Filmen 'Mank' foregår i 1940, hvor manuskriptforfatteren Herman J. Mankiewicz placeres i et hus langt ude i Mojaveørkenen for at skrive det Oscar-vindende manus til Citizen Kane (1941).
Hollywoods nye vidunder, Orson Welles, har anbragt Mank der, da skribenten har brækket et ben, er dybt alkoholiseret og befinder sig langt fra sin tidligere status som ordkløvende manus-geni.
I selskab med en urokkelig sygeplejerske og en skriveblokade begynder Mank nu at skrive sit store mesterværk, som Welles skal instruere.
Isolationen får Mank til at glide ind og ud af sine egne minder om dengang, han lærte Hollywoods magtelite at kende - deriblandt MGM-chefen Louis B. Mayer, superproduceren Irving Thalberg, mediemogulen William Randolph Hearst og ikke mindst dennes elskerinde, skuespilleren Marion Davies.
Minderne er nøglen til Manks personlige idealistiske sammenbrud og giver samtidig indsigt i, hvilke begivenheder og hvilke virkelige mennesker, der inspirerede Mankiewicz til at skrive filmhistoriens måske bedste film, 'Citizen Kane'.
Dramaet 'Mank' er Seven- og The Social Network-instruktøren David Finchers nyeste film. Historien bygger på et manuskript af Finchers afdøde far.
Gary Oldman spiller titelrollen som den ustyrlige vildbasse Mank, mens Tom Burke spiller Welles, Charles Dance er Hearst, og Amanda Seyfried ses som Davies. (Copyright: kino.dk)
Filmen får en begrænset biografpremiere.
Mank er en rigtig Oscar bait - og en som jeg havde set rigtig meget frem til. For det er da fedt at føle sig som en flue på væggen i det gamle Hollywood blandt ikoniske navne som Louis B Mayer, Irving Thalberg, David O Selznick, og ikke mindst de to brødre Joe og Herman Mankiewcz.
Samtidig er æstetikken, production design og det nostalgiske look skruet op på 200%. Det er med andre ord alt sammen ekstremt lækkert pakket ind.
Men hvad er der så inde i den indpakning? Tja, der er en historie om en mand med brækket ben, der ligger i en seng og dikterer manuskriptet til Citizen Kane. Det er stort set det.
Og så er der en masse fyld i form af tonsvis af flashbacks til 30'ernes Hollywood. Dette tjener bl.a. til at give baggrunden for Mank's karriere og alkoholproblem. Men det føles langt mere som selvsmagende end som egentlig historiefortælling.
Det er i høj grad en film for filmnørder og fans af filmhistorie. Selv om jeg på forhånd havde gjort mig den ulejlighed at sætte mig ind i de forskellige personer og tiden, så var der alligevel utrolig mange indforståede samtaler, som enten gik hen over hovedet på mig, eller som bare ikke var interessante.
Resultat: en masse kedelige flashbacks, men også enkelte gode og rørende scener i selskab med Mank og hans kone Sara, samt hans assistent Rita.
Mank er uden tvivl en af de mere interessante film, der er kommet ud fra Hollywood de senere år. Første halvdel af filmen vil jeg ovenikøbet mene er noget af de bedste David Fincher nogensinde har lavet.
Dsv må jeg indrømme i filmens sidste halvdel bliver den en smule rodet fortalt, og har alt for mange handlinger i spil, hvilket dsv trækker den en del ned. Den bliver unødvendig lang, og jeg sidder lidt tilbage med en ærgerlig følelse. (MINI-SPOILERS) Var det virkelig nødvendigt at have en længere scene med Orson Welles og Mank til slut? Var det virkelig nødvendigt at have så mange referencer til Citizen Kane? Var det virkelig nødvendigt at Mank skulle holde en så lang og teatralsk tale til sidst? Det hele ender så forceret og bliver en smule kluntet. Og hvorfor i al verden skal en så dygtig skuespiller som Charles Dance, som ovenikøbet spiller en betydningsfuld karakter være så lidt med, når hele filmen i bund og grund handler om Manks kamp imod ham?
Jeg er ikke nogle af dem, der påstår at Citizen Kane er verdens bedste film, men jeg vil hellere anbefale den end Mank, da de i sidste ende handler om det samme.
Mank skal dog stadig roses for et fornemt cast. Synes især Amanda Seyfriend var en positiv overraskelse, og var med i filmens højdepunkter. Den sort/hvid farve passer perfekt til filmens stemning.
Filmens første halvdel var også ganske vellykket, og det politiske spil som Mank befinder sig i var i størstedelen af filmen virkelig spændende at følge med i.
Filmen får 4 stjerner herfra!
Bruger anmeldelser (2)
Skriv din egen anmeldelse