele var meget flot, men en stor skuffelse

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.