Cookie- og Privatlivspolitik

Man of Steel

Tilladt for børn over 11 år

Se mere på medierådet.dk
14.06.2013
| |
2 timer 24 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Man of Steel
|

Superheltefilmen 'Man of Steel' er en ny fortolkning af Supermans oprindelseshistorie. 

Da hans hjemplanet Krypton destrueres, bliver den nyfødte Kal-El sendt mod Jorden i en rumkapsel.

Landmændene Martha og Jonathan Kent finder den unge dreng, døber ham Clark og opdrager ham som ethvert andet barn. Men han er langt fra som alle andre, og snart viser han sine helt særlige superkræfter.

Verdens største superhelt er tilbage på det hvide lærred i en nyfortolkning af hans baggrundshistorie, der er udarbejdet af The Dark Knight-kollegaerne David S. Goyer og Christopher Nolan.

Filmen er instrueret af Zack Snyder, hvis erfaring med superhelte kommer fra den dystre 'Watchmen' (2009).

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (493 votes)
4.2
3.2

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Antallet af bygninger der eksploderer er ikke til at nå at tælle og Hans Zimmers tordenmuzak vil gøre dig fuldstændig følelsesløs i biografen. 'Man of Steel' er måske nok sine steder en 14-årig drengs våde drøm af en ramasjang-film, men den er til gengæld en voksen mands mareridt af tordnende tomgang." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    "143 minutter varer 'Man of Steel', og i de 123 af dem er der noget, der eksploderer. Sådan føles det i hvert fald, og hurra for det. [...] 'Man of Steel' er en superhelt i supersize. Vildere i sine effekter og større i sine superkræfter, men også mere vidtfavnende og grundigere i sin fortælling." (Niels Lind Larsen)

  • Ekstra Bladet

    "... man har valgt at satse benhårdt på hæsblæsende action, eksplosioner og flyvende 3D-effekter frem for noget så gammeldags som personkarakteristik eller en historie. der bevæger sig meget over Pixiebogs-niveau." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "(...) selv om de mange hæsblæsende scener er flot udført, savner de variation og formål som andet end action-underholdning i en film, der i forvejen forekommer overlæsset." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "'Man of Steel' rummer spirer til et nyt årtusinds omdefinering af den flyvende frelsermand, men der drukner i langtrukken rumkrig og computerødelæggelser." (Søren Vinterberg)

  • Weekendavisen

    "De sidste 80 minutter af Man of Steel bliver en monoton parade af eksplosioner og effekter, som gradvis tager pusten - og efterhånden også interessen - fra publikum. [...] Så efterbilledet er negativt. Der var en god begyndelse, en tungere midte og en larmende overdosis til slut." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
alexander

Kan god se kritikken i at den stor mængde af action scener til sidst bliver en tam oplevelse... Men så kommer jeg i tanke om at denne film er jo en action film og så mindes jeg de action film som jeg har elsket, som fx matrix triologien, hvor kampene er i næsten samme stil.
så hvis man er med på genrens præmisser, altså action, bulder og brag, så er det nok den bedste action film jeg har set længe, fordi historien (som man trods alt kender alt for godt) for et friskt pust med et ordentlig slag i mellemgulvet og det er vel det der skal til når man skal fortælle en historie (næsten) alle har hørt før.
Det er underholdning super klasse!

filmtips.dk - Peter

‘Man of Steel’ er en genfortælling af Supermans tilblivelse og indtræden i menneskehedens bevisthed. Michael Shannon brillierer som en intimiderende og velspillet skurk.

De visuelle effekter er uden tvivl imponerende, men jeg er ikke vild med den ‘autentiske’ kameraføring. Lyden virkede af svingende kvalitet, hvor bassen til tider var skuffende fraværende. Hans Zimmer soundtracket er dog majestetisk passende.

Første halvdel af filmen fungerer ganske udemærket, mens sidste halvdels mange visuelt imponerende kampscener ender med at føles langtrukne og uengagerede. Mangler du en uforpligtende actionfilm kan ‘Man of Steel’ dog sagtens anbefales som den sommer-blockbuster den er.

Læs flere anmeldelser på mit filmsite.

Kreatin

Har aldrig været den største fan af Superman.

Men efter at have set denne film.. Så kan man simpelthen ikke være andet. Rigtigt god film!

Vinduer

Intet andet

Christine

Vandt billetter til gallapremieren og syndes det var en rigtig god film.

Der var nok en del kamp som overskykkede en lidt tynd historie, men som en start på hvordan superman blev til superman syndes jeg den var god i forhold til de første 5film af superman hvor alle ikke var lige gode.

Jeg syndes de forskellige roller spiller godt, især henry carvill som superman og russel Crow gør det godt som supermans far.
Micheal shannon gør det ligeledes godt som en general der vil gøre alt for sit folk uanset konsekvenserne.

Alt i alt en god film der er værd at se og bedømme selv om man kan lide den eller ej.

Jacobuser/335618

Tidligere indlæg har allerede fremlagt gode bud på, hvorfor denne film ikke rigtig er "super".

Men mit største problem er, uden tvivl, at man ikke startede dette (formodede) franchise fra bunden - med en håndgribelig (menneskelig) skurk. At man i første film smider Zod ind er mig uforståeligt.

Og jeg er enig med dem som skriver, at det drukner i overdrevet bulder og brag den sidste times tid.

Thomas Frank

Jeg havde sikkert, lige som mange andre tårnhøje forventninger til 'Man Of Steel'
Med Chris Nolan i producersædet, kunne det jo kun blive et brag af en film, ligesom "The Dark Knight" serien.

Men jeg må sige, at filmen ikke levede op til mine forventninger. Den var alt for forvirrende, med scener som sprang mellem fortid og nutid hele tiden, og der var ikke nok dybde i dialogerne. Men en masse bulder og brag fik man da, men nok også for meget.
Filmens handling er meget amerikansk og meget forudsigelig. Og selvom der er lavet en ny-fortolkning af historien, synes jeg ikke at den står mål med tidligere film af samme skuffe.

Jeg var inde og se filmen i 3D og var ikke synderlig imponeret af de 3D effekter der var. Det er en film, som ligeså godt kunne ha nøjedes med at blive vist i 2D og stadig ha samme underholdnings -og special effekt værdi - hvis ikke bedre.

Jeg har dog givet filmen 4 stjerner, men de er en smule opdelt, sådan at selve filmen får 3 stjerner og så får den en ekstra for de special effekter, som jeg trods alt synes var rigtig godt lavet, og selvom det var ret nyt at se, synes jeg trods alt at Krypton har fået et flot landskab, men det var dog stadig en smule i overkanten.

Selvom filmen har fået selskab af Kevin Costner, synes jeg ikke helt at han kan trække filmen op på niveau. Og så er jeg stadig af den mening, at der findes kun ÉN Superman: Christopher Reeve!!!

ChazzleBedazzle

Hvor meget jeg end sætter pris på et godt brag af en film, synes jeg, at Man of Steel tangerer det uudholdelige. Filmen drukner i støj og alt for lange og irrelevante kampscener. Dialogen er væk, og karakterernes manglende dybde og deraf i nogle tilfælde manglende relevans står skuffende klart. Frem for at fokusere på substans og fortælling, er der fokuseret for meget på larm og effekter, der ganske vist er flotte men også underligt tamme. Og denne fokus er, hvad der i realiteten får filmen til at virke ufokuseret og egentlig også forjaget.

Hvad vil filmen opnå? Vil den give os en uforglemmelig oplevelse og puste nyt liv i Superman gennem en medrivende fortælling? Eller vil den forsøge at fastslå, at uanset filmens indhold ellers kan en masse action og tempo dække over eventuelle svagheder? Uanset hvilken af de to muligheder, der vælges, har filmen i mine øjne fejlet.

Når filmen får tre stjerner, er det, fordi den på trods af ovenstående alligevel har en underholdningsværdi, der er værd at tage i betragtning - det ER jo trods alt en superheltefilm. Potentialet er bare meget større, end det færdige produkt afspejler.

Thomas Frank

Jeg kunne faktisk ikke være mere enig i det du skriver, og jeg behøver ikke og gentage det, da jeg synes du siger det meget flot og rammende.

Jeg var inde og se filmen i 3D og var ikke synderlig imponeret af de 3D effekter der var. Det er en film, som ligeså godt kunne ha nøjedes med at blive vist i 2D og stadig ha samme underholdnings -og special effect værdi - hvis ikke bedre.

Jeg har så givet den 4 stjerner, da jeg jo trods alt er en mand og lidt af en drengerøv ;)

Men jeg roser dig for din flotte og præcise anmeldelse :)

zoell

Filmen er ikke uden sine problemer, og den lidt trælse dialog til tider trækker da også ned. Helhedsindtrykket er dog stadig det samme. Man of Steel er på alle leder og kanter bedre end kritikken derpå siger.

Første tur i biografen hang jeg mig meget på hvad kritikerne havde skrevet, og jeg var da også til tider enig. Dialogen og historien er ikke vidunderligt fortalt, men derimod lidt kluntet og til tider forhastet. Jeg havde lidt svært ved at følge med da jeg gerne ville nå at få det hele med. Sekvenserne mod slutningen af filmen var utroligt godt udført, og jeg er slet ikke enig med kritikerne. Der var hverken for meget eller for lidt. Hvad ellers kan man forvente når to næsten uovervindelige væsner tæsker løs på hinanden? Der er vigtigere ting end at redde katte ud af træer nu.

I går aftes blev det så til anden tur i biografen. Her var historien en helt anden. Jeg var fri for mine forventninger.. Det var som at se anden film. Der var tid til at blive forundret over alle de små finurligheder og imponeret over det filmiske aspekt. Dialogen kunne dog ikke reddes, og den må David S. Goyer tage på sine skuldre.

Jeg er ked af at kunne sige at filmen ikke fortjener 10/10 og første pladsen på top 250 ved IMDb. Når det så er sagt, tør jeg gerne love at filmen kun bliver bedre af at blive set igen. Supermand har aldrig været stærkere, og han skal nok finde fodfæstet og slå endnu hårdere næste gang.

En solid 8/10 bliver det til.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.